Kvalitetsstandarder for bo- og dagtilbud på handicap-, psykiatri- og udsatteområdet for 2013

Socialudvalget skal godkende reviderede kvalitetsstandarder i 2013 for botilbud for borgere med handicap, borgere med sindslidelse og for udsatte borgere samt for beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud på handicapområdet, før kvalitetsstandarderne sendes til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Socialforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at Socialudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, 

1. At godkende kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud for borgere med handicap (jf. SEL §§ 107 og 108) samt plejeboliger til borgere med handicap efter almenboliglovens § 54 for 2013,
2. At godkende kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud for borgere med sindslidelse (jf. SEL §§ 107 og 108) samt plejeboliger til borgere med sindslidelse efter almenboliglovens § 54 for 2013,
3. At godkende kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud for udsatte borgere (jf. SEL §§ 107 og 108) samt plejeboliger til udsatte borgere efter almenboliglovens § 54 for 2013, og
4. At godkende kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse samt samværs- og aktivitetstilbud på handicapområdet (jf. SEL §§ 103 og 104) for 2013

Socialudvalget godkendte Socialforvaltningens udkast til kvalitetsstandarder for botilbud på handicap-, psykiatri- og udsattområdet samt for beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud på handicapområdet den 9. januar 2013, jf. bilag 1-4. Kvalitetsstandarderne blev på baggrund af Socialudvalgets godkendelse sendt i ekstern høring hos centerrådene på Socialforvaltningens bocentre, hos bruger- og pårørendeorganisationer samt hos faglige organisationer. Socialforvaltningen har efterfølgende revideret kvalitetsstandarderne med henblik på at imødekomme de indkomne høringssvar. Socialudvalget skal godkende de reviderede kvalitetsstandarder med henblik på endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Socialforvaltningen har modtaget 11 høringssvar. Nedenfor ses en oversigt over de parter, der har kommenteret høringsmaterialet.  

• Centerrådet for CSB (Center for Særlige Boformer)
• Bestyrelserne i Center Lavuk Stjernen
• Centerrådet, Center Campo
• Centerrådet, Center Paletten
• Pårørendesuppleant, Center NordVest’s Centerråd
• Handicaprådet
• Udsatterådet
• Ældrerådene
• SAND
• Dansk Sygeplejeråd – Kreds Hovedstaden
• Landsforeningen for Socialpædagoger

 Tilbagemeldinger i høringssvarene

Samlet set er høringssvarene positive overfor anvendelsen af kvalitetsstandarder og indholdet i den nuværende form. Der er flere, der positivt kommenterer Socialforvaltningens mission, målsætninger og værdier, som Socialudvalget har vedtaget den 12. oktober 2011. Ligeledes er der ros til de igangværende byggeri- og moderniseringsplaner.

Derudover er der en række, konkrete bemærkninger til kvalitetsstandarderne, som beskrives nedenfor. I bilag 5 er høringssvarene også gengivet sammen med Socialforvaltningens bemærkninger, herunder om det har ført til revision af kvalitetsstandarderne. De indkomne høringssvar er desuden samlet i deres fulde længde i bilag 6.

I høringssvaret fra Handicaprådet bakkes der op om forvaltningens målsætning om at fokusere på udvikling af borgere med handicaps funktionsniveau. Dog understreger Handicaprådet, at det ikke må ende med, at de borgere, der på grund af deres handicap, alder og evt. sygdom, ikke er i stand til at forbedre deres funktionsniveau, bliver betragtet som et B-hold, idet de alene vil få brug for mere støtte over tid.

Socialforvaltningen vil bemærke hertil, at forvaltningen både er meget opmærksom på den udviklingsindsats, der medfører et forbedret funktionsniveau hos borgeren og den udviklingsindsats, der har fokus på at fastholde funktionsniveauet (hos den gruppe af borgere, hvor udvikling ikke er mulig). Det bemærkes i denne forbindelse, at Handicaprådet i mellemtiden har holdt møde, hvor en medarbejder fra Socialforvaltningen deltog og fortalte om de forskellige værktøjer, der er implementeret på botilbuddene. Blandt andet blev forandringskompasset drøftet, og Handicaprådet tilkendegav, at der blandt de forskellige typer af forandringskompasser også er fokus på de borgere, hvor indsatsen skal målrettes selve fastholdelsen af borgerens funktionsniveau.

Dansk Sygeplejeråd opfordrer til, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for den sundhedsfaglige indsats. Socialforvaltningen har i forvejen udarbejdet kvalitetsstandarder for den sundhedsfaglige indsats. Disse er blandt beskrevet i Akkrediterings- og Kvalitetsmodellen, jf. kriterium seks i modellen. Hertil knytter sig også vejledninger til personalet i forhold til at blive klædt på til de sundhedsfaglige opgaver. På baggrund af Dansk Sygeplejeråds høringssvar er det uddybet i kvalitetsstandarderne (afsnit 4.3), at der findes kvalitetsstandarder for de sundhedsfaglige opgaver. 

Ældrerådene påpeger, at Socialforvaltningens gældende retningslinjer om, at boligstørrelser skal være på 25 m2, er for lidt, og Ældrerådene fremhæver, at en lejlighed på ældreområdet er ca. 40 m2. Desuden opfordrer Ældrerådene til, at der er tekøkken i alle lejligheder. Her er det væsentligt at bemærke, at nogle af Socialforvaltningens målgrupper ikke kan håndtere at have et køkken, og retningslinjerne for forvaltningens boligbyggeri er fastlagt, så der tages hensyn til de forskellige behov hos målgrupperne.

Derudover kritiserer SAND, at der er en sagsbehandlingsfrist på seks uger, før forvaltningen skal træffe en afgørelse om hvilket tilbud, borgeren vurderes at have brug for. Socialforvaltningen bemærker hertil, at sagsbehandlingsfrister er fastsat politisk og ud fra en rimelig og realistisk vurdering af, hvor længe det tager at behandle en sag, jf. Socialforvaltningens pjece ”Hvornår får jeg svar?”. En del af den udredning, der ligger til grund for forvaltningens afgørelse indeholder også indhentning af oplysninger fra eksterne parter, herunder eksempelvis læge, hospital mv. Det er derfor vanskeligt at træffe en hurtigere afgørelse.

Bemærkninger til styrings- og visitationskonceptet

Derudover er der en række bemærkninger, der går på mere generelle dele af det styrings- og visitationskoncept, som Socialforvaltningen har implementeret på bo- og dagtilbudsområdet. Konceptet omfatter implementering af et nyt udredningsværktøj (Voksenudredningsmetoden – VUM), udvikling af en ny budgetfordelingsmodel med en tydeligere kobling mellem borgernes støttebehov og tilbuddenes budget samt udvikling af kvalitetsstandarderne. Særligt er der i høringssvarene bemærkninger til budgetfordelingsmodellen. Blandt andet bliver timeintervallerne i kvalitetsstandardernes ydelsesintervaller misforstået, og det opleves, at timeintervallerne afspejler en reduktion i serviceniveauet.

Udredningsmetoden er ændret, men serviceniveauet er det samme

I afsnit 8 i kvalitetsstandarderne fremgår en oversigt over tilbuddenes ydelser samt gennemsnitlige timeintervaller for de støttebehovskategorier, som borgerne inddeles i via den faglige vurdering (scoring) fra sagsbehandleren. Timeintervallerne beregnes via budgetfordelingsmodellen. I Handicaprådets høringssvar fremhæver de, at en sammenligning på tværs af 2012 og 2013 vidner om en reduktion af timeniveauet, hvilket dermed efterlader et indtryk af, at serviceniveauet er reduceret siden 2012.

Ændringen siden 2012 skyldes i stedet, at Socialforvaltninger er overgået til en ny faglig udredningsmetode; Voksenudredningsmetoden (VUM). I 2012 var nogle borgere fortsat udredt efter den tidligere udredningsmetode (Funktionsevnemetoden), hvor alle borgere i 2013 er udredt efter VUM-metoden. Socialforvaltningen har erfaret, at den faglige kategorisering af borgerens støttebehov er forskellig i de to faglige udredningsmetoder. Borgernes faktiske støttebehov har stort set ikke ændret sig (bortset fra nogle få borgere, hvor Socialforvaltningen bør blive kompenseret i den supplerende budgetmodel og dermed have mulighed for at fastholde serviceniveauet), og budgetrammen er den samme. Borgernes støttebehov vurderes anderledes i VUM-metoden end i den tidligere metode, hvilket har medført, at en større andel af borgerne bliver kategoriseret med et større støttebehov. Dette har haft konsekvenser for timeintervallerne, som er blevet reduceret for at matche stigningen i støttebehov. Ændringen i kategoriseringen af støttebehovene er dog ikke udtryk for en reel ændring i borgernes støttebehov, men skyldes en ændret tilgang til at udrede borgeren. Socialforvaltningen er opmærksom på denne ændring og har sikret, at der ikke er borgere, der oplever et ændret serviceniveau som følge af overgangen til en ny udredningsmetode, jf. også en uddybende beskrivelse af betydningen af overgangen til VUM-metoden i bilag 7.

Angivelsen af timeintervaller i kvalitetsstandarderne møder derudover kritik fra Landsforeningen for Socialpædagoger, som påpeger, at det giver et signal til borgerne om, at timetallet skal håndhæves på det enkelte tilbud. Dette var ikke hensigten med kvalitetsstandarderne, derimod er formålet med at beskrive timerne i kvalitetsstandarderne, at borgeren kan orientere sig i serviceniveauet på et generelt niveau.  

Serviceeftersyn af styrings- og visitationskonceptet

Som led i tillidsreformen har Socialforvaltningen primo 2013 igangsat et serviceeftersyn af styrings- og visitationskonceptet. Formålet med serviceeftersynet er at styrke fokus på den faglige anvendelse af VUM-metoden samt at kvalificere beregningsgrundlaget i budgetfordelingsmodellen. Formålet med serviceeftersynet er således også at sikre, at der er det bedst mulige match mellem borgernes støttebehov og de tildelte ressourcer til tilbuddet. Her er der særlig fokus på at styrket dialogen mellem myndighedscentrene og tilbudssiden. I serviceeftersynet vil forvaltningen høre medarbejdere og samarbejdspartnere om forslag til tilpasninger af konceptet, herunder eksempelvis forslag, der går på budgetfordelingsmodellen og angivelsen af timer i kvalitetsstandarderne. Desuden vil Socialforvaltningen udarbejde en mere brugervenlig udgave af kvalitetsstandarderne til næste år. Forvaltningen vil som led i serviceeftersynet også tage kontakt til de relevante faglige organisationer. Det er forvaltningens forhåbning, at resultatet af serviceeftersynet kan imødekomme de kritikpunkter, der gives udtryk for i høringssvarene. Socialudvalget vil blive orienteret om serviceeftersynet ultimo 2013.

Kvalitetsstandarderne afspejler serviceniveauet med udgangspunkt i den eksisterende budgetramme for 2013.

Hvis Socialudvalget godkender indstillingen, sendes den til endelig godkendelse i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

         Anette Laigaard

                                                                  /Gitte Bylov Larsen