Justeret forslag til etablering af nulemissionszone på Indre Vesterbro

Indstilling

Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen indstiller, at Klima-, Miljø- og Teknikudvalget godkender,

1. at det justerede forslag til etablering af nulemissionszone på Indre Vesterbro (bilag 2-5) sendes til afgørelse hos Miljøstyrelsen.
2. at forvaltningens forslag til retningslinjer for undtagelser og dispensationer (bilag 6) udgør grundlaget for det endelige administrationsgrundlag.

Problemstilling

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning den 21. august 2025 sendte Københavns Kommune forslag om nulemissionszone på Indre Vesterbro i otte ugers offentlig høring og i høring hos Miljøstyrelsen fra den 16. januar 2026 til den 16. marts 2026. Det er besluttet med Budget 2026 (A, B, C, F, I, V, Ø, Å, Finn Rudaizky, Helle Jønch og Troels Chr. Jakobsen) (BR 2. oktober 2025), at en evt. zone skal træde i kraft primo 2028 for private køretøjer og medio 2029 for erhvervskøretøjer. I en nulemissionszone må der kun køre nulemissionskøretøjer, forstået som rent elektriske køretøjer og brændselscellekøretøjer. Dog er en række køretøjer undtaget kravene til nulemissionszoner, bl.a. køretøjer tilhørende beboere i zonen.

Løsning

I høringsperioden er der indkommet i alt 768 høringssvar fra bl.a. borgere, virksomheder og interesseorganisationer, hvoraf størstedelen (ca. 80 %) er enten kritiske eller forbeholdne ift. forslaget. Miljøstyrelsen har primært haft bemærkninger til datagrundlaget. Samtlige høringssvar findes i bilag 3. Inden endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen skal det justerede forslag samt bilag sendes til afgørelse hos Miljøstyrelsen, der har 10 ugers indsigelsesfrist.

På baggrund af den offentlige høring foreslår forvaltningen følgende justeringer, som er indarbejdet i forslaget til nulemissionszone på Indre Vesterbo, jf. bilag 2 og 5:

• Undtagelse af Skelbækgade samt Halmtorvet fra Skelbækgade op til Slagterboderne fra nulemissionszonen for at sikre den lovpligtige adgang til p-anlægget under Scandic Hotel (påpeget af Vesterbro Lokaludvalg) samt sikre adgang til og fra Slagterboderne og Høkerboderne, hvor tilgængeligheden ellers vil være begrænset pga. ensretning.
• Undtagelse af hele Vesterbrogade fra nulemissionszonen, så Vesterbrogade udgør den nordlige afgrænsning af zonen. Det vil imødekomme udfordringer med øget omvejskørsel og parkering i de tilgrænsende områder, som Frederiksberg Kommune har påpeget, samt udfordringer ift. den almindelige fremkommelighed på strækningen, som politiet har påpeget.
• Undtagelse af området omkring Københavns Hovedbanegård fra nulemissionszonen. Det vil imødekomme ønsket herom fra DSB, Dansk Erhverv og DTL – Danske Vognmænd.
• Udarbejdelse af en dispensationsordning for beboere med beboerlicens til Vesterbro bosat uden for nulemissionszonen (se bilag 5, figur 2). Det vil imødekomme Vesterbro Lokaludvalgs opmærksomhedspunkt ift. potentielle gener for disse beboere.
• Opdatering af datagrundlaget. Det vil imødekomme Miljøstyrelsens ønske om præciseringer.

De foreslåede justeringer forventes at resultere i, at den samlede daglige omvejskørsel for alle berørte køretøjer, falder fra. 4.700 km i det oprindelige forslag til ca. 3.100 km. Den samlede beregnede effekt af CO₂-reduktionen falder fra mellem 3.000-4.650 tons CO2 pr. år indenfor Københavns Kommunes geografi (14.000 tons på landsplan) i det oprindelige forslag til mellem 2.400-3.800 tons CO2 pr. år i det justerede forslag (10.800 tons på landsplan).

Den samfundsøkonomiske gevinst ved brug af transportøkonomiske enhedspriser for luftforurening (på landsplan) falder fra ca. 9 mio. kr. om året til ca. 2,1 mio. kr. om året, hvoraf en del af faldet (5 mio. kr.) skyldes opdaterede enhedspriser sammenlignet med den tidligere beregning. Øvrige konsekvenser er opgjort i bilag 5.

Forvaltningen har udarbejdet et forslag til retningslinjer for undtagelser og dispensationer (bilag 6), hvor det foreslås, at der kan gives dispensation fra kravene i nulemissionszonen i følgende tilfælde:

• Persontransport med særlige behov, som ikke er omfattet af de generelle undtagelser. Det kan fx være transport til behandling eller genoptræning for personer med særlige mobilitetsbehov.
• Specialkøretøjer og visse servicefunktioner, hvor der kan dokumenteres manglende egnede nulemissionsalternativer, herunder fx rustvogne, slamsugere, vejgående entreprenørmaskiner samt værditransporter.
• Kørsel relateret til vigtige samfundsopgaver, fx vejdrift og renhold i zonen, vintertjeneste (snerydning), forsyning (el, vand og varme), og hvor der er dokumenterede årsager til, at omstilling ikke kan fortages inden for få år. Herunder fx kontraktlige bindinger, forestående udskiftning, begrænsede eller uforholdsmæssigt bekostelige alternativer på el.
• Beboere med beboerlicens til fossilbiler bosat på Vesterbro umiddelbart uden for zonen (se kort i bilag 5, figur 2), da de ellers vil få indskrænket deres parkeringsmuligheder betragteligt.

Høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg, Ældrerådet og Handicaprådet
Vesterbro Lokaludvalg (bilag 3, henvendelse nr.  639) foreslår, at der sikres adgang fra Skelbækgade til det private parkeringshus under Hotel Scandic, hvor Københavns Kommune har lejet 30 parkeringspladser. Det fremhæves, at nulemissionszonen ikke dækker samme område som parkeringszonen, hvilket kan begrænse parkeringsforholdene for borgere med fossilbil på Vesterbro, som bor inden for parkeringszonen. Ældrerådet bakker ikke op om forslaget og vurderer, at de negative konsekvenser for ældre borgere og deres netværk overstiger forsalgets forventede effekt. Handicaprådet ønsker dispensation for borgere med handicapkort.

Forvaltningens bemærkninger
Da kommunen, jf. lovgivningen om nulemissionszoner, er forpligtet til at sikre adgang til private p-anlæg i zonen, forslår forvaltningen at fritage hele Skelbækgade samt Halmtorvet fra Skelbækgade op til Slagterboderne fra nulemissionszonen. Dette vil også sikre adgang til og fra Slagterboderne og Høkerboderne (se bilag 5).

Forvaltningen foreslår ifm. udarbejdelse af det kommende administrationsgrundlag at indarbejde en dispensationsordning for beboere med fossilbiler, som har beboerlicens til Vesterbro, men som er bosat i områderne uden for nulemissionszonen (øst for Enghavevej og nord for Vesterbrogade).

Ift. Handicaprådets ønske bemærkes det, at handicapkøretøjer og køretøjer med handicapkort er undtaget fra reglerne i nulemissionszonen, hvorfor det ikke er nødvendigt at inkludere disse i en kommende dispensationsordning.

Centrale tilkendegivelser i øvrige høringssvar samt forvaltningens bemærkninger hertil

1. Sociale konsekvenser og ulighed (ca. 270 høringssvar): Der udtrykkes i høringssvarene bekymring for, at forslaget vil at øge den sociale ulighed ved at favorisere elbiler, som ikke alle har råd til, og begrænse mobiliteten og adgang for familie, gæster, ældre og sårbare borgere samt potentielt medføre ekstra omkostninger for beboere og virksomheder i hverdagen.

   Forvaltningens bemærkninger: Beboeres køretøjer vil være undtaget ordningen, mens adgang for personer med handicap er undtaget kravene i zonen. Besøgende med fossile biler vil være nødt til at parkere udenfor zonen.
   
   

2. Erhvervsliv og økonomiske konsekvenser (ca. 150 høringssvar): Der udtrykkes i høringssvarene bekymring for, at forslaget vil begrænse adgangen til butikker og virksomheder i zonen for kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Forslaget kritiseres desuden for at fordyre leverancer og serviceydelser, forcere en omstilling af virksomheders køretøjer og opstilling af ladeinfrastruktur hertil, samt medføre forøgede omkostninger til administration og sagsbehandling.

   Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen vurderer, at indførelse af nulemissionszonen kan medføre øgede udgifter til udskiftning af eldrevne varebiler for virksomheder i zonen med et relativt lille kørselsbehov, samt at dele af detailhandelen, hoteller og liberale erhverv kan blive påvirket. Forvaltningen vurderer, at zonen vil have minimal betydning for butikkernes kundegrundlag. Det skyldes en kombination af stigende levering direkte til kunden, at få forretninger sælger tunge og store varer direkte fra butikken, og at størstedelen af kunderne ikke kommer i bil. Konsekvenserne for erhvervslivet er søgt minimeret ved en senere ikrafttrædelse for erhvervskøretøjer (medio 2029 mod primo 2028 for private køretøjer). Virksomheder med specialkøretøjer og kørselsbehov, hvor der ikke findes egnede nulemissionsløsninger, vil forventeligt kunne søge om dispensation (jf. bilag 6).
   
   

3. Trafikale effekter og afledte konsekvenser (ca. 160 høringssvar): Der udtrykkes i høringssvarene bekymring for, at forslaget vil medføre omvejskørsel, som vil give øget forurening og trafikale og parkeringsmæssige udfordringer i randområderne med negative konsekvenser for cykler, gående og skolebørn til følge.

   Forvaltningens bemærkninger: Den vurderede daglige omvejskørsel som konsekvens af den justerede zone (ca. 3.100 km dagligt i Københavns Kommune og på Frederiksberg) vurderes ikke at udgøre en uforholdsmæssig stigning. Zonen vil give et samlet fald i trafikken og en mindre stigning i trafikken i randområderne. Zonen vurderes ikke at give trafiksikkerhedsmæssige udfordringer i området omkring Skolen ved Dybbølsbro, der i høringen er fremhævet som et særligt problematisk område.
   
   

4. Miljø og sundhed, herunder positive og negative argumenter (ca. 170 høringssvar): I høringssvarene udtrykkes det, at forslaget vil medføre positive effekter ift. luftkvalitet, støjgener, byrum, sundhed og tryghed.

   Forvaltningens bemærkninger:  Forvaltningen tager de positive tilkendegivelser til efterretning.
   
   

5. Effekt og proportionalitet(ca. 220 høringssvar): Det udtrykkes i høringssvarene, at de anslåede miljø- og klimaeffekter af forslaget er beregnet på et usikkert grundlag og er for små til at retfærdiggøre de medførte gener for borgere, besøgende og virksomheder. Der efterspørges andre analyser. Der er desuden spørgsmål til analysemetodik og håndhævelse af ordningen.

   Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen bemærker, at det er en politisk afvejning, om de potentielle gevinster ved etablering af en nulemissionszone står mål med de potentielle gener. Begge er beskrevet i forvaltningens analyse, som har primært fokus på de parametre, der stilles krav om at redegøre for i lovgivningen. Der er svaret på de konkrete spørgsmål til bl.a. håndhævelse, metode o.l. i bilag 4.
   
   

6. Hverdagsliv og praktiske forhold (ca. 230 høringssvar): I høringssvarene udtrykkes der bl.a. bekymring for, at zonen vil gøre det vanskeligere og dyrere for beboere at få adgang til håndværkere, leverandører og øvrige servicefunktioner og medføre parkeringsproblemer i og udenfor zonen.

   Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen er opmærksom på, at besøgende, håndværkere, leverandører og andre servicefunktioner med fossildrevne køretøjer som udgangspunkt ikke vil kunne køre ind i zonen, og at dette i nogle tilfælde kan gøre praktisk hjælp, leverancer og opgaveløsning mere besværlig. Der er dog i sidste ende tale om en politisk afvejning.
   
   

7. Forslag og alternative løsninger (ca. ca. 230 høringssvar): I høringssvarene stilles der forslag til ændringer af det oprindelige forslag, herunder bl.a.: Dispensationer og undtagelser, ændringer i den geografiske afgrænsning af zonen, ikrafttrædelsestidspunkt, overgangsperioder etc. Politiet og Frederiksberg Kommune foreslår at undtage Vesterbrogade (og området nord for).

   Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen har justeret forslaget, så området omkring Hovedbanegården samt Vesterbrogade og området nord for er undtaget. Mulighed for dispensationer er adresseret i bilag 6.
   
   

8. Øvrige tværgående bemærkninger: Der efterspørges mere inddragelse af relevante parter, en redegørelse for den forventede tilgang til udstedelse af dispensationer, afklaring på løsninger ift. logistik, samt bygge- og anlægsaktiviteter (herunder metrobyggeriet).
   Forvaltningens bemærkninger: Forvaltningen forventer at inddrage relevante parter efter behov frem mod en endelig vedtagelse af den foreslåede zone, særligt ift. udarbejdelse af et endeligt administrationsgrundlag for dispensationer.

Dispensationer og undtagelser
Forvaltningen har på baggrund af høringen udarbejdet et forslag til retningslinjer for undtagelser og dispensationer (bilag 6), som kan danne baggrund for et endeligt administrationsgrundlag, der skal vedtages af Borgerrepræsentationen ifm. endelig vedtagelse af zonen. Der er lagt op til en relativt restriktiv tilgang med mulighed for dispensationer til persontransport med særlige behov, specialkøretøjer og visse servicefunktioner, hvor der kan dokumenteres manglende egnede nulemissionsalternativer samt erhvervsmæssig kørsel, relateret til vigtige samfundsopgaver, og/eller hvor omstilling endnu ikke er praktisk mulig. Der foreslås desuden en dispensationsordning for beboere på Vesterbro bosat umiddelbart uden for zonen.

Konsekvenser for kommunens egen drift
De foreslåede retningslinjer for dispensationer og undtagelser (se bilag 6) muliggør dispensation til de køretøjer til vejdrift og renhold i zonen, som er knyttet til løsning af kommunens vejmyndighedsopgave, både ift. egne køretøjer og den udliciterede drift. Der kan komme øgede udgifter til person- og varetransport i kommende udbud og administrative omkostninger forbundet hermed, som vil  blive håndteret løbende i fremtidige budgetforhandlinger.

Implementering af nulemissionszoner i andre danske kommuner
Der er i 2026 ingen andre kommuner, der har konkrete planer om implementering af en nulemissionszone i den nærmeste fremtid. Aarhus Kommune har tidligere offentliggjort, at de forventede at udrulle en nulemissionszone i 2027, men den konkrete beslutning og tidsplan afventer fornyede politiske forhandlinger.

Politisk handlerum

Klima-, Miljø– og Teknikudvalget kan beslutte at:

• forvaltningen skal arbejde for en senere indfasning for erhvervskøretøjer end medio 2029, fx 2032. Dette vil i så fald indgå i den kommende indstilling om endelig vedtagelse af nulemissionszonen på Indre Vesterbro, jf. Videre proces. Dette vil imødekomme erhvervsorganisationernes ønske herom.
• Vedtage andre justeringer af den geografiske afgrænsning af zonen.
• At inkludere muligheden for at besøgende i særlige tilfælde kan søge om dispensation i det kommende administrationsgrundlag.
• Henvise finansiering til fremrykket omstilling af kommunens køretøjer og kompensation til den udliciterede kommunale drift, så driftsopgaverne i zonen løses med nulemissionskøretøjer, hvilket vil fjerne behovet for at give dispensation til disse. Med den nuværende implementeringsplan vurderes det, at der vil være behov for at afsætte ca. 4,5-5,5 mio. kr. til fremrykket udskiftning af i alt tre køretøjer til renhold primo 2028, mens de forventede meromkostninger ved indkøb (engangsudgift) af elektriske køretøjer til udliciteret drift på Indre Vesterbro vil være ca. 4,5 - 6 mio. kr. Dvs. alt i alt 9-11,5 mio. kr.
• Hvis indstillingen ikke godkendes, sendes det justerede forslag til etablering af nulemissionszone på Indre Vesterbro ikke i høring hos Miljøstyrelsen. Styrelsens godkendelse af forslaget er en forudsætning for, at Borgerrepræsentationen efterfølgende endeligt kan godkende etableringen af nulemissionszonen. Forvaltningen vil derfor indstille projektet til annullering i Borgerrepræsentationen i stedet.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Klima-, Miljø- og Teknikudvalget har godkendt indstillingen, fremsendes det justerede forslag til Miljøstyrelsen, der har 10 ugers indsigelsesfrist. Herefter vil forslaget og et endeligt administrationsgrundlag skulle vedtages af Borgerrepræsentationen, forventeligt ultimo 2026.

Søren Wille

/ Peter Højer