B-sag: Høringssvar om opsætning af buste af Jutta Graae i Churchillparken
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen om et forslag om at opsætte en buste af Jutta Graae i Churchillparken, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen bad den 19. marts 2026 lokaludvalget om et høringssvar om et forslag om at opsætte et mindesmærke i Churchillparken for Jutta Graae.
Det er en gruppe kaldet Storfyrstindens venner, som i samarbejde med Frihedskampens Mindefond ansøger Københavns Kommune om tilladelse til at opsætte mindesmærket i form af en buste.
Jutta Graae arbejdede mod besættelsesmagten i Danmark under 2. verdenskrig under dæknavnet Storfyrstinden. Se bilagsoversigten for videre information om projektet.
Lokaludvalgets medlemmer og suppleanter fik med mail den 27. marts 2026 en orientering om sagen. Ingen har ønsket at få bemærkninger om sagen med i et udkast til høringssvar. tilbagemeldinger.
Følgere af lokaludvalgets sociale medier har kommenteret på forslaget. Kommentarerne ses i bilagsoversigten.
I bilagsoversigten ses desuden et høringssvar fra Rådet for Visuel Kunst. Læs om Rådet for Visuel Kunst her: https://www.kk.dk/politik/lokaludvalg-saerlige-udvalg-raad-og-naevn/raad/raadet-for-visuel-kunst
Løsning
Sekretariatet foreslår, at Indre By Lokaludvalg sender følgende høringssvar til forvaltningen:
"Indre By lokaludvalg takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslaget om at rejse en buste af Jutta Graae i Churchillparken. Lokaludvalget har ingen kommentarer til sagen. Lokaludvalget har spurgt dets følgere på Facebook og Instagram, hvad de mener om sagen. Kommentarer er vedhæftet.
Med venlig hilsen"
Økonomi
Intet.
Videre proces
Sekretariatet sender lokaludvalgets høringssvar til forvaltningen.