Mødedato: 31.05.2017, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Status på Papirøen og omkringliggende områder

Se alle bilag
Christianshavns Lokaludvalg skal drøfte status på udviklingen af Papirøen og omkringliggende områder.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter status på udviklingen af Papirøen og omkringliggende områder.

Problemstilling

Lokalplanen for Papirøen er vedtaget. Lokaludvalget er med i følgegrupperne vedrørende svømmefaciliteten på Papirøen og kulturfaciliteten på Papirøen.

Forvaltningen er ved at udarbejde lokalplanforslag for Dokøen samt for Kuglegården og Basecamp. Lokaludvalget følger arbejdet.

Slots –og Kulturstyrelsen har ved byggetilladelsen fået godkendt en midlertidig anvendelse af Grønlandske Handels Plads i to år med henblik på at afprøve pladsen som ”plads”. I mellemtiden vil styrelsen gøre sig interne overvejelser om pladsens fremtid. Styrelsen er derfor ikke parate til at drøfte en fremtidig anvendelse med lokaludvalget..

Løsning

Lokaludvalget drøfter status på udviklingen af Papirøen og omkringliggende områder.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Medlemmerne af følgegrupperne vedr. svømmefaciliteten på Papirøen og kulturfaciliteten på Papirøen orientere med jævne mellemrum om udviklingen. Det samme gør tovholderne vedr. lokalplansagen om Dokøen og lokalplansagen om Kuglegården og Basecamp.

 

Beslutning

Lokaludvalget drøftede status på udviklingen af Papirøen og omkringliggende områder. Der var følgende bemærkninger:

  • Forvaltningen og WallnerWeiss udarbejder et visionspapir for kulturfaciliteten på Papirøen med henblik på at skabe grundlag for at forlænge kommunens option på et areal på Papirøen til kulturfaciliteten samt med henblik på at skabe grundlag for at få grundkøbet med i Budget 2018. En flytning af Christianshavns Bibliotek til Papirøen indgår i planerne, men den politiske støtte til en flytning af biblioteket er betinget af lokal opbakning. Kulturfaciliteten vil blive et tema for politisk debat på Christianshavnerdagen den 9. september 2017. Det undersøges fortsat, om kulturfaciliteten kan opføres for fondsmidler. Det undersøges også, om kommunen kan leje kulturfaciliteten.
  • Vi afventer den offentlige høring om lokalplansagen for Kuglegården og Basecamp. A/B Halvtolv vil drøfte sagen på et offentligt møde i juni, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen og ejendomsudvikleren Mogens de Linde deltager. Lokaludvalget vil også være repræsenteret.
  • Som det ser ud nu, vil Slots- og Kulturstyrelsen ikke inddrage lokaludvalget og borgerne i udviklingen af Grønlandske Handels Plads. Det kan ændre sig efter et folketingsvalg.

 

Til top