Mødedato: 25.02.2026, kl. 18:30
Mødested: Beboerhuset, Dronningensgade 34

Udkast til helhedsplan for areal på Arsenaløen

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Christianshavns Lokaludvalg tager en orientering fra lokaludvalgsmedlemmerne Henrik Vilsbøll og Marianne Olsen om status på udkast til helhedsplan for areal på Arsenaløen til efterretning.
  2. at Christianshavns Lokaludvalg drøfter indholdet i udkastet til helhedsplan for areal på Arsenaløen og den videre proces.
  3. at Christianshavns Lokaludvalg bemyndiger forperson Asbjørn Kaasgaard til sammen med Henrik Vilsbøll og Marianne Olsen at skrive til Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen om indholdet i udkastet og om den videre proces, jf. lokaludvalgets drøftelse.

Problemstilling

Lokaludvalgsmedlemmerne Henrik Vilsbøll og Marianne Olsen har på vegne af lokaludvalget deltaget i to workshops om udkast til helhedsplan for areal på Arsenaløen, som Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen stod for. Se udkastet og referater af de to workshops i bilagsoversigten.

Baggrunden for udkastet til helhedsplanen er en beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 7. december 2023 i sagen "Udmøntning af anlægspuljer til idrætsfaciliteter". Link til indstillingen og beslutningen: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Kultur-%20og%20Fritidsudvalget/m%C3%B8de-07122023/referat/punkt-8

Løsning

Henrik Vilsbøll og Marianne Olsen orienterer i lokaludvalgsmødet om status på udkast til helhedsplan for areal på Arsenaløen.

Lokaludvalget drøfter indholdet og hvad den videre proces bør være, fx. om lokaludvalget skal foreslå borgerdialog om sagen, før forvaltningen går videre med planlægningen.

Sammen med Henrik Vilsbøll og Marianne Olsen skriver Asbjørn Kaasgaard et brev om sagen, som han sender til forvaltningen. Brevet tager udgangspunkt i lokaludvalgets drøftelse.

Økonomi

intet.

Videre proces

Det fremgår af referatet af workshoppen den 14. januar 2026, at sigtet er at forelægge planen for Kultur-, Fritids- og Borgerserviceudvalget inden Overførselssagen 2025/2026, der forventes forhandlet og besluttet medio marts 2026.

Til top