Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005

 

 

Sager til beslutning

 

11.      Handlingsplan for Københavns Byrum

 

BTU 567/2005  J.nr. 2149.0003/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

 

at forvaltningens oplæg til 'Handlingsplan for Københavns Byrum' bliver det fremtidige grundlag for arbejdet med Københavns Byrum og herunder,

 

at forvaltningen skal arbejde for en bedre dialog med borgerne og et bedre grundlag for politiske beslutninger ved, at politikerne og borgerne deltager på et tidligere tidspunkt i udvælgelsen og udviklingen af projekter - ved at programfasen styrkes i projektarbejdet - ved at alternative forslag præsenteres for borgere og politikere - ved at et Projektforum med embedsmænd på tværs af forvaltningen (og på sigt forvaltningerne) drøfter alle væsentlige projekter - ved et forbedret samarbejde med private rådgivere og bygherrer - ved at illustrationer og kortmateriale gøres mere letforståelige for ikke-fagfolk.

 

at forvaltningen skal arbejde for at skabe mere byrum for pengene ved at udvikle tekniske løsninger, som kan understøtte et nyt kvalitetsbegreb, 'Enkelt & billigt' med nye muligheder for udfoldelse, fleksibilitet og foranderlighed

at forvaltningen skal arbejde for at skabe mere helhedssyn og større sammenhæng, når projekter skal prioriteres og udvælges - ved at skabe bedre balance mellem projekter, der understøtter udviklingen af København som international metropol og understøtte projekter, som styrker de lokale bydele, hvor folk bor og færdes til daglig - ved at fremme projekter inden for alle 4 byrumstyper: Strøggader, forbindelser, opholdspladser og promenader - ved at fremsætte forslag om et samlet løft af et eller flere udvalgte fokusområder mhp. at skabe en stor, samlet virkning for få midler.

 

RESUME

I forlængelse af temadrøftelse i Bygge- og Teknikudvalget den 9. marts 2005 og drøftelse den 18. maj 2005 (BTU 293/2005) foreslår forvaltningen, at udvalget godkender 'Handlingsplan for Københavns Byrum'.

Handlingsplanen sigter mod at styrke København som en unik europæisk metropol, hvor forskellighed og identitet åbner mulighed for menneskers udfoldelse. Forvaltningen har udarbejdet handlingsplanen i samarbejde med den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau og søgt inspiration i andre europæiske byer, hvor der i de senere år er gjort en særlig indsats.

Der har ikke tidligere eksisteret et samlet grundlag for arbejdet med Københavns Byrum. De sidste ti års byudvikling med store investeringer i helt nye byområder og kvarterer har skabt et påkrævende behov for at få en samlet plan for udviklingen af byens rum, således at de mange forskellige indsatser kan forenes med den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne. Handlingsplanen kan eksempelvis anvendes som planværktøj i forbindelse med udmøntning af parkeringsstrategien, der forventes at afføde en række helt nye byrum – både ovenpå nye parkeringsanlæg, og hvor P-pladser nedlægges. Der forventes etableret 4000 nye P-pladser samtidig med, at 1000 pladser nedlægges i byens rum. Alene nedlæggelsen af pladser vil frigøre plads til skabelsen af nye rekreative byrum. Således kan der skabes en meget frugtbar synergi mellem handlingsplanen og parkeringsstrategi, hvor parkeringsstrategien understøtter planen for udviklingen af byens rum.

Handlingsplanen vil forbedre og skabe nye byrum gennem en trebenet strategi, der omfatter:

Processer: Forbedring af grundlaget for politiske beslutninger og bedre borgerdialog.

Kvalitet: Mere byrum for pengene.

Strategi: En mere helhedsorienteret planlægning.

Forvaltningen har i denne indstillings sagsbeskrivelse foreslået en række forslag til nyskabelser og forbedringer, som kunne implementeres med henblik på at skabe bedre byrum til glæde for københavnerne.

Forvaltningen har hos forskellige fonde og sponsorer sonderet mulighederne for at skaffe medfinansiering til realisering af dele af handlingsplanen. Flere fonde har vist interesse for dette.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

'Handlingsplan for Københavns Byrum' sigter mod at styrke København som en unik europæisk metropol med en stærk byidentitet og med plads til at udvikle sig aktivt og mangfoldigt.

Gennem 90'erne har København oplevet økonomisk vækst og en fornyet interesse for at bosætte sig i byen.  De sidste ti års byudvikling med store investeringer i helt nye byområder og kvarterer – og de mange nye udfordringer som København står over for – har skabt et påkrævende behov for at få et planlægningsredskab, der kan koordinere de mange indsatser. 

'Handlingsplan for Københavns Byrum' er et sådan planredskab - en samlet plan for udviklingen af byens rum, der eksempelvis anvendes til at koordinere arbejdet med de mange temaer og initiativer, som iværksættes i forbindelse med kommuneplanarbejdet, og kan anvendes som planværktøj i forbindelse med udmøntning af parkeringsstrategien, der forventes at afføde en række helt nye byrum – både ovenpå nye parkeringsanlæg, og hvor P-pladser nedlægges. Det er besluttet at etablere 4000 nye P-pladser i konstruktion samtidig med, at 1000 pladser nedlægges i byens rum. Alene nedlæggelsen af pladser vil frigøre plads til skabelsen af nye rekreative byrum. Således kan der skabes en meget frugtbar synergi mellem handlingsplanen og parkeringsstrategi, så at de mange forskellige indsatser kan forenes med den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne.

Forvaltningen har udarbejdet oplægget i et nært samarbejde med den fransk e byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau og har dermed søgt inspiration i andre europæiske byer, hvor der i de senere år er gjort en særlig indsats. Navnlig to af de franske byer, hvor Charbonneau har fungeret som konsulent, Lyon og St. Etienne, har i særlig grad leveret værdifulde eksempler på nye metoder, nyt byrumsdesign og nytænkning omkring parkeringsstrategi.

Handlingsplanen vil forbedre og skabe nye byrum gennem en trebenet strategi, der omfatter Processer, Kvalitet og Strategi.  

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Forvaltningen foreslår følgende:

Processer: Målet er at skabe en bedre dialog med borgerne og et bedre beslutningsgrundlag for politikerne. Det foreslås:

• At politikerne og borgerne deltager på et tidligere tidspunkt i processen.  Vægten på borgerdialogen lægges i programfasen og i de første faser af projektudviklingen. BTU vil fremover blive tilbudt en drøftelse før, at en borgerdialog om programmet igangsættes. BTU vil efterfølgende få forelagt et programudkast (udarbejdet med borgerne) til godkendelse. Samtidig hermed vil BTU blive tilbudt en drøftelse forud for borgerdialogen omkring projektudviklingen. BTU vil endelig (som i dag) få forelagt projektforslaget med ansøgning om anlægsbevilling til godkendelse/anbefaling over for ØU og BR.
• At politikerne og for borgerne (ved dialogen om programmet og projektforslaget) vil blive præsenteret alternativer, som skal være reelle og bl.a. belyse forskellige prisniveauer.
• At der i projektets program skabes et fælles grundlag for projektet, så alle kender dets mål, økonomiske ramme, den fremtidige anvendelse af byrummet mv. Programmet bliver til i dialog med politikere og borgere.

• At der dannes en embedsmandsgruppe på tværs i Bygge- og Teknikforvaltningen - et såkaldt 'Projektforum' - for at øge samarbejdet på tværs af forvaltningerne og styrke byrumskompetencerne. Der har forsøgsvis siden juni 2005 været afholdt fire møder i  'Projektforum' med deltagere fra Plan & Arkitektur og Vej & Park samt Jean-Pierre Charbonneu. En lang række projekter har været drøftet. Samarbejdet har været meget givtigt og beriget kvaliteten af projekterne. Det anbefales, at fortsætte med 'Projektforum' - og på sigt at etablere en sekretariatsfunktion, og at deltagelsen udbredes til de øvrige forvaltninger.
• At samarbejdet med private rådgivere og bygherrer forbedres. I projekterne for Sønder Boulevard og Den grønne cykelrute (strækningen Ågade-Jagtvej) er der allerede eksperimenteret med nye samarbejdsformer. Dette arbejde vil fortsætte i fremtiden.
• At der generelt fremstilles mere letforståelige dokumenter, kort og illustrationer, der gør projekter lettere at forstå for ikke-fagfolk. Mere udbredt brug af 3D-visualisering og bedre kvalitet af planer, tekniske illustrationer og beskrivelser.

For at styrke bylivet i byens rum arbejder forvaltningen på at udvikle kompetencerne inden for bylivsanalyse. En bylivsanalyse såvel på lokalplanniveau som projektniveau vil kunne skitsere det kommende byliv i et kvarter, et byområde eller en plads, hvorved byrumskvaliteten vil blive forbedret. En plan for udvikling af bylivskompetencerne i forvaltningen er under udarbejdelse og et seminar forventes afholdt inden udgangen af 2005.

 

Kvalitet: Målet er at få mere byrum for pengene. Den normale anlægskvalitet suppleres med et nyt kvalitetsbegreb, 'Enkelt & billigt', hvor byrum omformes efter nye ideer, såvel teknisk som funktionelt og under hensyn til renholdelse og vedligeholdelse, bæredygtighed, økonomi mv. Det foreslås:

• At forvaltningen udvikler tekniske løsninger, som kan understøtte et nyt kvalitetsbegreb, 'Enkelt & billigt', med nye muligheder for udfoldelse, fleksibilitet og foranderlighed.
• At der i 2006/2007 anlægges en række pilotprojekter som led i realiseringen af handlingsplanen, flere af dem efter 'Enkelt & billigt'-konceptet. Pilotprojekterne foreslås udvalgt inden for de fem fokusområder, som beskrevet under 'Strategi'.

For at udvikle konceptet og de tekniske principper for enkelt & billigt' afholdes i efteråret 2005 en række workshops internt i forvaltningen. Resultatet af denne proces forventes at foreligge ultimo 2005, og vil blive præsenteret i foråret 2006 sammen med forslag til konkrete pilotprojekter. Resultatet vil foreligge i form af et idékatalog / en eksempelsamling. Pilotprojekterne foreslås finansieret over Vej & Parks anlægsbudget, hvor der er lagt op til at reservere 5 mio. kr. pr. år i perioden 2006-2010. Disse midler søges gearet med fondsmidler, og forvaltningen er i dialog med flere fonde herom.

Strategi: Målet er mere helhedssyn og større sammenhæng ved prioriteringen og valget af byrumsprojekter. Det foreslås:

• At der i fremtiden skabes en bedre balance mellem projekter, der understøtter udviklingen af København som international metropol, og projekter som styrker de lokale bydele, hvor folk bor og færdes til daglig

• At der tages udgangspunkt i 4 byrumstyper, der styrker den fremtidige byudvikling. De fire typer er: Strøggader, forbindelser, opholdspladser og promenader såvel i city som lokalt.
• At strategien udmøntes i et samlet løft af fem udvalgte lokalområder (herefter kaldet fokusområder), hvor en samlet indsats med forbedring af strøggader, forbindelser, pladser og forgængerområder kan skabe et samlet løft af et byområde – en stor samlet virkning med få midler.

Til støtte for indstillingen er vedlagt bilag 1: 'Handlingsplan for Københavns Byrum – Strategi: Udkast september 2005'.

Bilag 1 omfatter bydelsplaner, hvor der skitsemæssigt er vist en lang række projektmuligheder, fordelt på de 4 principper. Det omfatter også et projektkatalog, der peger på en række projekter, som efter forvaltningens vurdering har høj prioritet, og som er velegnet til at belyse det nye koncept 'Enkelt & billigt'. Forvaltningen foreslår, at de pilotprojekter, som foreslås gennemført i 2006 udvælges blandt projektkatalogets projekter.

Som udgangspunkt for en drøftelse om valg af pilotprojekter foreslår forvaltningen nedenstående fem udvalgte fokusområder. Forvaltningen foreslår, at der i foråret 2006 fremlægges projektforslag til de ca. 10 pilotprojekter, som kan gennemføres i 2006/2007.

 

Pilotprojekter: Fem fokusområder

Valget af pilotprojekter tager udgangspunkt i fem fokusområder. Fokusområderne er udvalgt, fordi der i disse områder findes en koncentration af byrum, som på samme tid trænger til et løft, og rummer et stort potentiale. En indsats her vil med andre ord gøre en stor forskel og have stor betydning. Med 'Enkelt & Billigt-konceptet' vil det være muligt at skabe et stort, samlet kvalitetsløft i disse områder inden for realistiske økonomiske rammer.

 

Område 1: Omkring Lergravsparken

Formålet med indsatsen er at styrke det eksisterende lokale byliv. Indsatsen lokaliseres i tilknytning til befærdede områder som strøggader og metrostationer, og vil forbedre forbindelsen til Amager Strandpark og Lergravsparken. Dele af fokusområdets projekter er også udpeget af Områdeløft for Øresundsvejskvarteret.

Område 2: Omkring Brønshøj Torv

Formålet med indsatsen er at skabe større sammenhæng i området omkring Brønshøj Torv, Brønshøj Skole og Frederikssundsvej. Indsatsen prioriterer istandsættelse af pladser, grønne anlæg, sammenhæng mellem offentlige byrum og skolearealer og forbindelser, bl.a. til Utterslev Mose. Målet er at skabe fælles mødesteder, nye udfoldelsesmuligheder og bedre byrumskvalitet.

Område 3: Omkring Århusgade

Formålet med indsatsen er at forbedre forbindelserne, så Østerbro knyttes bedre sammen. Det gælder forbindelsen til strøggaden Østerbrogade, til det mange rekreative tilbud i Fælledparken og til Nordhavnsområdet, bl.a. til støtte for en kommende byudvikling i Nordhavnen.

Område 4: Omkring Absalonsgade/Skydebanehaven

Formålet med indsatsen er at sammenkæde de forskellige elementer i området: Skydebanehaven, Vesterbro Torv, museumsgaden Absalonsgade samt arealet mellem Bymuseet og Vesterbro Ungdomsgård. Området er mættet med historiske, kulturelle og rekreative tilbud, men byrummets udformning yder ikke stedets kvaliteter retfærdighed.

 

Område 5: Omkring Knippelsbro

Formålet er at skabe bedre sammenhæng i områdets forbindelser og promenader, som på dette sted bør sammenknytte Middelalderbyen med Christianshavn samt området ved Den sorte Diamant med Havnegade. Fremgangsmåden er med enkle og billige metoder at fjerne huller eller "missing links".

 

Det videre arbejde

Forvaltningen foreslår, at der i foråret 2006 fremlægges forslag til konkrete pilotprojekter i et eller flere af ovennævnte fokusområder til gennemførelse i 2006/2007.

 

Baggrund for handlingsplanen

For at sikre en stærk udvikling af byens rum har Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejdet en 'Handlingsplan for Københavns Byrum', der lægger grunden til en helhedsorienteret indsats for at forbedre de københavnske byrum. Målet er at opnå større tilfredshed hos borgere og politikere gennem en bedre og tættere dialog og at styrke kompetencerne på tværs af forvaltningen for at opkvalificere arbejdet med byens rum.

 

Handlingsplanen sigter mod at styrke København som en unik europæisk metropol, hvor forskellighed og identitet åbner mulighed for menneskers udfoldelse. Forvaltningen har søgt inspiration i andre europæiske byer, hvor der i de senere år er gjort en særlig indsats. Som vellykkede eksempler kan de franske byer Lyon og St. Etienne fremhæves. Byrumsstandarden er hævet ganske betragteligt i byerne ved at gennemføre mange forskelligartede projekter. Den bagvedliggende strategi er udformet af den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau, og på den baggrund har forvaltningen bedt Jean-Pierre Charbonneau, om at medvirke som konsulent ved handlingsplanens tilblivelse. Under processen har der været afholdt tre ateliers (workshops) med borgere, politikere og interessenter.

 

Visionen for Københavns byrum er at skabe både:

1. En foranderlig international metropol med en stærk byidentitet, et dynamisk byliv og attraktive erhvervsmuligheder.

Og:

2. En attraktiv boligby med gode muligheder for oplevelse og udfoldelse der, hvor folk bor og færdes til daglig.

 

Handlingsplanen lægger op til, at der i fremtiden satses på en bedre balance mellem metropol-projekter og lokale projekter. Den foreslår en stor satsning på 'Enkle & billige' projekter, som på kort tid og inden for en overkommelig økonomisk ramme kan forbedre byens rum. Et vigtigt mål for handlingsplanen er desuden, at der indføres nye metoder og processer, som sikrer et bedre grundlag for politiske beslutninger, bedre dialog med borgerne, bedre samarbejde med private rådgivere og bygherrer og et bedre samarbejde i selve forvaltningen.

 

Handlingsplanen kan eksempelvis anvendes som planværktøj i forbindelse med udmøntning af parkeringsstrategien, der forventes at afføde en række helt nye byrum – både ovenpå nye parkeringsanlæg, og hvor P-pladser nedlægges. Der forventes etableret 4000 nye P-pladser samtidig med at 1000 pladser nedlægges i byens rum. Alene nedlæggelsen af pladser vil frigøre plads til skabelsen af nye rekreative byrum. Således kan der skabes en meget frugtbar synergi mellem handlingsplanen og parkeringsstrategi, hvor parkeringsstrategien understøtter planen for udviklingen af byens rum.

 

 

Økonomi

Forvaltningen har jf. indstilling om Vej & Parks Investeringsplan på dagsorden for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 12. oktober 2005 foreslået, at der reserveres 5 mio. kr. pr. år (niveau 2005) i forlængelse af byrumshandlingsplanen. Det foreslås, at disse midler anvendes til gennemførelse af pilotprojekter i et eller flere af de fem fokusområder, som er beskrevet ovenfor.

Forval tningen har hos forskellige fonde og sponsorer sonderet mulighederne for at skaffe medfinansiering til realisering af dele af handlingsplanen. Flere fonde har vist interesse for dette. Det foreslås, at fondsmidlerne i videst muligt omfang søges anvendt til at "geare" eller supplere de 5 mio. kr. pr. år fra Vej & Parks anlægsramme.

 

Miljøvurdering

Planen er omfattet af forvaltningens positivliste, og det er i overensstemmelse med følgende målsætninger, at planen vil

- være en drivkraft i omstillingen til bæredygtighed.

- understøtte målet om at udvikle et bæredygtigt by- og transportmønster, hvor byudvikling og trafikal infrastruktur samstemmes, så trafikbehovet opfyldes ved den størst mulige andel kollektiv trafikbetjening og mindst mulig andel individuel biltrafik.

- pege på udvikling af stationsnære områder, så et miljømæssigt by- og transportmønster fremmes.

- fremme en mere bæredygtig balance mellem by og natur ved at styrke og forny "det grønne" i byen - fra pladser og grønne gaderum til parker, kolonihaver og idrætsanlæg

- udbygge og bevare de store træk i kommunens grønne struktur.

- bevare, forbedre og udbygge byens grønne struktur af større naturområder og parker til gavn for de mennesker, der bor, arbejder eller er på besøg i byen.

- tage stilling til, hvordan eksisterende grønne områder og træer kan indpasses i kommende anlæg, og hvordan nye grønne områder og forbindelser kan udvikles i lokalområderne.

 

Høring

Det vurderes ikke, at handlingsplanen vil være egnet til en offentlig høring i traditionel forstand. Handlingsplanen har været drøftet på et 4. atelier for deltagerne i de 3 ateliers, som blev afholdt i foråret 2004. Atelierdeltagerne omfatter medarbejdere fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen samt indbudte borgere og byrumseksperter. Tilkendegivelser, kommentarer og forslag fra seminaret er indarbejdet i handlingsplanen. Handlingsplanen har også været præsenteret ved den 5. europæiske byplanbiennale, der fandt sted på Arkitektskolen i København 9. - 11. juni 2005. Til denne anledning blev fremstillet en udstilling samt engelsksproget avis (bilag 2). Udstillingen har efterfølgende været opstillet i Havneparken på Islands Brygge.  Det foreslås til overvejelse, at kortene over bydelene med de fire byrumstyper sendes til høring/drøftes med repræsentanter fra bydelene mhp. en kvalificering af indholdet.

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Handlingsplan for Københavns byrum

Bilag 2: Engelsk sproget avis om handlingsplanen

 

Ole Bach