Mødedato: 31.08.2023, kl. 16:00
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. august 2023

Se alle bilag

Med denne sag afsættes midler til kompensation for ændret pris- og lønniveau for 2022-2023 samt aktivitetstilpasninger i kommunen og regulering af bloktilskuddet som følge af blandt andet Det Udvidede Totalbalanceprincip. Endvidere foretages bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.

Der foretages omplaceringer inden for og mellem udvalgene på brutto 415,0 mio. kr. i 2023, hvortil kommer en kasseopbygning i 2023 på 725,6 mio. kr. Den reelle kasseeffekt af ændringerne er en kasseopbygning på 633,6 mio. kr.

Endvidere tildeles Økonomiudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget anlægsbevillinger til fire projekter på samlet 15,9 mio. kr.

Endeligt korrigeres taksterne i Teknik- og Miljøudvalget for ”Råden over parkareal til byggepladser” i 2023 til det korrekte P/L-niveau, der tilføjes eksplicit i Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal udøves forsvarlig økonomisk forvaltning, og Forretningscirkulære for Indkøb præciseres vedr. udlæg og betalingsfrist til leverandører.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, inden for og mellem udvalg, af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 415,0 mio. kr. i 2023 godkendes, jf. bilag 1-3,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på netto 725,6 mio. kr. (kasseopbygning) i 2023, hvoraf 633,6 mio. kr. isoleret set påvirker reel kasse (kasseopbygning), godkendes, jf. bilag 4,
  3. at Økonomiudvalget bevilges to interne lån på samlet 9,5 mio. kr. i 2023 til at finansiere IT-udgifter efter annullering af CLOUD-casen samt til fællesordningen arbejdsskade, jf. bilag 4,
  4. at det tages til efterretning, at Københavns Kommunes serviceramme er opjusteret med 209,9 mio. kr. samlet siden vedtagelsen af budget 2023, som følge af ændrede pris- og lønforudsætninger for 2023, Det Udvidede Totalbalanceprincip og øvrige reguleringer,
  5. at det godkendes, at udvalgenes budgetter opjusteres med i alt 146,2 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning for 2023, og at Puljen til uforudsete udgifter tilføres restbeløbet på 28,3 mio. kr., jf. bilag 5,
  6. at det godkendes, at udvalgenes budgetrammer korrigeres på baggrund af Det Udvidede Totalbalanceprincip og øvrige reguleringer ifm. midtvejsreguleringen med netto -13,7 mio. kr., jf. bilag 6,
  7. at det godkendes, at der på anlæg frigives anlægsbevillinger til fire projekter på samlet 15,9 mio. kr. under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, jf. bilag 7,
  8. at taksterne i Teknik- og Miljøudvalget for ”Råden over parkareal til byggepladser” i 2023 korrigeres til det korrekte P/L-niveau, jf. bilag 8,
  9. at det godkendes at Kasse- og Regnskabsregulativet opdateres, således at det fremgår eksplicit, at der skal udøves forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. bilag 9,
  10. at kommunens merindtægter som følge af yderligere udmøntning af kompensation for skattenedsættelse i 2023 i perioden 2023-2026 reserveres til opfyldning af puljen til 'infrastruktur - metro og klima’.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer inden for og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug, og der endvidere behov for at håndtere midtvejsreguleringen af kommunens budgetter. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter, som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen iht. bevillingsreglerne.

Løsning

Der er bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem kommunens udvalg, jf. bilag 1-3. Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg i bilag 1-3 er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 4 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt.

Af bilag 5 fremgår udmøntning vedrørende ændret pris- og lønfremskrivning og af bilag 6 fremgår udmøntning vedrørende Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT) samt øvrige reguleringer ifm. midtvejsreguleringen. Udmøntningen i begge bilag har likviditetseffekt.

En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1.

Tabel 1. Tekniske bruttoomplaceringer i 2023 (1.000 kr.)

 

Omplaceringer uden likviditets-effekt, brutto
(Bilag 1-3)

Likviditets-effekt af omplaceringer med modpost på likvide aktiver
(Bilag 4)

Ændret P/L-fremskrivning med modpost på likvide aktiver

(Bilag 5)

DUT mv., udmøntning med modpost på likvide aktiver (Bilag 6)

Påvirkning af
udvalgenes service-måltal
(Bilag 1-6)

Økonomiudvalget

326.122

629.702

18.139

-3.583

-21.216

Sundheds- og Omsorgsudvalget

646

34.108

-35.135

-3.024

21.702

Børne- og Ungdomsudvalget

39.359

0

-60.823

-5.406

66.008

Teknik- og Miljøudvalget

10.960

-172

-9.819

-173

11.226

Kultur- og Fritidsudvalget

6.005

31.641

-20.097

-3.525

22.516

Socialudvalget

11.447

30.169

-65.594

-6.329

71.863

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

200

0

-1.146

35.750

4.684

Borgerrådgiveren

0

0

-12

0

12

Revisionsudvalget

0

111

-9

0

-102

Servicebufferpuljen

 

 

 

 

33.196

Omplaceringer mellem udvalg

20.302

 

 

 

 

I alt

415.041

725.559

-174.496

13.710

209.890

 

Omplaceringer inden for udvalg uden likviditetseffekt
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer inden for det enkelte udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.

Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:

  • Økonomiudvalget omplacerer 135,2 mio. kr. ifm. omorganisering af Center for Indkøb, Forsikrings- og Arbejdsskadeområdet.
  • Økonomiudvalget omplacerer 125,6 mio. kr. på anlæg i Byggeri København af styringsmæssige årsager. Derudover tilbageføres en opjustering af indtægts- og udgiftsbudgettet på anlæg med 28,1 mio. kr. vedrørende afregning med en tidligere leverandør for nedtagning af pavilloner, da tilbagebetalingen til afregnes som en udgift.
  • Økonomiudvalget omprioriterer mindreforbrug på 21,3 mio. kr. primært fra tilbagebetaling af ejendomsskatter vedr. fritagne kommunale ejendomme fra tidligere år til dækning af merforbrug på rengøringsområdet, hvor indtægtsniveauet er for lavt.
  • Børne- og Ungdomsudvalget omplacerer 30,5 mio. kr. til afholdelse af monteringsrelaterede udgifter på en række anlægsprojekter.
  • Teknik- og Miljøudvalget øger indtægts- og udgiftsbudgettet på service med 6,6 mio. kr. vedrørende gennemførsel af oprydning efter de konkursramte bycykler i form af fjernelse af stativer. Oprydningen finansieres af udbetalte midler fra garanti for bycykelfondens forpligtelser, der var stillet som sikkerhed i Saxobank.
  • Socialudvalget omplacerer 5,2 mio. kr. sfa. oprettelse af administrative fællesskaber. Derudover omplaceres 5,0 mio. kr. fra Tværgående opgaver og administration til Borgere med handicap pba. balancesag forelagt udvalget 17. maj 2023.
  • Udvalgene øger i 2023 deres indtægtsbudgetter med 0,9 mio. kr. og deres udgiftsbudgetter med 0,8 mio. kr. vedrørende eksternt finansierede projekter, herunder Tidlig naturfaglig nysgerrighed og Nordic Innovation Healthy Cities. Forskellen mellem indtægter og udgifter skyldes forskydninger mellem årene på to projekter, der dermed påvirker serviceudgifterne i 2023-2024.

Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt

Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer på tværs af udvalg med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug inden for de allerede vedtagne rammer.

Omplaceringerne omhandler blandt andet følgende:

  • Omplaceringer på 7,9 mio. kr. fra Børne- og Ungdomsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalget vedr. planlægningsbevillinger til tre anlægsprojekter.
  • Omplaceringer på 5,8 mio. kr. fra Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomiudvalget vedr. anlægsprojekter i Byggeri København, herunder Peder Lykke Skolen og Blågårds Skole.

Omplaceringer med modpost på kassen

Udvalgene har mulighed for at søge om tillægsbevilling med modpost på kassen, uden det har betydning for opgørelsen af den reelle kasse. Når det ikke har betydning for opgørelsen af den reelle kasse, skyldes det enten, at tillægsbevillingen tidligere er indregnet i den reelle kasse, eller at der er tale om en tillægsbevilling med midlertidig effekt, dvs. en reperiodisering eller en ændring på hvile-i-sig-selv-områderne.

Omplaceringer i denne sag tilfører midlertidigt kassen 91,9 mio. kr., herunder:

  • Økonomiudvalget tilfører kassen 99,2 mio. kr. som følge af kompensation for udgifter ifm. flygtningesituationen i Ukraine. Midlerne indstilles udmøntet til hhv. dækning af afholdte udgifter og reservation til forventede udgifter i særskilt indstilling om håndtering af udgifter relateret til Ukraine, og påvirker dermed ikke reel kasse.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 50,7 mio. kr. til genopbygning af puljen til uforudsete udgifter på service. Det blev med Overførselssagen 2022-2023 besluttet, at puljen skulle tømmes for servicemåltal med midlertidig placering af midlerne i kassen og at den skulle genopbygges, når der opstod ledigt servicemåltal. Der er med nærværende sag tilvejebragt måltal til genopbygning af puljen.
  • Socialudvalget tilfører kassen 30,2 mio. kr. vedrørende reperiodisering af indskud i landsbyggefonden, da der ikke forventes nogen udbetalinger i indeværende år. Overførslerne medfører alene en midlertidig kasseopbygning i 2023, da de modsvares af kassetræk i 2026.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 21,5 mio. kr. sfa. mindreforbrug på barselsfonden, som skyldes, at antallet af tilskudstimer, der er udbetalt tilskud for i årets første fem måneder, er lavere end forventet. Modsatrettet er der et kassetræk vedr. fælles forsikringer på 6,7 mio. kr. Fællesordningerne skal hvile i sig selv over en årrække og påvirker dermed ikke reel kasse.
  • Sundheds- og Omsorgsudvalget tilfører kassen 17,9 mio. kr. vedr. deponering. I forbindelse med udvidelse af Center for Mental sundhed (CMS) blev der bevilliget deponeringsmidler. Efterfølgende blev der fundet en løsning vedr. de fysiske rammer for CMS, som betyder, at deponeringsmidlerne ikke bliver anvendt, hvormed de tilgår kassen allerede nu. Deponering forventes altid at tilgå kassen over en årrække, og sagen har derfor ikke reel kasse effekt.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 10,0 mio. kr. vedrørende mindreindtægter af salg af ejendomme og rettigheder, da der pt. kun er realiseret 30 pct. af det fastsatte indtægtskrav på 55,5 mio. kr. grundet stigende renter og tilbageholdenhed på boligmarkedet.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 9,5 mio. kr. ifm. optagelse af to interne lån på hhv. 7,5 mio. kr. til IT-udgifter efter annullering af CLOUD-casen, hvor der i Overførselssagen 2022-2023 blev reserveret servicemåltal til optagelse af lånet, samt 2,0 mio. kr. til fællesordningen arbejdsskade, som tilbagebetales over en ti-årig periode.

Omplaceringer med reel kassevirkning

Udvalgene har i begrænset omfang mulighed for at søge tillægsbevilling med modpost på kassen, som påvirker opgørelsen af den reelle kasse. Det vil som oftest være, når forudsætningerne for forbruget på de efterspørgselsstyrede overførsler samt finansposterne ændrer sig. Dertil kommer, at det er tilladt at tilføre mindreforbrug til kassen.

Kassen tilføres i denne sag 633,6 mio. kr. i 2023, som har reel kasseeffekt, hvis sagen betragtes isoleret. Omplaceringerne vedrører følgende:

  • Som følge af Økonomiaftalen tilfører Økonomiudvalget reel kasse 491,8 mio. kr. Dette dækker over
    • Midtvejsregulering af de budgetgaranterede overførsler medfører et øget statstilskud på 366,8 mio. kr.
    • Kasseopbygning på 187,3 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning fra 2022 til 2023, som modsvares af opjustering af forvaltningernes budgetter på service på 146,2 mio. kr. og opbygning af puljen til uforudsete udgifter, service, på 28,3 mio. kr. jf. nedenstående afsnit om ændret pris- og lønfremskrivning.
    • Modregning af indtægter fra betalingsparkering i 2022 på 274,8 mio. kr. Der var reserveret 276,9 mio. kr. i reel kasse, hvormed effekten i denne sag er en kasseopbygning på 2,1 mio. kr.
    • Økonomiudvalget tilfører kassen 156,6 mio. kr. som følge af kompensation for 2022 for udgifter ifm. COVID-19 samt flygtningesituationen i Ukraine.
    • Lov- og cirkulæreprogrammet (DUT) og øvrige ændringer mv. medfører øgede indtægter for 44,4 mio. kr. Kommunens udgiftsbudgetter på service og efterspørgselsstyret indsats omfattet af budgetgarantien nedsættes med 13,7 mio. kr., hvormed 58,1 mio. kr. i overskydende finansiering tilfalder reel kasse. At der tilfalder kassen mere end de øgede indtægter skyldes primært aftale om Mere målrettede tilbud og udvidet brug af digitale samtaler, der nedsætter kommunens driftsudgifter til aktivering mv.
    • Tilskud til skattenedsættelse i budget 2023 hæves med 21,9 mio. kr. for Københavns Kommune som følge af ekstra tildeling af uudnyttet ramme for kommunerne under et.
    • Finansiering af tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden trækker 10,4 mio. kr. fra reel kasse.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 5,1 mio. kr. ifm. øgede renteindtægter for deponerede obligationer vedr. HOFOR på 131,0 mio. kr. på baggrund af højere renteniveau end forudsat, som delvist modsvares af opjustering af det årlige kapitalindskud i HOFOR på 130,5 mio. kr., samt øvrige merindtægter fra garantiprovision på 4,6 mio. kr.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 42,4 mio. kr. vedr. mindreforbrug på tjenestemandspension, som skyldes manglende behov for udnyttelse af risikoreserven, at udgiftsniveauet til tjenestemænd uden refusion har været lavere end forventet, samt øvrige mindreforbrug på overenskomstpuljer og fællessystemer.
  • Kultur- og Fritidsudvalget tilfører kassen 31,5 mio. kr. som følge af rettelse af budgetteringsfejl på efterspørgselsstyrede overførsler. Hermed svarer budgettet til forventningerne til forbruget i 2023.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 28,5 mio. kr. ved annullering af pulje til evt. negativ efterregulering af pris- og lønniveauet i 2023.
  • Økonomiudvalget tilfører kassen 26,0 mio. kr. sfa. højere rentesats ved ny bankaftale og dermed højere renteindtægter fra 2023.
  • Sundheds- og Omsorgsudvalget tilfører kassen 15,0 mio. kr. som følge af et større elevfrafald på det dimensionerede sosu-elevområde i 2023 samt mindre elevoptag i tidligere år.
  • Økonomiudvalget fratrækker kassen 12,3 mio. kr. sfa. færre indtægter fra rykkergebyrer.
  • Øvrige mindre korrektioner, der samlet tilfører kassen 5,5 mio. kr.

På baggrund af ovenstående og øvrige ændringer i forbindelse med augustprognosen udgør den reelle kasse 1.377,7 mio. kr. mod 705,0 mio. kr. efter aprilprognosen.

Optagelse af to interne lån til hhv. IT-udgifter ved annullering af CLOUD-casen samt fællesordningen arbejdsskade
Som følge af annulleringen af investeringscasen vedr. Københavns Kommunes cloudprojekt (Økonomikredsen 16.12.2022), vil det være nødvendigt at foretage en række geninvesteringer i kommunens datacentre. Disse geninvesteringer vil være udgiftsneutrale for forvaltningerne. For at dække geninvesteringerne har KIT behov for at optage et internt lån i 2023 på 7,5 mio. kr. Lånet afdrages over seks år.

Endvidere er det besluttet at der skal ske en optimering af arbejdsskadeområdet (Økonomikredsen 16.12.2022), hvilket medfører et behov for optagelse af et internt lån i 2023 på 2,0 mio. kr. Lånet afdrages over en ti-årig periode, jf. retningslinjerne for fællesordningerne i Københavns Kommune. Afdragene er fordelt mellem forvaltningerne pba. andel af lønsum.

Budgetkorrektion som følge af ændret pris- og lønfremskrivning
KL har udmeldt nyt skøn for pris- og lønfremskrivningen fra 2022 til 2023, som er steget fra 2,6 pct. til 3,2 pct. På baggrund af de nye forudsætninger opjusteres udvalgenes budgetter med i alt 146,2 mio. kr. på service til at imødegå forvaltningernes merudgifter som følge af bl.a. stigende priser. Opjusteringen er foretaget på baggrund af ændringen i satsen for henholdsvis pris og løn og er afspejlet i udvalgenes budgetter i sagen om forventet regnskab pr. august. De overskydende midler på 28,3 mio. kr., efter den tekniske udmøntning, anvendes til opbygning af puljen til uforudsete udgifter.

En oversigt over de bevillingsmæssige ændringer som følge af den ændrede pris- og lønfremskrivning fremgår af bilag 5.

DUT
I forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2023 indgår reguleringer af kommunernes bloktilskud under ét på 153 mio. kr. vedrørende ny og ændret lovgivning i 2023 (DUT). Københavns Kommunes andel af DUT-reguleringen udgør i 2023 10,58 pct., og dermed reguleres kommunens bloktilskud med 16,9 mio. kr. i 2023. Kommunens bloktilskud reguleres desuden med 27,6 mio. kr. i 2023 som følge af ”andre reguleringer”, hvilket dækker over en lang række mindre sager og tekniske korrektioner af bloktilskuddet. I alt modtager kommunen dermed 44,4 mio. kr. ift. DUT mv.

I forbindelse med Københavns Kommunes DUT-proces har forvaltningerne d. 31. juli 2023 indmeldt de økonomiske konsekvenser af de enkelte lovændringer. Budgettilpasningerne udgør samlet set -13,7 mio. kr.

Samlet set udmøntes der 23,8 mio. kr. på service. Hertil udmøntes der -37,5 mio. kr. på overførsler, primært vedr. aftale om Mere målrettede tilbud og udvidet brug af digitale samtaler, der nedsætter kommunens driftsudgifter til aktivering mv. Som hovedregel er DUT-kompensation og øvrige lovændringer indarbejdet i forvaltningernes skøn for udgifterne på overførsler mv. Dog reguleres sager under efterspørgselsstyrede indsats i forbindelse med indarbejdelse af DUT-kompensation på overførsler, da dette område er rammestyret.

I forhold til finansieringen på 44,4 mio. kr. giver dette en afvigelse på 58,1 mio. kr. i 2023, som tilføres kassen, jf. tabel 2 og bilag 6.

Tabel 2. Udmøntning af DUT og andre reguleringer i 2023 (1.000 kr., 2023-pl)

Styringsområde

Modtaget DUT-kompensation

Udmelding af DUT til udvalgene

Difference

Service

34.971

23.805

11.166

Overførsler m.v.

2.204

-37.515

39.719

Øvrige

7.250

0

7.250

I alt til udmøntning

44.425

-13.710

58.135

 

Konvertering mellem service og finansposter
Udvalgene har mulighed for at søge om budgetomplaceringer mellem styringsområder i de tilfælde, hvor aktiviteterne, midlerne er afsat til, korrekt bør placeres på et andet styringsområde.

Der konverteres 0,4 mio. kr. fra service til finansposter i 2023 samt 0,2 mio. kr. i 2024 i forbindelse med omplacering af budget fra Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget samt Sundheds- og Omsorgsudvalget til Økonomiudvalgets finansposter vedrørende afregning af fondsmoms.

Anlægsbevilling til fire projekter
Udvalgene kan i denne sag anmode om anlægsbevilling til anlægsprojekter, der er tilstrækkeligt belyst og af mindre omfang. På den baggrund udmøntes der anlægsbevillinger til Økonomiudvalget på samlet 15,5 mio. kr. til Langfristet lån med CPH Arena P/S, Samlokaliseringscasen II, samt Grundkøbspuljen Administrationsbidrag og til Teknik- og Miljøudvalget på 0,4 mio. kr. til Screeningsbevilling vedr. Bellahøjmarken. Anlægsbevillingerne fremgår af bilag 7.

Korrektion af takster for ”Råden over parkareal til byggepladser” i 2023
Teknik- og Miljøforvaltningen har fundet en beregningsfejl i taksterne for ”Råden over parkareal til byggepladser” for 2023, hvor der er sket en dobbelt pris- og lønregulering på 1,8 pct. På den baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen foretaget en genberegning af taksterne for 2023, som forelægges til Borgerrepræsentationens godkendelse, jf. bilag 8. Det bemærkes, at der pt. ingen indtægter er registreret i 2023, og derfor har det hverken bevillingsmæssige konsekvenser eller medfører tilbagebetaling til virksomheder. Enhver ændring af gældende takster forudsætter godkendelse af Borgerrepræsentationen.

Kasse- og Regnskabsregulativet – Forsvarlig økonomisk forvaltning
I Moderniseringsstyrelsens vejledning God adfærd i det offentlige fremgår, at myndighederne skal sikre, at der udøves forsvarlig økonomisk forvaltning, herunder at myndighederne har udvist sparsommelighed i deres forvaltning. Pba. dette opdateres Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ, således at det eksplicit fremgår, at der skal udøves forsvarlig økonomisk forvaltning. Den konkrete ændring fremgår af bilag 9. Ændringer til Kasse- og Regnskabsregulativet forudsætter Borgerrepræsentationens godkendelse.

Forretningscirkulære for Indkøb – Udlæg og betalingsfrist
I Forretningscirkulære for Indkøb tilføjes følgende sætning i afsnittet Udbetaling af forskud og afregning af private udlæg:

Udlæg refunderes med medarbejderens udgift fratrukket eventuelle refusioner, som medarbejderen har modtaget fra andre.” Tilføjelsen indarbejdes for at klargøre reglerne på området.

Derudover er der behov for en præcisering vedrørende kommunens betalingsfrist til leverandører. Jf. Renteloven §3 b kan den aftalte betalingsfrist ikke være mere end 30 dage fra afsendelse af anmodning om betaling. Dermed skal teksten i forretningscirkulære for indkøb ændres fra, at kommunens betalingsfrist er 30 dage fra fakturadato, til, at betalingsfristen er 30 dage fra afsendelsesdato. Da kommunen som udgangspunkt udelukkende modtager fakturaer elektronisk, må det forventes at afsendelsesdato, fakturadato og modtagelsesdato er enslydende i praksis.

Det bemærkes dog, at kommunen ikke må forudbetale leverandørerne, hvormed godkendelse og dermed betaling først må ske efter levering af en given vare eller ydelse.

De justerede afsnit fremgår af bilag 10. Ændringer til forretningscirkulærer forudsætter Økonomiudvalgets godkendelse.

Servicemåltal
Som følge af lov- og cirkulæreprogrammet opjusteres servicerammen med 209,9 mio. kr. Efter tilpasning af udvalgenes budgetter udgør servicebufferpuljen 67,9 mio. kr.

Udvalgenes servicemåltal inkl. puljen til uforudsete udgifter øges i 2023 med 176,7 mio. kr. som følge af omplaceringerne i bilag 1-6, som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet udgør udvalgets servicemåltal.

De væsentligste bevillingsmæssige ændringer for udvalgenes samlede servicemåltal i denne sag er

  • at der samlet set udmøntes 146,2 mio. kr. til forvaltningerne som følge af ændret pris- og lønniveau for 2022-2023.
  • at der samlet set sker udmøntning af DUT inkl. andre reguleringer for samlet 23,8 mio. kr.

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af løsningsafsnittet samt bilag 1-7.

Videre proces

Indstillingen behandles af Borgerrepræsentationen på mødet den 31. august 2023. 

 

Søren Hartmann Hede                  /Nicolai Kragh Petersen 

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer og konverteringer mellem styringsområder, inden for og mellem udvalg, af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt, på 415,0 mio. kr. i 2023 godkendes, jf. bilag 1-3,
  2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på netto 725,6 mio. kr. (kasseopbygning) i 2023, hvoraf 633,6 mio. kr. isoleret set påvirker reel kasse (kasseopbygning), godkendes, jf. bilag 4,
  3. at Økonomiudvalget bevilges to interne lån på samlet 9,5 mio. kr. i 2023 til at finansiere IT-udgifter efter annullering af CLOUD-casen samt til fællesordningen arbejdsskade, jf. bilag 4,
  4. at det tages til efterretning, at Københavns Kommunes serviceramme er opjusteret med 209,9 mio. kr. samlet siden vedtagelsen af budget 2023, som følge af ændrede pris- og lønforudsætninger for 2023, Det Udvidede Totalbalanceprincip og øvrige reguleringer,
  5. at det godkendes, at udvalgenes budgetter opjusteres med i alt 146,2 mio. kr. som følge af ændret pris- og lønfremskrivning for 2023, og at Puljen til uforudsete udgifter tilføres restbeløbet på 28,3 mio. kr., jf. bilag 5,
  6. at det godkendes, at udvalgenes budgetrammer korrigeres på baggrund af Det Udvidede Totalbalanceprincip og øvrige reguleringer ifm. midtvejsreguleringen med netto -13,7 mio. kr., jf. bilag 6,
  7. at det godkendes, at der på anlæg frigives anlægsbevillinger til fire projekter på samlet 15,9 mio. kr. under Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget, jf. bilag 7,
  8. at taksterne i Teknik- og Miljøudvalget for ”Råden over parkareal til byggepladser” i 2023 korrigeres til det korrekte P/L-niveau, jf. bilag 8,
  9. at det godkendes at Kasse- og Regnskabsregulativet opdateres, således at det fremgår eksplicit, at der skal udøves forsvarlig økonomisk forvaltning, jf. bilag 9.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

10. at præciseringerne vedr. udlæg og betalingsfrist til leverandører i Forretningscirkulære for Indkøb, jf. bilag 10, godkendes.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2023

 

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre fremsatte følgende ændringsforslag som nyt at-punkt:

 

”At kommunens merindtægter som følge af yderligere udmøntning af kompensation for skattenedsættelse i 2023 i perioden 2023-2026 reserveres til opfyldning af puljen til 'infrastruktur - metro og klima’.”

 

Det af Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Venstre fremsatte ændringsforslag blev godkendt uden afstemning.

 

Indstillingens 1. til 9. at-punkt samt nye at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Indstillingens oprindelige 10. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 31. august 2023

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top