Søg
Mødedato: 22.09.2022, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Tryghedsundersøgelsen 2022

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen forelægges Københavns Tryghedsundersøgelse 2022.

Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen i tryghed siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele. Desuden følger undersøgelsen udviklingen i borgervendt kriminalitet, herunder udvikling for udvalgte kriminalitetstyper. I 2022 suppleres tryghedsundersøgelsen af en kvalitativ analyse, som for fem udvalgte områder belyser, hvad der har betydning for borgernes utryghed.

Tryghedsundersøgelsen 2022 viser bl.a., at 9 % af københavnerne er utrygge i deres nabolag (9 % i 2021), mens 17 % er utrygge i aften- og nattetimerne (16 % i 2021). Antallet af bydele med mere end 10 % utrygge er 4 (4 i 2021). Antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet er faldet fra 2020 til 2021 og er på det laveste anmeldelsesniveau siden 2009. Tryghedsundersøgelsens resultater benyttes til at følge tre mål i Sikker By strategi 2018-2021. Et af disse mål – anmeldelsesniveauet – er opnået i år.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Københavns Tryghedsundersøgelse 2022 og den dertil hørende kvalitative analyse jf. bilag 1 og 2 tages til efterretning.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Med budget 2020 blev det besluttet at afsætte midler til at fortsætte den årlige undersøgelse af udviklingen i københavnernes tryghed i perioden 2020 til 2023. Tryghedsundersøgelsen viser udviklingen i tryghed siden 2009 i København som helhed og i de enkelte bydele.

Tryghedsundersøgelsen består af to datakilder. Den ene kilde er en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af beboerne i de enkelte bydele. Undersøgelsen er gennemført af Epinion. 12.939 københavnere blev inviteret til at deltage i årets undersøgelse. Heraf har 3.596 deltaget, hvilket giver en svarprocent på 28. Det er lavere end de foregående år, men ifølge Epinion er dette en generel tendens efter Covid-19. Undersøgelsen er foretaget i perioden den 8. december 2021 til den 1. februar 2022. Deltagerne er blevet bedt om at forholde sig til deres oplevelse af tryghed og kriminalitet i de seneste 12 måneder.

Den anden datakilde er registrerede politianmeldelser for borgervendt kriminalitet i 2021. Rigspolitiet har leveret en samlet opgørelse over politianmeldelser for borgervendt kriminalitet for København og de enkelte bydele. Opgørelsen omfatter både anmeldelser indgivet af borgerne til politiet og politiets egne registreringer. Det bemærkes, at udviklingen i anmeldelser påvirkes af politiets aktuelle indsatser og fokusområder, hvorfor det ikke nødvendigvis afspejler en faktisk udvikling i kriminalitet.

Siden 2020 har Epinion udarbejdet dybdegående analyser af årsager til utryghed, som supplerer den generelle tryghedsundersøgelse. I 2022 består analysen af en kvalitativ undersøgelse, som bidrager med nuancerede perspektiver på københavnernes oplevede tryghed. Via en app har 62 københavnere i løbet af 14 dage givet et indblik i, hvad der bidrager til at skabe tryghed og utryghed for dem i udvalgte områder: 1) Byens festzoner i Indre By, Vesterbro og Indre Nørrebro, 2) Områdefornyelse Skjolds Plads og 3) Områdefornyelse Bispebjerg Bakke. Desuden har to af kommunens tryghedspartnerskaber – Amager Partnerskab og Tingbjerg-Husum Partnerskab – ønsket at gennemføre to supplerende undersøgelser, og de fremgår derfor også i den samlede rapport (bilag 2).

Løsning

Tryghedsundersøgelsens resultater:

Hovedresultater for udviklingen i utryghed i København

  • I 2022 er 9 % af københavnerne utrygge i deres nabolag. Dette er på niveau med perioden 2019-2021. I 2022 er utrygheden lavere end ved første måling i 2009, hvor 11 % af københavnerne var utrygge i deres nabolag. Udviklingen fra 2009-2022 er statistisk signifikant. Dette gælder også udviklingen fra 2021 til 2022. Det er et mål i Sikker By strategi 2018-2021, at kun 5 % af københavnerne er utrygge. Målet er dermed ikke opnået.
  • I 2022 oplever 17 % af københavnere utryghed i aften- og nattetimerne. Det er en stigning ift. 2021, hvor 16 % var utrygge i aften- og nattetimerne. Niveauet er lavere end ved første måling i 2009, hvor 24 % var utrygge i aften- og nattetimerne. Udviklingen fra 2009-2022 er statistisk signifikant, mens udviklingen fra 2021-2022 ikke er signifikant.
  • Der er i 4 ud af 13 bydele mere end 10 % utrygge i 2022. Det drejer sig om bydelene Brønshøj-Husum (19 %), Bispebjerg (17 %), Ydre Nørrebro (11 %) og Indre Nørrebro (11 %). Dermed er antallet af bydele med mere end 10 % utrygge på niveau med antallet i 2021. Der er også tale om de samme fire bydele som sidste år. Det er et mål i Sikker By strategi 2018-2021, at ingen bydele har mere end 10 % utrygge. Målet er dermed ikke opnået.
  • I 5 ud af 13 bydele er utrygheden i nabolaget steget siden 2021. Det drejer sig om bydelene Amager Øst, Brønshøj-Husum, Indre By, Kgs. Enghave og Østerbro. I 4 ud af 13 bydele er utrygheden faldet siden 2021. Det drejer sig om bydelene Amager Vest, Christianshavn, Valby og Vesterbro. For de øvrige fire bydele er andelen af utrygge på niveau med 2021. Udviklingen er statistisk signifikant på Amager Vest, mens den for de øvrige bydele ikke er signifikant.
  • I 7 ud af 13 bydele er utrygheden i aften- og nattetimerne steget siden 2021. Det drejer sig om Amager Øst, Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Kgs. Enghave, Vanløse og Ydre Nørrebro. I 6 ud at 13 bydele er utrygheden i aften- og nattetimerne faldet siden 2021. Det drejer sig om Amager Vest, Christianshavn, Indre Nørrebro, Valby, Vesterbro og Østerbro. Ingen af disse udviklinger er statistisk signifikante.

     

    Hovedresultater for udviklingen i borgervendt kriminalitet

  • I 2021 blev der i hele København anmeldt 22.042 tilfælde af borgervendt kriminalitet, svarende til 34,5 anmeldelser pr. 1000 indbyggere. Anmeldelsesniveauet er det laveste i perioden 2009-2021. Det er et mål i Sikker By strategi 2018-2021, at antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet ikke overstiger 72 pr. 1000 indbyggere. Målet er dermed opnået.
  • Lommetyveri er den mest udbredte type kriminalitet i København. I 2021 var der 13,1 anmeldelser af lommetyveri pr. 1000 indbyggere, men hyppigheden er ikke jævnt fordelt over byen. Hvis anmeldelser af lommetyveri trækkes fra det samlede antal anmeldelser, er antallet af anmeldelser pr. 1000 indbyggere i hele København samlet set 22,4.
  • Anmeldelsesniveauerne for alle kriminalitetstyper er faldet i perioden 2020-2021, bortset fra antallet af anmeldelser for vold, som er steget lidt. I perioden 2009-2021 er de fleste kriminalitetstyper faldet, bortset fra antallet af anmeldelser for vold og våbenbesiddelse, som er steget.

Yderligere resultater

Rapporten med årets tryghedsundersøgelse er vedlagt i bilag 1 og kan downloades på www.kk.dk/artikel/tryghedsundersoegelsen. Her findes yderligere resultater for hele København samt for de enkelte bydele og de tre områder med tryghedspartnerskaber.

Den kvalitative analyses resultater:

Tværgående resultater

  • Byliv bidrager til at skabe tryghed . Byliv sikrer tilstedeværelsen af øjne på gaden, hvilket skaber tryghed, fordi det virker præventivt ift. at mindske risikoen for ubehagelige hændelser og sikrer, at der er mennesker, der kan tilkalde hjælp.
  • Et omfattende byliv kan dog tiltrækkeutryghedsskabende aktiviteter . Byliv er dog ikke entydigt positivt, da det kan tiltrække urolige og kriminelle aktiviteter, og ”fremmede øjne”, der er i transit igennem området og ikke tager ejerskab herfor.
  • Udvalgte aktiviteter og steder opleves utrygge . Udvalgte aktiviteter såsom grupperinger af unge mænd med anden etnisk herkomst; salg af stoffer; vanvidskørsel og skænderier frafestzoner, samt steder, hvor særlige grupperinger samles og hvor der tidligere er foregået ubehagelige hændelser, opleves utrygge – særligt i aften-og nattetimerne.
  • Mangfoldighed bidrager til tolerance . Diversitet i beboersammensætningen øger forståelsen for forskelligheder. Dog medvirker tilstedeværelsen af mange socialt udsatte – særligt i områder med begrænset byliv – til at skabe utryghed. I områder med en stærk lokalsamfundsfølelse accepteres de socialt udsatte som ”områdets gengangere”.
  • Tilstedeværelsen af overvågning og politideler vandene . Blandt nogle skaber det utryghed pga. en oplevet mistro og bevidsthed om risiko for kriminelle hændelser, mens det omvendt for andre virker præventivt og signalerer, at det er nemt at få hjælp.
  • Omsorg for nabolaget bidrager til at skabe tryghed . Omsorg for nabolagets byrum og inventar frabåde kommunalt hold, og i særlig grad lokalebeboere, understøtter ejerskabet for nabolagetog begrænser forsømmelse og hærværk.
  • Naboskab og lokalt drevne initiativer skaber tryghed . Naboskab og dyrkelsen af dette gennem anerkendende interaktioner i dagligdagen, og lokalt drevne initiativer,- der ligeledes bidrager til at sikre flere ”lokale øjne” på gaden, bidrager til at skabe tryghed.

Anbefalinger fra Epinion pba. de kvalitative resultater:

Som noget nyt har Epinion i år tilføjet en række anbefalinger til, hvordan kommunen kan arbejde videre med at øge borgernes tryghed på baggrund af deltagernes svar i den kvalitative analyse. Sikker By vil gennemgå anbefalingerne og drøfte dem med de relevante forvaltninger – fx i Sikker By arbejdsgruppen.

Anbefalinger:

  • Øg tilstedeværelsen af gadebelysning . Øde og mørke områder opleves utrygge, og utrygheden i København er generelt højere i aften- og nattetimer. Der kan derfor med fordel arbejdes yderligere med at sikre gadebelysning, og desuden arbejdes med tilstedeværelsen af belysning frakultur- og butiksliv.
  • Understøt en mangfoldig brug af byrummet . Udvalgte områder opleves at huse bestemte grupperinger, der dominerer området og i kraft af deres brug af området, tydeligt marker hvordan og af hvem området kan bruges. Forskelligartede målgrupper og aktiviteter kan med fordel tænkes ind, når byrum indrettes, med henblik på at begrænse monokulturer og bestemte grupperingers ejerskab over et område.
  • Indret byrummet mhp. at sikre øjne på gaden. Områder med begrænset udsyn og få øjne på gaden opleves utrygge, fordi der ikke opleves at være nogle, der kan overvære og begrænserisikoen for uønskede hændelser. Kommunen bør derfor have tilstedeværelsen af øjne på gaden in mente, når byrum indrettes og ændres.
  • Sikr nærværende myndigheder . Politibetjente i biler kan virke mere fjerne end de gående, og henvendelser til kommunen, der ikke opleves at blive taget alvorligt, kan skabe frustration og mindske interessen for at tageejerskab over ens nabolag. Der kan derfor med fordel arbejdes med at sikre, at borgernes møder med myndigheder opfattes nærværende og vigtige, hvilket ydermere bidrager til at skabe en følelse af tryghed, borgerinddragelse og medansvar.
  • Fortsæt arbejdet med ‘Sikker Cykelby. I nogle områder opleves der at være tung trafik og vanvidskørsel, der gør det usikkert at færdes i trafikken – særligt som blød trafikant. Kommunen bør derfor fortsætte arbejdet med at skabe bedre forhold for bløde trafikanter –herunder cyklister – samt arbejde for at begrænse vanvidskørsel.
  • Understøt lokalt drevne initiativer . Lokale initiativer understøtter naboskab, ejerskab og tilstedeværelsen af øjne på gaden, hvilket ydermere bidrager til at skabe tryghed i nabolaget. Desuden er der en tendens til, at de lokalt drevne initiativer skaber mere ejerskab end dem, der igangsættes fra kommunalt hold. Der er derfor potentiale i at give incitamenter til lokale fællesskaber og lokalt drevne initiativer, der kan understøtte og udbygge de lokale, tryghedsskabende fællesskaber yderligere.

Tryghedsundersøgelsens anvendelse

Tryghedsundersøgelsens resultater anvendes af flere parter. Sikker By anvender undersøgelsens resultater til at målrette tryghedsskabende indsatser, fx anvendes særmålingerne for tryghedspartnerskaberne til at følge deres årlige målopfyldelse. I forbindelse med udvikling af en ny Sikker By strategi drøftes det også, hvordan tryghedsundersøgelsens resultater kan indarbejdes og bruges som datagrundlag til at følge mål om udviklingen i tryghed og kriminalitet.

En række lokale aktører anvender tryghedsundersøgelsen til at følge udviklingen i deres lokalområde eller bydel. F.eks. bruger flere boligsociale helhedsplaner tryghedsundersøgelsens resultater som baseline for deres strategiske mål. Derudover anvender Københavns Politi tryghedsundersøgelsens resultater i deres operationsbefaling.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Tryghedsundersøgelsen anvendes som beskrevet i løsningsafsnittet. Resultaterne videreformidles desuden til lokaludvalg, bydelsbestyrelser, områdefornyelser m.fl.

 

Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen 

Oversigt over politisk behandling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Københavns Tryghedsundersøgelse 2022 og den dertil hørende kvalitative analyse jf. bilag 1 og 2 tages til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2022

 

Sagen blev udsat med henblik på behandling på et kommende møde i Økonomiudvalget.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2022

 

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 22. september 2022

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig:

”Tryghedsundersøgelsen viser desværre, at for mange københavnere føler sig utrygge. Det gælder særligt i aften- og nattetimerne, og det er bekymrende, at der er en stigende utryghed i 7 ud af 13 bydele herunder i Indre By. Derfor har vi brug for kommunale tryghedsvagter, der kan bidrage til at skabe tryghed for alle i nattelivet. Budgetforligsparterne er klar på at se på finansieringen fra 2023, men vi afventer desværre stadig det nødvendige lovgrundlag fra Christiansborg.”

Til top