Mødedato: 12.10.2006, kl. 17:30

Anlægsbevilling til etablering af Bellahøj svømmehal

Se alle bilag

Anlægsbevilling til etablering af Bellahøj svømmehal

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 12. oktober 2006

 

 

BR 545/06

Anlægsbevilling til etablering af Bellahøj svømmehal

Anlægsbevilling til etablering af Bellahøj svømmehal

 

 

Indstilling om,

at der gives en anlægsbevilling på 159,64 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, konto 0.31.3 Stadions (idrætsanlæg og svømmehaller), til opførelse af en svømmehal på Bellahøj fordelt med 2,075 mio. kr. i 2006, 32,082 mio. kr. i 2007, 67,445 mio. kr. i 2008 og 58,031 mio. kr. i 2009,

at der gives en rådighedsbevilling på 2,075 mio. kr. i 2006 til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, konto 0.31.3 Stadions (idrætsanlæg og svømmehaller), til finansiering af anlægsbevillingens 2006-andel,

at rådighedsbevillingen på 2,075 mio. kr. finansieres over Økonomiudvalgets budget, konto 6.51.3 Svømmehaller, samt

at Kultur- og Fritidsudvalgets budget for årene 2007, 2008 og 2009 forhøjes med henholdsvis 32,087 mio. kr., 67,445 mio. kr. og 58,031 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifterne i d e pågældende år.

 

Det bemærkes, at på baggrund af sagsfremstillingen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen må forventes merudgifter ved projektet. Merudgifterne forudsættes at indgå i forhandlingerne om budgettet for 2007.

(Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en anlægsbevilling på 159,64 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, konto 0.31.3 Stadions (idrætsanlæg og svømmehaller), til opførelse af en svømmehal på Bellahøj fordelt med 2,075 mio. kr. i 2006, 32,082 mio. kr. i 2007, 67,445 mio. kr. i 2008 og 58,031 mio. kr. i 2009

at der gives en rådighedsbevilling på 2,075 mio. kr. i 2006 til Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Ejendomme, konto 0.31.3 Stadions (idrætsanlæg og svømmehaller), til finansiering af anlægsbevillingens 2006-andel

at rådighedsbevillingen på 2,075 mio. kr. finansieres over Økonomiudvalgets budget, konto 6.51.3 Svømmehaller

at Kultur- og Fritidsudvalgets budget for årene 2007, 2008 og 2009 forhøjes med henholdsvis 32,087 mio. kr., 67,445 mio. kr. og 58,031 mio. kr. til finansiering af anlægsudgifterne i de pågældende år.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2006

Indstillingen blev tiltrådt. 

Jens Kjær Christensen ønskede tilført beslutningsprotokollen, at det er utilfredsstillende, at der ikke kan etableres baby- og børnebassiner.

 


Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. På baggrund af sagsfremstillingen fra Kultur- og Fritidsforvaltningen må forventes merudgifter ved projektet. Merudgifterne forudsættes at indgå i forhandlingerne om budgettet for 2007.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. september 2006

Anbefalet.

Enhedslisten videreførte sin protokolbemærkning fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde.

 

 

 

RESUME

Den 26. august 2004 vedtog Borgerrepræsentationen opførelse af et overdækket svømmeanlæg på Bellahøj (BR 360/04). I maj 2005 udskrev kommunen en arkitektkonkurrence om en svømmehal på ca. 6.000 m2 og med en samlet anlægssum på 128 mio. kr.

Dommerkomitéen fandt, at ingen af forslagene kunne udføres inden for den økonomiske ramme, og bad derfor Kultur- og Fritidsforvaltningen om at undersøge mulighederne for at reducere på vinderforslaget.

Reduktionen af projektet er sket på bekostning af 2 mindre bassiner, en del af omklædningsfaciliteterne, en del af ankomst- og caféområdet og en del af klubfaciliteterne. Disse faciliteter var ment som optioner i konkurrenceforslaget, der skulle medtages i det omfang, økonomien tillod det.

Samtidig forventes det, at faciliteter som motionslokale, teknikrum samt klub- og mødelokaler indbygges i den eksisterende Bellahøj Hal.

Der er afsat 144,5 mio. kr. til svømmehallen på Bellahøj. Midlerne skal fremskrives, så den samlede anlægssum bliver på 161,64 mio. kr. – hvoraf der allerede er udmøntet 2 mio. kr. til en arkitektkonkurrence.

De resterende midler skal udmøntes over årene 2006-2009.

 

SAGSBESKRIVELSE

Den 26. august 2004 godkendte Borgerrepræsentationen en indstilling om opførelse af et overdækket svømmeanlæg ved den nordlige del af Bellahøjmarken – inden for et område, hvor det eksisterende Bellahøj Friluftsbad og Hal i dag ligger (BR 360/04).

I maj 2005 udskrev kommunen en arkitektkonkurrence, som lagde op til etableringen af en konkurrencesvømmehal på ca. 6.000 m2 og med en samlet anlægssum på 128 mio. kr. ekskl. miljøoprensning mv. (p/l 2004).

Svømmehallen skulle indeholde ca. 1.000 siddepladser, et 50 m bassin og et 25 m afsvømningsbassin, da faciliteten skulle anvendes til danske og nordiske mesterskaber, samt eventuelt EM for juniorer. 

I oktober 2005 blev Arkitemas skitseforslag valgt som vinder af arkitektkonkurrencen.

Det var imidlertid dommerkomitéens vurdering, at kun få, og muligvis ingen, af forslagsstillerne havde valgt at tage den økonomiske ramme eller størrelsen på faciliteten alvorligt - heller ikke vinderforslaget.

Det videre arbejde
På baggrund af dommerkomitéens endelige vurdering blev Kultur- og Fritidsforvaltningen bedt om - i samarbejde med Arkitema - at undersøge mulighederne for at reducere på det vindende forslag, så svømmehallen kunne etableres inden for den økonomiske ramme.

Konkurrenceprojektet har været grundlag for en række tilpasninger fra Arkitemas side, i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen (Fritid & Idræt og Københavns Ejendomme). Forvaltningen har også været i dialog med Plan & Arkitektur og med Vej & Park om projektet.

På den baggrund er der foretaget en revision af projektgrundlaget, uden at byggeprogrammets prioriterede kvaliteter er reduceret, og uden at der ændres på faciliteten som en konkurrencesvømmehal. Kultur- og Fritidsforvaltningen finder, at det på den baggrund er forsvarligt at foretage en færdigprojektering og en prisindhentning i offentlig EU licitation.

Revisionen af projektet er sket på bekostning af 2 mindre bassiner – et babybassin og et terapibassin -, en del af omklædningsfaciliteterne, en del af ankomst- og caféområdet, en del af klubfaciliteterne og en del af fitnessfaciliteterne (bilag 1). Disse facilite ter var ment som optioner i konkurrenceforslaget, der skulle medtages i det omfang, økonomien tillod det.

Samtidig er det hensigten, at visse dele af den tilstødende Bellahøj Hal ombygges i mindre grad, så idrætshallen kan indeholde faciliteter, der både kan anvendes af idrætshallens og svømmehallens brugere. Det drejer sig primært om et motionslokale samt klub- og mødelokaler. Der er ikke afsat midler hertil inden for svømmehallens budget.

Arkitema vil tillige flytte teknikrummet på 600 m2 til kælderen under Bellahøj Hal.

Svømmehallen skal stadig indeholde ca. 1.000 siddepladser, et 50 m bassin og et 25 m afsvømningsbassin, da faciliteten skal kunne anvendes til danske og nordiske mesterskaber, samt eventuelt EM for juniorer. 

Lokalplan
Der skal tilvejebringes en lokalplan for at kunne opføre den nye svømmehal ved Bellahøj.

Teknik- og Miljøforvaltningen forelagde den 22. marts 2006 en lokalplanredegørelse for Teknik- og Miljøudvalget. Forslag til lokalplan forelægges udvalget i august 2006. Lokalplanen forventes endeligt vedtaget i Borgerrepræsentationen i februar 2007.

Anlægsøkonomi
Finansieringen af nettorammen på 225 mio. kr. til en svømmehal på Bellahøj og et Vandkulturhus i Valby tilvejebringes ved at anvende 141 mio. kr. af besparelsen fra kommunens valg af ny IT-leverandør, samt 84 mio. kr. fra salg af arealer i eller i tilknytning til Valby Idrætspark.

Der er af de 225 mio. kr. afsat 144,5 mio. kr. til svømmehallen på Bellahøj, hvoraf de 2 mio. kr. er anvendt til arkitektkonkurrencen mv.

De resterende 142,5 mio. kr. skal fremskrives til 2006, 2007, 2008 og 2009. Den samlede anlægssum bliver hermed 161,64 mio. kr. inkl. de allerede anvendte midler til projektering.

 

Miljøvurdering

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste.

Til sagstypen er knyttet følgende miljømål:

Byggeri: anlæg og drift

Miljøvurderingen forholder sig til Københavns Kommunes retningslinjer for miljømæssige minimumskrav samt kommunens anbefalinger for yderligere miljøforanstaltninger. Retningslinjerne er beskrevet i pjecen "Miljø i byggeri og anlæg". Her beskrives en række minimumskrav, anbefalinger og et idékatalog med virkemidler.

Miljø i byggeri og anlæg

Pjecens miljøkrav er opdelt i 9 temaer. I denne sag er alle 9 af disse målsætninger relevante: Miljørigtig projektering, energiforbrug, materialer, vand og afløb, byrum og natur, affald, støj, indeklima samt byggepladsen.

Miljøorienteret projektering

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Energiforbrug

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Materialer

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Vand og afløb

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Byrum og natur

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Affald

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Støj

Minimumskravene er opfyldt.

Trafikken på Borups Allé og Frederikssundsvej medfører i dag en støjbelastning på 60-65 dB(A) på de udendørs opholdsarealer omkring de udendørs svømmebassiner.

I forbindelse med det aktuelle projekt vil der, med en kombination af bygningsafskærmning mod Frederikssundsvej og etablering af en bastion ud mod Borups Allé, opnås en sådan støjafskærmning af de udendørs opholdsarealer på bastionen, at Miljøstyrelsens grænseværdi på 55 dB(A) for vejtrafikstøj på rekreative arealer forventes overholdt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Indeklima

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Byggepladsen

Minimumskravene er opfyldt.

Ingen anbefalinger for området er medtaget.

Jordforurening

Miljøkontrollen har ingen oplysninger om forurening af jorden eller grundvandet inden for lokalplanområdet. Såfremt der senere påvises en jordforurening, vil dette blive håndteret ud fra gældende vejledning og Miljøkontrollens anvisninger og tilladelser.

 

Økonomi

Anlægsbevill ingen på 159,64 mio. kr. fordeles over årene:

·        2006: 2,075 mio. kr. (tillægsbevilling til budget 2006)

·        2007: 32,082 mio. kr. (indarbejdes i budget for 2007)

·        2008: 67,445 mio. kr. (indarbejdes i budget for 2008)

·        2009: 58,031 mio. kr. (indarbejdes i budget for 2009)

Der er i 2006 afsat 37,287 mio. kr. på Økonomiudvalgets budget, konto 6.51.3 Svømmehaller, til dækning af udgifterne til Bellahøj Svømmehal og Vandkulturhus i Valby - jvf. beslutning i Borgerrepræsentationen den 26. august 2004 (BR 360/04).

 

Bilag (publiceret på nettet)

1.       Notat fra Arkitema af 4. juli 2006

2.       Økonomi - scenarium

3.       Høringssvar af 25. juli 2006 fra Københavns Ejendomme

 

 

Carsten Haurum

 

/ Mads Kamp Hansen

 

Til top