Mødedato: 25.03.2021, kl. 08:00
Mødested: Telefonmøde via Teams

Orientering af Borgerrådgiverens indsats i sagen om erhvervsaffaldsgebyr

Se alle bilag

Indstilling

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at orienteringen om Erhvervsaffaldsgebyrsagen tages til efterretning af Borgerrådgiverudvalget.

Problemstilling

Borgerrådgiveren bad ved brev af 10. december 2020 Teknik- og Miljøforvaltningen om en række oplysninger i anledning af Højesterets dom af 7. december 2020. Spørgsmålene angik dels forvaltningens kommunikation på hjemmesiden om dommen og dels opfølgningen i forhold til andre erhvervsdrivende. Brevet af 10. december 2020 er vedlagt som bilag 1.

Borgerrådgiveren orienterede Borgerrådgiverudvalget, under dagordenspunkt 3. den 28. januar 2021, om, at Borgerrådgiveren havde stillet nogle afklarende spørgsmål til Teknik- og Miljøforvaltningen for at tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at føre tilsyn med forholdene.

Borgerrådgiveren vil orientere Borgerrådgiverudvalget om det efterfølgende forløb i sagen.  

Løsning

Vi modtog den 25. januar 2021 svar fra forvaltningen (bilag 2). På baggrund af forvaltningens svar sammenholdt med en række artikler i Politiken, hvor der fremgår yderligere oplysninger om forvaltningens opfølgning, har Borgerrådgiveren behov for at høre nærmere til sagen for at kunne tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for at føre tilsyn med forholdene.

Borgerrådgiveren har anmodet Teknik- og Miljøforvaltningen om et møde, som forventes, afholdt inden mødet i Borgerrådgiverudvalget den 25. marts 2021. Mødet skal tjene til yderligere afklaring af forvaltningens opfølgning over for andre erhvervsdrivende. Det kan samtidig tænkes, at Borgerrådgiveren vil kunne supplere og dermed kvalitetssikre forvaltningens arbejde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

-

Johan Busse

/Nesrin Atan

Beslutning

Udvalget tog Borgerrådgiverens orienteringen om Erhvervsaffaldsgebyrsagen samt det videre forløb til efterretning.

Til top