Udmøntning af forsøg om ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen

Resumé

Ved budgetforhandlingerne 2020 blev forsøg om ’Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen’ vedtaget. I denne indstilling er forvaltningens forslag til, hvordan forsøget kan udmøntes og forankres i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. 

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender udmøntning af budgetaftalens initiativ om forsøg med ’Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen’.

Problemstilling

Ved budgetforhandlingerne 2020 blev ’Ny strategi for virksomhedspraktikker i detailbranchen’ vedtaget med en nedskalering på 50 pct. i forhold til det anslåede behov for midler i budgetnotatet.  Budgetnotatet er vedlagt som bilag 1. Strategien for virksomhedspraktikker i detailbranchen skal understøtte, at virksomhedspraktikker bruges efter hensigten og ikke mister den effekt og kvalitet, der er formålet med praktikken. Derudover skal strategien medvirke til, at flere borgere kommer i job efter endt virksomhedspraktikforløb. Forvaltningen og Beskæftigelses-og Integrationsudvalget skal finde en konkret model for, hvorledes forsøget med strategien kan udmøntes og forankres, så strategiens formål imødekommes.

Løsning

Virksomhedspraktik er et redskab i den aktive beskæftigelsespolitik, og generelt er virksomhedsrettet aktivering et af de redskaber, der virker bedst i beskæftigelsesindsatsen ift. at ledige efterfølgende kommer i job eller uddannelse. Det er altid en konkret individuel vurdering hvilket redskab, der er det bedste til hurtigst muligt at hjælpe den enkelte ledige i job.

Efter reglerne for etablering af virksomhedspraktik samt BIU’s beslutning om anvendelse af tre praktiktyper på tværs af målgrupper skal det præcise formål og praktiktype aftales mellem den ledige, jobcenteret og virksomheden, når der igangsættes en virksomhedspraktik. Dette skal ske på baggrund af en dialog og forventningsafstemning med borger og virksomhed, så der er klarhed om, hvad der skal ske i forløbet. Efter endt forløb skal der tilsvarende følges op på forløbet og de oplevede resultater.

Som beskrevet i budgetnotatet skal forsøget med en ny strategi for virksomhedspraktikker sikre, at virksomhedspraktikker bruges efter hensigten og ikke mister den effekt og kvalitet, der er formålet samt bidrage til, at de ledige kommer i job efter praktik. Der blev i budgetforhandlinger afsat 3.6 mio. kr. til tre årsværk i 2020-2021 og 0.6 mio. kr. til et årsværk i 2022. I alt 4.2 mio. kr. Det er halvdelen af de midler, som forvaltningen havde anslået, at forsøget ville kræve.

Der har i alt været 1.070 københavnske ledige borgere i virksomhedspraktik i 2018 i en af de ti detailvirksomheder, der har flest københavnske ledige borgere i virksomhedspraktik. De ti detailvirksomhederne er listet i bilag 2. Heraf var langt den største del, nemlig 842 i en af de 4 virksomheder, der havde flest borgere i praktikforløb.

Målgrupperne fordeler sig således, at 281 borgere er jobparate, 383 er aktivitetsparate og 406 borgere er i gruppen ’øvrige’. Bilag 1 viser datatræk over antal borgere fordelt på målgrupper og detailvirksomheder i virksomhedspraktik i 2018.

For at understøtte realiseringen af forslagets målsætninger forslår forvaltningen en fokusering af forsøget:

• At strategien som udgangspunkt målrettes jobparate ledige (jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtager) i det første år af den to-årige forsøgsperiode. Målgruppen udvides til de øvrige målgrupper så hurtigt, som det kan lade sig gøre ift. de afsatte ressourcer. Målretningen og fase opdelingen foretages fordi de jobparate ledige er tættere på et ordinært arbejde i forhold til de øvrige målgrupper, hvor formålet med et virksomhedspraktikforløb oftere vil være et led i en længere proces.

• At forsøget fokuserer på de 4 detailvirksomheder, der har flest ledige københavnske borgere i virksomhedspraktik. Det vil sige Dansk Supermarked/Salling Group (Føtex, Bilka og Netto), Coop (Kvickly, Super Brugsen, Dagli’ Brugsen og Irma), Fakta og Silvan. Selvom Fakta er en del af COOP, medtages Fakta isoleret i dette forsøg, da Fakta har deres eget CVR-nummer. Da øvrige detailvirksomheder kun har få eller én virksomhedspraktikant, vil et samarbejde med de 4 detailvirksomheder med flest borgere i virksomhedspraktik, gøre det muligt for forvaltningen at fokusere arbejdet.

Forvaltningen har med udgangspunkt i budgetnotatet beskrevet strategiens elementer nedenfor:

Element 1: Gennemsigtighed i brugen af virksomhedspraktikker

• Måle om rimelighedskravet overholdes

• Følge og registrere udviklingen i bevillinger af praktikforlængelser, gerne i kombination med uddannelsesforløb

• Følge og registrere udviklingen i antal og begrundelser for borgere, der får tilbudt gentagne virksomhedspraktikker

• Der skal i dialogen med virksomhed og borger være opmærksomhed på, hvilke træningsprogrammer, som den ledige får tilbudt før og under et virksomhedspraktikforløb.

Element 2: Kvalitet og effekt

• Måle om den ledige kommer i job eller uddannelse

• Virksomhedernes rolle og succes med at modtage virksomhedspraktikanter og få virksomhedspraktikanter i job.

Element 3: Brugervurdering

• Løbende tilsyn med virksomheder, der kontinuerligt har ledige i virksomhedspraktik

• Der skal i Jobcentrets opfølgning på et virksomhedspraktikforløb være fokus på borgerens oplevelse og tilfredshed med forløbet.

Element: Kompetenceplan og praktikforløb

• Forud for alle praktikforløb skal der udarbejdes en kompetenceplan for den ledige i samarbejde med arbejdsgiveren og jobcenteret. Kompetenceplanen er en målrettet aftale om, hvilke konkrete kompetencer der ønskes opkvalificeret.

• Ved afslutningen af forløbet skal der være en evaluering, hvor de tre parter igen sætter sig sammen og udfærdiger et kompetencebevis, der dokumenterer de kompetencer, den ledige har opnået.

Forvaltningen vil udarbejde koncept for kompetenceplaner og kompetencebeviser til brug før og efter et virksomhedspraktikforløb. Eksempler på, hvorledes kompetenceplaner og kompetencebeviser kan bruges til at målrette virksomhedspraktikforløbet, så den lediges kompetencer opkvalificeres, vedlægges som bilag 3. Kompetenceplaner og kompetencebeviser vil derudover tage udgangspunkt i ’forventningsafstemning af formål med virksomhedspraktik samt opfølgning’, der er implementeret i forbindelse med koncept for tre virksomhedspraktiktyper på tværs af målgrupper i Jobcenter København, vedtaget af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i april 2018.

Forsøget forankres i Jobcenter København, Arbejdsmarkedscenteret (AMC). Der afsættes 1/2 årsværk til centralforvaltningen og de resterende midler (3 årsværk) til Jobcenter København, Arbejdsmarkedscentret. I opstarten af forløbet vil der blive inviteret til dialog med såvel de berørte virksomheder som relevante a-kasser mv. mhp. at orientere om forsøget og indhente input til det videre arbejde.

Der vil løbende afrapporteres til BIU.

Økonomi

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkender indstillingen, udmøntes de aftalte budget-midler som beskrevet.

Videre proces

Forsøget implementeres.

Første afrapportering til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil være efteråret 2020. 

Tanja Franck / Marianne Sørensen