Mødedato: 01.03.2021, kl. 09:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

1. behandling af budgetbidrag 2022

Se alle bilag

Resumé

Med denne sag skal Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 1. behandle effektiviseringer for 1,75 mio. kr., som skal indfri udvalgets budgetbidrag til Budget 2022. Derudover skal udvalget tage bevillingsudløb på udvalgets område til efterretning.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

  1. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter forvaltningens effektiviseringsforslag til opfyldelse af udvalgets udestående budgetbidrag til Budget 2022 på 1,75 mio. kr. – jf. tabel 2.
  2. at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter listen over bevillingsbortfald i 2021, vedlagt som bilag 1.

Problemstilling

Økonomiudvalget (ØU) godkendte den 26. januar 2021 Indkaldelsescirkulæret for 2022, hvori Københavns Kommunes måltal for effektivisering i 2022 fremgår. I forbindelse med vedtagelsen godkendte et samlet ØU et ændringsforslag hvormed det samlede effektiviseringsmåltal blev reduceret med 100 mio. kr. til 274 mio. kr. Således skal Københavns Kommune finde effektiviseringer for 76,0 mio. kr. i 2022 på servicerammen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forholdsmæssige andel af det samlede effektiviseringsmåltal er 10,4 mio. kr. i 2022. En del af måltallet er opfyldt af forslag vedtaget i tidligere år samt forslag, der går på tværs af kommunen, og der skal derfor findes effektivisering for 1,75 mio. kr. i 2022.

Med denne sag præsenteres effektiviseringsforslagene, som kan opfylde udvalgets budgetbidrag til Budget 2022.

På baggrund af drøftelsen i udvalget, vil forvaltningen efterfølgende udarbejde et endeligt bud på, hvordan budgetbidraget skal håndteres, som præsenteres for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til 2. behandlingen af budgetbidraget den 12. april.

Med denne sag introduceres Beskæftigelses- og Integrationsudvalget samtidig for en oversigt over, hvilke politiske bevillinger og eksternt finansierede projektmidler, der udløber med udgangen af 2021.

Løsning

Budgetbidrag 2022
I det følgende gennemgås indledningsvis de effektiviseringer som er vedtaget og som opfylder en del af BIUs måltal i 2022.

Dernæst præsenteres tre nye effektiviseringsforslag, som kan opfylde resten af måltallet for 2022. Da der er tale om et markant mindre måltal end først forventet, kan budgetbidraget opfyldes gennem effektiviseringer, der ikke har direkte konsekvens for borgere og virksomheder.

Allerede besluttede effektiviseringer
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har med tidligere års budgetbidrag allerede besluttet effektiviseringer, der har virkning i 2022 svarende til 8,7 mio. kr. på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme.

Det skyldes, at besparelserne har en såkaldt stigende profil, hvor de indfases over flere år, og BIU har derfor allerede opfyldt en del af sit effektiviseringsmål for 2022 som følge af tidligere års beslutninger.

Tabel 1 viser de effektiviseringer, der allerede er besluttet.

Tabel 1. Allerede besluttede effektiviseringer med stigende profil i 2022 på Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme

Mio. kr., 2022 p/l

Besluttet

Effektivisering indtil nu

Yderligere i 2022

Fuldt indfaset

1. Digitalisering og IT

 

 

 

 

1.1 Intelligent understøttelse af rehabiliteringsteammøder

Budget 2020

0,4

1,1

1,8*

1.2 Nyt sygedagpengesystem

Budget 2021

1,5

0,5

2,0

2. Tværgående effektiviseringer i kommunen

 

 

 

 

2.1 Monopolbruddet

Budget 2019

0,5

0,1

0,6

2.2 Nyt økonomisystem (Kvantum)

Budget 2019

1,7

1,9

3,6

2.3 Øvrig effektivisering (energipakken, færre arbejdsulykker mv.)

Alle år

0,4

0,3

0,8

2.4 Indkøbseffektivisering

Budget 2020

0,0

1,3

2,6*

3. Øvrige effektiviseringer

 

 

 

 

3.1 Nedbringelse af udgifter til lægeerklæringer

Budget 2021

0,5

3,5

4,0

Sum – allerede besluttede effektiviseringer

 

5,0

8,7

12,8

* Forslaget har en yderligere stigende profil i 2023

De allerede besluttede effektiviseringer betyder, at udvalget skal beslutte effektiviseringer for yderligere 1,75 mio. kr. Det skal her bemærkes, at måltallet er 0,5 mio. kr. højere end det tal, som fremgår af indkaldelsescirkulæret. Afvigelsen skyldes at implementeringen af forslaget Fokuseret samtaleafholdelse fra budgetbidraget for 2021 ikke kan realiseres som planlagt i 2022.

Nye forslag til budgetbidrag 2022Tabel 2 sammenfatter forvaltningens tre forslag til effektiviseringer. Forvaltningens forslag er inddelt under de tematikker, som udvalget besluttede på budgetseminaret i marts 2019. Det drejer sig om følgende:

  • Digitaliserings- og IT: effektiviseringer gennem digitale løsninger og IT
  • Yderligere ejendomsoptimering og afledte effektiviseringer: reduceret budget til ejendom og beslægtede udgifter uden negative konsekvenser for medarbejdere eller borgere
  • Tværgående effektiviseringer i kommunen: budgetreduktioner på tværs af kommunens forvaltninger, som ikke medfører lavere- eller aktivitetsniveau

Som alternativ til forvaltningens forslag, kan udvalget også vælge at hele eller dele af budgetbidraget skal opfyldes med generelle reduktioner.

Tabel 2. Katalog over effektiviseringsforslag for 2022-2025

Mulige nye initiativer, service (mio. kr., 2022 p/l)

2022

2023

2024

2025

1. Digitalisering og IT

 

 

 

 

1.1 Oprydning i Edoc-licenser

0,15

0,15

0,15

0,15

2. Yderligere ejendomsoptimering og afledte effektiviseringer

 

 

 

 

2.1 Faldende fællesudgifter på GKL

0,5

0,5

0,5

0,5

2.2 Delvis flytning af Ydelsesservice til GKL

1,1

1,1

1,1

1,1

Sum – mulige nye initiativer

1,75

1,75

1,75

1,75

De enkelte forslag beskrives nedenfor.

1: Digitalisering- og IT
1.1 Oprydning i Edoc-licenser

Forvaltningen rydder løbende op i IT-udstyr og -autorisationer. Forvaltningen vurderer, at en mindre del af effektiviseringsmåltallet kan opfyldes ved at opsige ubrugte edoc-licenser.

E-Doc bruges primært af Centralforvaltningen og stabsfunktionerne i centrene. Der har i tidens løb ikke været en automatisk eller konsekvent oprydning i licenser, når medarbejdere for eksempel er stoppet.

Effektivisering på 0,15 mio. kr. i 2022 og frem.

2: Yderligere ejendomsoptimering og afledte effektiviseringer
2.1 Faldende fællesudgifter på GKL

I slutningen er marts er det to år siden, at Gammel Køge Landevej blev taget i brug. På de to år har man fået et øget kendskab til de faktiske omkostninger til f.eks. vand, varme og el, samt øvrige driftsomkostninger (bl.a. vedligehold af udearealer og serviceaftaler på f.eks. elevatorer mv.).

Oprindeligt har udlejer fastsat aconto beløb ud fra nogle standardiserede nøgletal for denne type udgifter. Det har nu vist sig, at disse driftsomkostninger er lavere end forudsat.

Effektivisering på 0,5 mio. kr. i 2022 og frem.

2.2 Delvis flytning af Ydelsesservice til GKL
Ydelsesservice (YDS) er blevet opsagt på en del af deres lejemål på Krumtappen. Samtidig opstår der ledigt areal på Gammel Køge Landevej, når IBBIS 2 projektet udløber i sommeren 2021. Derfor foreslås det at flytte K-kassen (en del af YDS) til Gammel Køge Landevej, Forslaget vil reducere de faste ejendomsudgifter.

Da der er et tæt samarbejde mellem Jobcentrene og K-kassen i YDS, vil forslaget også bidrage til en styrkelse af samarbejdet, da man får nemmere adgang til hinanden.

Selvom forslaget indebærer at YDS dermed fordeles på 2 adresser, så skal det bemærkes at der er under 100 meters afstand.

Effektivisering på 1,1 mio. kr. i 2022 og frem.

Bevillingsbortfald
Med udgangen af 2021 har Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udløb for 86,2 mio. kr. på service- og indsatsrammen. Tabel 3 viser udløbene fordelt på de to rammer og de strategiske fokusområder i 2022. Der er ingen udløb under fokusområde 3, Borgertilfredshed og medarbejdertrivsel.

For en oversigt over bevillingsbortfald i 2021 og 2022-2024 henvises til hhv. bilag 1 og 2. Heraf fremgår det også, om der er tale om delvist eller fuldt bortfald for de enkelte bevillinger.

På BIUs budgetseminar redegøres der yderligere for udløbene under de fire områder.

Tabel 3. Bevillingsbortfald i 2021 fordelt på de fire strategiske fokusområder

Fokusområder (mio. kr.)

Service

Indsats

Samlet

Fokusområde 1: Udsatte borgere

59,2

11,1

70,3

Heraf Flere skal med-midler

40,0

1,2

41,2

Fokusområde 2: Arbejdskraft til virksomhederne

9,6

4,5

15,1

Fokusområde 4: Integration

1,8

-

1,8

I alt

70,6

15,6

86,2

Udløb fokusområde 1
I 2021 er der samlet set udløb for 70,3 mio. kr. for de udsatte målgrupper. Heraf udgør Flere skal med-midlerne fra STAR og den kommunale medfinansiering 41,2 mio. kr.

Udløb af Flere skal med-midler
De 41,2 mio. kr. i 2021 dækker over bortfald af eksterne projektmidler fra STAR for 28,0 mio. kr., samt kommunal medfinansiering til lavere sagsstammer for 11,4 mio. kr. og midler til parallelsamfundsstrategi for 1,8 mio. kr.

Oprindeligt ville udløbet i 2021 have været højere, men grundet coronakrisen blev en del af Flere skal med-midlerne fra STAR udskudt, så 10 mio. kr. af finansieringen først udløber medio 2022. Samlet set er udløbet af Flere skal med midlerne fra STAR dermed 51,2 mio. kr. i 2021 og 2022.

Af bilag 4 og 5 fremgår desuden et overblik over den generelle udvikling på udsatteområdet siden 2017 samt resultaterne af Flere skal med 1 og 2.

Øvrige udløb for udsatte
De resterende 29,1 mio. kr. i udløb dækker over en række forskellige indsatser, hvoraf bortfaldet af 7,5 mio. kr. til IBBIS 2 samt 9,4 mio. kr. til beskæftigelses- og uddannelsesfokuseret afsoning udgør de største poster. IBBIS 2 er et projekt til integreret beskæftigelses- og behandlingsindsats for sygedagpengemodtagere med stress, angst, depression, personlighedsforstyrrelse eller funktionel lidelse.

De resterende 12,1 mio. kr. udgøres af følgende bortfald:

  • Virksomhedsrettet indsats i kombination med rusmiddelbehandling til borgere på kontanthjælp (IPS)
  • Udvikling af Fleksjob 2
  • Behov for flere rehabiliteringsmøder
  • Retskrav på indsats i rehabiliteringsteams
  • Fremskudt beskæftigelsesindsats i Sydhavnen
  • Intelligent understøttelse af rehabiliteringsteammøder
  • Partnerskab med byggebranchen i Tingbjerg

Udløb fokusområde 2
På fokusområde 2 som understøtter arbejdskraft til virksomhederne, udløber samlet set 15,1 mio. kr. i 2021.

Det største bortfald heraf er 6,5 mio. kr. til den bydækkende studie- og fritidsjobindsats. Derudover bortfalder 5,3 mio. kr. til A-kassesamarbejdet. De resterende 2,3 mio. kr. er bortfald af ny strategi for virksomhedspraktik i KK, støtte til Creative Business Cup og tidlig jobrettet indsats.

Udløb fokusområde 4
Blandt midler til at styrke integrationen i Københavns Kommune, er der tale om bortfald af mindre beløb til kvalitetssikring og leverandørstyring af danskuddannelse, bydelsmødre, Integrationsambassadørerne samt støtte til Mino Danmark og Bosnisk Kulturcenter.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser, som følger af budgetbidraget for 2022, er beskrevet ovenfor.

I forlængelse heraf er der i bilag 1 vedlagt en detaljeret oversigt over bevillinger, som udløber med udgangen af 2021. Bevillingsbortfaldene er inddelt efter forvaltningens fire strategiske fokusområder. Videre er bevillingsbortfald vedrørende 2022-2024 samlet i bilag 2.

Til forhandlingerne om Budget 2022 kan medlemmer af Borgerrepræsentationen rejse budgetønske om forlængelse af de bevillinger der bortfalder.

Videre proces

En overordnet tidsplan for vedtagelsen af Budget 2022 fremgår nedenfor i tabel 4.

Det bemærkes at effektiviseringsbidraget har været behandlet i HovedMED den 25. februar. Referat af HovedMEDs behandling er vedlagt i bilag 3 (eftersendes).

Tabel 4. Tidsplan for vedtagelse af Budget 2022

Dato

Aktivitet

25. februar

Drøftelse af effektiviseringskatalog i HovedMED

1.marts

BIU førstebehandler budgetbidraget

12. april

BIU andenbehandler budgetbidraget

3. maj

Aflevering af budgetbidrag til ØKF

8. juni

ØU behandler forvaltningernes budgetbidrag (juniindstillingen)

9. juni

Orientering af HovedMED om BIUs beslutninger

25. august

ØU førstebehandler budgetforslag 2021 (augustindstillingen)

7. oktober

BR andenbehandler budgetforslag 2021

 

Jeppe Bøgh Andersen / Marianne Sørensen

Beslutning

Indstillingen blev drøftet med fokus på effektiviseringskataloget 2022 og bevillingsbortfald for 2021 – herunder særligt udløbene for udsatteområdet, hvor forvaltningen står overfor større udløb af egne budgetmidler og eksterne puljemidler til lavere sagsstammer. Udvalget bad i den forbindelse forvaltningen vende tilbage med mulige scenarier for lavere sagsstammer.

Til top