Kvalitetsrapport for folkeskolerne 2014

Udvalget skal tage stilling til den kommunale kvalitetsrapport for folkeskolerne for 2014, koncept for skoler på handlingsplan, opfølgning på kvaliteten i folkeskolerne samt forslag om at sætte Københavnerbarometeret på hold.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen, at kvalitetsrapport for Københavns Kommunes folkeskoler for 2014 godkendes
2. at godkende principper for udvælgelse af skoler, der skal på handlingsplan
3. at godkende forslag til løbende opfølgning i udvalget på kvaliteten i de københavnske folkeskoler
4. at godkende, at der ikke igangsættes en ny runde af Københavnerbarometeret sålænge den kommende obligatoriske nationale trivselsmåling ikke er endeligt meldt ud 

Københavns Kommunes kvalitetsrapport på skoleområdet giver politikere samt eksterne interessenter et samlet overblik over den københavnske folkeskoles faglige kvalitet. Med folkeskolereformen er der kommet nye nationale krav til kvalitetsrapporten. De betyder bl.a., at der er færre datakrav til rapporten med mere fokus på resultater frem for proces, og den er derfor blevet forenklet yderligere i forhold til tidligere år.

Der er ligeledes udarbejdet en lokal kvalitetsrapport for hver af kommunens folkeskoler. De lokale kvalitetsrapporter er behandlet i skolebestyrelserne i oktober 2014. Den enkelte skoles kvalitetsrapport bruges som en del af vidensgrundlaget i kvalitets- og supportsamtalerne, der afholdes december 2014 - februar 2015 mellem skolelederne og disses områdechefer og områdernes tværfaglige chefer. I år vil skolebestyrelserne som noget nyt have mulighed for at give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen for det kommende år indgås mellem områdechefen og skolelederen i foråret 2015. Det er ligeledes i resultatsamtalerne, at områdechefen indstiller skoleledelserne til resultatløn som den endelige opfølgning af sidste års resultater. Processen med opfølgning på den enkelte skoles resultater fremgår af bilag 3.

Resultaterne for 2014 skal i høj grad ses som en for form for 0-punktsmåling for folkeskolereformen. Der er således tale om resultater for perioden, inden reformen er trådt i kraft fra skoleåret 2014/15, og man kan dermed ikke se effekten af reformen i dem allerede nu. Resultaterne i dette års rapport vil derimod være de resultater, som de kommende års resultater skal holdes op imod for at vurdere effekten af reformen. En række data fra Undervisningsministeriet er dog endnu ikke - som ellers planlagt - klar i 2014. Datamæssigt vil 2014 derfor også være et overgangsår. Det gælder fx resultater fra den kommende obligatoriske trivselsmåling i hele landet, hvor der primo 2015 først gennemføres et pilotforsøg.

Centrale resultater
Ud over den generelle gennemgang af resultaterne i rapporten, der fremgår af bilag 1, bliver der i det følgende afsnit fremhævet nogle af de mest centrale resultater i 2014. Først og fremmest skal det fremhæves, at der for det faglige niveau, som det kommer til udtryk ved afgangsprøverne, er tale om et mindre fald i forhold til 2013. Resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve ligger stadig under det nationale niveau i stort set alle obligatoriske discipliner, og der er specielt udfordringer i matematik, hvor forskellen er særligt stor. I modsætning til sidste år, er der en lille stigning for gruppen af tosprogede elever, der dog stadig ligger en del under det samlede gennemsnit.

Resultaterne for afgangsprøven 2012-2014 i København holdt op imod landsgennemsnittet er vist her:

	2012	2013	2014
Bundne prøvefag samlet
København	6,2	6,5	6,4
Landsgennemsnit	6,5	6,7	6,7
Dansk, samlet
København	6,2	6,5	6,4
Landsgennemsnit	6,4	6,6	6,6
Matematik, samlet
København	5,8	6,1	5,7
Landsgennemsnit	6,5	6,6	6,4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I  forhold til overgangen til ungdomsuddannelse viser resultaterne, at der generelt - trods positive tendenser – er lang vej til, at København kan opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. I øjeblikket er der således kun 80 procent af de unge, der 15 måneder efter afgang fra den københavnske folkeskole er i gang med en ungdomsuddannelse.

I indledningen til kvalitetsrapporten (bilag 2) findes et overblik over de væsentligste indsatser. Blandt de nyere eksisterende indsatser, der adresserer de faglige udfordringer, kan her fremhæves:

• Etablering af et korps af faglige fyrtårne. De faglige fyrtårne gennemfører i skoleåret 2014/15 forløb på alle skoler, hvor matematik er det mest efterspurgte faglige tema. Forvaltningen vil igangsætte udvikling af en række eksemplariske forløb på matematikområdet, der inddrager de bedste erfaringer fra disse forløb understøttet af de faglige fyrtårne.
• Forvaltningen vil igangsætte en egentlig kortlægning af de samlede matematikindsatser i København, de foreløbige resultater og erfaringer med disse samt forslag til yderligere indsatser på baggrund heraf. Resultatet af kortlægningen og forslag til yderligere indsatser foreslås præsenteret på en særlig temadrøftelse om matematik i BUU i foråret 2015. I forslag til yderligere indsatser vil også kunne indgå de positive erfaringer, som en række skoler har gjort sig i den udvikling af matematikundervisningen, som de væsentligt bedre resultater i de nationale test i både matematik og dansk kan være udtryk for. 
• En række elementer i selve folkeskolereformen, der også adresserer de faglige udfordringer. Således er der eksplicit fokus på elevernes læringsmål og opfølgning på deres konkrete resultater med de nye nationale Fælles Mål. Reformens intention om at gøre læringen mere konkret og praktisk vil også være nyttig for de fagligt svage elever. Der er ligeledes ekstra fokus på som en del af åben skole at bruge de mange læringsarenaer udenfor skolen, som København som hovedstad kan byde på.

Skoler på handlingsplaner
Som del af den nye lovgivning på baggrund af folkeskolereformen er fokus på handlingsplaner for de skoler, som kommunen vurderer har behov herfor, skærpet. Forvaltningen foreslår, at udvælgelsen af skoler, der skal på handlingsplan, primært tager udgangpunkt i pejlemærkerne og de nationale mål i reformen. Det betyder, at det vil være centralt, om skolerne sikrer, at alle elever bliver så dygtige som de kan, at betydningen af social og etnisk baggrund  mindskes, og at alle elever trives med at gå i skole. Der fokuseres altså ikke alene på skoler med de dårligste resultater i absolutte tal, men også på skoler, hvor tallene indikerer, at eleverne ikke udnytter deres potentiale. Handlingsplanerne vil beskrive, hvorfor skolen er på handlingsplan og beskrive de indsatser, der sættes i værk som en del af handlingsplanen, herunder tidsplaner og ansvarlige for handlingsplanerne. Handlingsplanerne vil som udgangspunkt strække sig over en toårig periode (i lighed med kvalitetsrapporterne fra 2016 og frem) og forvaltningen vil understøtte arbejdet med handlingsplaner i en model, der minder om de økonomiske handlingsplaner, som hjælper skoler med økonomiske problemer med at få styr på økonomien.  

Afgørende her er, at der er et fælles ansvar for at løfte resultaterne – et fælles ansvar hos skolens ledelse og medarbejdere, hos skolebestyrelsen, i supportfunktionerne i forvaltningen samt i den administrative og politiske ledelse for at give skolerne gode rammebetingelser for at indfri de høje ambitioner for alle elever. Skolerne skal således opleve, at det at komme på handlingsplan betyder øget hjælp og support og vægt på det fælles ansvar.

Udvalgets opfølgning på kvaliteten i den københavnske folkeskole
BUU vil løbende få information om det faglige niveau og indsatser for at løfte dette, herunder i relation til implementering af folkeskolereformen. Forslag til kadencer og indhold fremgår af bilag 4. 

Ny runde af Københavnerbarometeret sættes på hold
Undervisningsministeriet etablerer som en del af folkeskolereformen en ny national trivselsmåling, som vil blive obligatorisk for skolerne. Den nye måling forventes at indeholde 40 obligatoriske spørgsmål og vil derfor være relativt omfattende for eleverne. Samtidig forventes en række spørgsmål at være sammenfaldende med de spørgsmål, der i dag indgår i Københavnerbarometeret. Der vil evt. være mulighed for at supplere de nationale spørgsmål med enkelte københavnske spørgsmål. Forvaltningen foreslår, at der ikke igangsættes en ny runde af Københavnerbarometeret sålænge indholdet i den nye nationale trivselsmåling endnu ikke er meldt endeligt ud. Når det er sket, vil forvaltningen lægge op til en endelig beslutning i udvalget.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kvalitetsrapporten for hver enkelt folkeskole er ved at blive endeligt færdiggjort. Rapporterne forventes at være færdige senest d. 19. november 2014 og vil kunne ses samlet på hjemmesiden www.kk.dk/kvalitetsrapportfolkeskolen.

Såfremt udvalget godkender kvalitetsrapporten for 2014, videresendes den til behandling i Borgerrepræsentationen i januar 2015.

Forvaltningen fremlægger helt overordnede handlingsplaner for de skoler, der skal på handlingsplan, på BUU-mødet d. 25. februar 2015 efter kvalitets- og supportsamtalerne med hver enkelt skole er gennemført. Handlingsplanerne behandles herefter i Borgerrepræsentationen i marts 2015.

Udvalget orienteres om den samlede overordnede status efter kvalitets- og supportsamtalerne som en del af en samlet drøftelse om status og fremdrift i reformens faglige hovedtemaer i marts 2015.  Forvaltningen forventer på samme udvalgsmøde at kunne fremlægge en indstilling med endelig beslutning om Københavnerbarometerets fremtid.  


                 Else Sommer         /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt.