Kvalitetsudviklingen i den københavnske folkeskole

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at

1. drøfte og tage status for den faglige kvalitet i den københavnske folkeskole til efterretning,
2. drøfte og evt. udpege temaer til skolernes udviklingssamtaler og til dialogmøde med skolebestyrelserne,
3. tage status på juniormesterlærerordningen til efterretning og
4. drøfte og beslutte mulige temaer vedrørende folkeskolen, der skal indgå i det videre arbejde med udvalgets strategi for 2026-29.

Problemstilling

I Københavns Kommune har Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) ansvar for at følge og sikre kvaliteten i den københavnske folkeskole. Som led heri får udvalget årligt en samlet status for folkeskolens kvalitetsudvikling. Det giver udvalget mulighed for at drøfte emner som udviklingen i folkeskolen, mangfoldige børnefællesskaber, kommunens retning for frisættelse og det lokale råderum. Udvalget kan dermed også bruge drøftelserne som input til de årlige budgetforhandlinger og til at udpege temaer, som har særlig politisk interesse.

Sagen indeholder en gennemgang af skolernes resultater baseret på en sammenligning med landsgennemsnittet (bilag 1). På mødet uddyber forvaltningen, hvordan skoler og forvaltning arbejder med kvalitetsudvikling. Sagen behandles parallelt med sagen om skoler på handleplan, hvor udvalget træffer beslutning om, hvilke skoler der afslutter, fortsætter eller optages på handleplan.

Sagen giver desuden udvalget mulighed for at udpege temaer, der kan indgå i skoleudviklingssamtaler, dialogmøder med skolebestyrelserne samt i det videre arbejde med udvalgets strategi for 2026-29, som BUU besluttede den 4. februar 2026 i sagen Proces for Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2026-29.

Løsning

Den overordnede kvalitetsudvikling

Overordnet set sker der en positiv kvalitetsudvikling i den københavnske folkeskole. Flere elever trives i skolen, og det faglige niveau er stigende og på en række parametre højere end landsgennemsnittet. Samtidig er der dog fortsat udfordringer, blandt andet i forhold til elevfravær og en segregeringsproblematik, som endnu ikke er vendt.

Trivsel, skolefravær, og segregering

I skoleåret 2024/25 ses for første gang i fire år en positiv udvikling i trivslen blandt de ældste elever i den københavnske folkeskole. For elever i 4.–9. klasse er andelen med lav elevtrivsel faldet, ligesom andelen med lave forventninger til klasseledelse, egen mestring og undervisningsmiljøet er mindsket. Der er samtidig et lille fald i mobning blandt de ældste elever i 2024/24, hvor hver syvende (2.573 elever), har oplevet mobning.

Samtidig er andelen af de ældste elever, der ‘tit’ eller ‘meget tit’ er glade for deres skole steget fra 67,8 pct. til 71,9 pct. og er nu højere end landsgennemsnittet på 69,1 pct. For elever i 0.–3. klasse i København er trivslen overordnet stabil på tværs af trivselsmålingens 20 spørgsmål, med én fremgang og én tilbagegang. Samme udvikling ses på landsplan.

Elevfraværet i København er på 8,1 pct. svarende til 16,1 skoledage, hvilket både er lidt højere end sidste år og landsgennemsnittet. I skoleåret 2024/25 havde 5,9 pct. af eleverne i København, svarende til 2.543 elever, et fravær på over 20 pct. Det er især gruppen med mellem 10 og 20 pct. fravær, der er blevet større over de sidste tre år.

Specialundervisningsprocenten ligger på 6,0 pct. (3.587 elever), hvilket er på niveau med sidste skoleår. Den samlede andel segregerede skolestartere inkl. dagbehandling, er steget en smule til 3,1 pct. (187 elever) fra 2,9 pct. sidste skoleår.

De faglige resultater

Gennemsnittet ved afgangseksamen i København er steget fra 7,6 til 7,7 og ligger over landsgennemsnittet på 7,3. Afgangskaraktererne for københavnske elever med forældre med henholdsvis grundskole-, ungdoms- og videregående uddannelse ligger 0,4, 0,1 og 0,3 karakterpoint over landsgennemsnittet.

I København aflægger 93,7 pct. alle prøver, mod 89,2 pct. på landsplan. København skiller sig særligt positiv ud blandt elever fra hjem, hvor højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller ungdomsuddannelse. For grundskole er andelen 86,2 pct. i København (213 elever) mod 77,9 pct. på landsplan, og for ungdomsuddannelse 91,7 pct. i København (688 elever) mod 85,7 pct. på landsplan.

Løfteevne og andelen med mindst to i dansk og matematik

Andelen af københavnske elever, der opnår mindst 02 i både dansk og matematik, er steget fra 89,7 pct. sidste år til 92 pct. (3.089 elever) i skoleåret 2024/25. København ligger dermed 3,3 procentpoint over landsgennemsnittet.

I år er andelen af elever, hvis forældre har grundskole som højeste uddannelse, og som opnår mindst 02 i dansk og matematik, steget fra 69,8 pct. til 80,2 pct. (186 elever). Hvilket er 8,1 procentpoint over landsgennemsnittet. Der er også sket en stigning blandt elever med forældre med ungdomsuddannelse, og København ligger dermed på niveau med landsgennemsnittet for elever af forældre med ungdoms- og videregående uddannelser.

Både i København og på landsplan har der de seneste år været en højere andel drenge end piger, som opnår mindst 02 i dansk og matematik. Sidste skoleår er forskellen mellem kønnene i København dog reduceret. Det er oftest matematik, eleverne ikke består, og der ses en overrepræsentation af elever med ikke-vestlig herkomst.

Samlet set løfter København eleverne faglighed i det omfang, som der forventes, når elevernes socioøkonomiske baggrund tages i betragtning (bilag 1).

Den samlede andel af københavnske unge i ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse ligger stabilt gennem de seneste år og var i 2024 på 2.886 elever ud af 3.290, svarende til 87,8 procent.

Opfølgning og temaer til skoleudviklingssamtaler og dialogmøder

Efter folkeskolelovens § 40 a skal der årligt afholdes en skoleudviklingssamtale mellem skolelederen og kommunalbestyrelsen (delegeret til områdeledelsen). I København deltager elev-, forældre, - og medarbejderrepræsentanter også i samtalen. Formålet er at skabe en tillidsfuld og faglig dialog om skolens udvikling og følge op på skolernes faglige kvalitet med afsæt i det strategiske program.

Skolelederen har, inden for Børne- og Ungdomsudvalgets mål og fastsatte rammer, ansvaret for dagsordenen. Dagsordenen tager afsæt i skolens behov for udvikling- og indsatsområder. Børne- og Ungdomsudvalget kan bidrage med temaer til skoleudviklingssamtalen. Sidste år valgte udvalget temaerne a) mangfoldige børnefællesskaber – herunder mulighed for at sætte fokus på mobning og fravær, b) elevinddragelse og c) elever der ikke mindst får karakteren 2 i dansk og matematik. Disse temaer har været i fokus ved årets skoleudviklingssamtaler (bilag 3).  

BUU vedtog den 13. august 2025, at obligatorisk seksualundervisning skal indgå som et delemne i skoleudviklingssamtalerne i 2026.

Udvalget har også mulighed for at udpege temaer til de to årlige dialogmøder mellem skolebestyrelserne og BUU.

Status på juniormesterlærerordning

Som følge af Folkeskolens Kvalitetsprogram har Københavns Kommune fra skoleåret 2025/26 for første gang udbudt juniormesterlærerordning, hvor eleverne kan kombinere deres skolegang på egen skole med 1-2 dages praktik om ugen. Der er på nuværende tidspunkt registreret 21 elever i juniormesterlærerordningen i København, 3 fra special og 18 fra almen. 12 af eleverne er tilknyttet en virksomhed, og 9 af eleverne er i praktiske undervisningsforløb på ungdomsskolen (KKU). Eleverne i juniormesterlærerordningen fordeler sig som følgende i områderne: 13 elever i Nord, 5 i Indre By/Østerbro, 2 i Amager og ingen i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave.

I Budget 2026 blev der bevilliget midler til at styrke Erhvervsplaymakerordningen, som bl.a. hjælper skolerne med at finde relevante praktikpladser. Der vendes tilbage med en uddybet drøftelse af juniormesterlæreordningen i maj.

Temaer til BUU’s strategi for 2026-29

Med afsæt i drøftelsen af kvalitet i folkeskolen skal udvalget drøfte, hvilke mulige temaer vedrørende folkeskolen, som udvalget ønsker skal indgå i det videre arbejde med strategien for 2026-29. Udvalget har allerede peget på en række temaer, som evt. kan danne baggrund for prioritering af strategiske temaer, herunder mangfoldige børnefællesskaber, trivsel, mobning, fravær, klasseledelse, ro i læringsmiljøerne, praksisfaglighed og kvalitet i KKFO. Udvalgets valg af temaer vil indgå i det videre arbejde med strategien for 2026–29 frem mod BUU’s strategidag ultimo maj (bilag 7).

Politisk handlerum

Udvalget kan udpege temaer, som ønskes behandlet på kommende møder, identificere indsatser som kræver finansiering i budgetforhandlingerne, bede om praksiseksempler eller beslutte andre former for opfølgning på kvalitetsdrøftelsen mm.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vender tilbage med uddybning vedr. juniormesterlærerordningen på BUU-mødet den 13. maj 2026.