Mødedato: 29.01.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Orientering om Projekt Fokuseret Borgerinddragelse

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1) At Amager Øst Lokaludvalg tager orienteringen om Projekt Fokuseret Borgerinddragelse 2015 til efterretning.

Problemstilling

Baggrund
Ved ”Drøftelse og vedtagelse af årsplan 2015” på lokaludvalgsmødet den 11. december 2014 blev ønsket om at styrke borgerinddragelsen i Amager Øst drøftet. For at støtte op om dette ændrer sekretariatet frem til maj 2015 sin organisering, så der skabes en fokuseret tilgang til borgerinddragelse, en udvikling af det metodiske arbejde og et øget fokus på kommunikationen af de borgerinddragende aktiviteter.

Om projektet
Målet med Projekt Fokuseret Borgerinddragelse er at udvikle og afprøve nye metoder for på den måde at få inddraget flere og andre borgere, end lokaludvalget i dag når ud til. På baggrund af afprøvning og evaluering af forskellige metoder vil lokaludvalget udvikle fem nye borgerinddragelsesmetoder til lokaludvalgets værktøjskasse. De nye metoder skal kunne: Ramme forskellige målgrupper; bruges til forskellige problemstillinger og generere forskellige former for output.

Målgrupper, som lokaludvalget i dag har svært ved at nå ud til, er blandt andet unge, børnefamilier og borgere med anden etnisk baggrund end dansk. De nye metoder skulle gerne i højere grad kunne få disse grupper i tale.

Projektfaser
Projektet foreslås inddelt i fire faser, der løber fra januar 2015 til januar 2016. Fase 1 indebærer afprøvning, refleksion over og evaluering af metoder (januar-marts 2015). Fase 2 består af evaluering af de anvendte metoder og forslag til udvikling af nye (april 2015). I fase 3 drøftes og videreudvikles de foreslåede metoder ved lokaludvalgets seminar. I fase 4 afprøves, evalueres og videreudvikles de nye metoder (maj 2015-januar 2016). 

Status
Projektet er i opstartsfasen, hvor fokus er på at planlægge og udføre borgerinddragende aktiviteter. Sekretariatet har samtidig fokus på udvikling af arbejdsværktøjer til henholdsvis udvikling/planlægning samt evaluering af borgerinddragende aktiviteter.
Pr. 15. januar har der været gennemført en borgerinddragende aktivitet (borgermøde om forslag til 2-timers parkeringszone) og 4 er under planlægning (vedr. ældrepolitik, sundhedspolitik, fremtidens fritidshjem, Sundbyøster Plads).

Løsning

At lokaludvalget tager orienteringen om Projekt Fokuseret Borgerinddragelse 2015 til efterretning.

Beslutning

Orienteringen blev taget til efterretning
Til top