Mødedato: 27.10.2022, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Idefasehøring vedr. miljøvurdering af metrolinje M5

Se alle bilag

Indstilling

Forpersonen for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar til idefasehøring af metrolinje M5.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen har den 25. august 2022 besluttet at igangsætte miljøvurderingsproces for metrolinje M5 på baggrund af ansøgning fra Metroselskabet. Fra den 5. september til den 31. oktober afholder Københavns Kommune derfor idéfasehøring for den potentielle nye metrolinje.

I høringen kan borgere, virksomheder og interesseorganisationer mv. komme med idéer og kommentarer til forslagene til de mulige stationsplaceringer og de byggepladser, der vil være i anlægsfasen, ligesom de kan komme med ønsker om miljøforhold, der ønskes undersøgt.

Københavnerinddragelse:

Lokaludvalget holdt i samarbejde med Metroselskabet og Københavns Kommune borgermøde om høringen den 10. oktober i Filips Kirkes menighedssal. Til mødet deltog ca. 60 borgere. Input fra borgermødet vedlægges høringssvaret. 

Løsning

At lokaludvalget drøfter og vedtager sit høringssvar til idefasehøring af metrolinje M5.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvaret til Københavns Kommune. Høringsfristen er den 31. oktober.

Beslutning

Der var forud for mødet indsendt fem ændringsforslag til høringssvaret.

Lokaludvalget stemte om ændringsforslaget fra Frank Lambert. Forslaget blev ikke vedtaget (5 for, 12 imod, 2 undlod).

For stemte: Frank Lambert, Ole Pedersen, Bente Lildballe, Felicia Fock, Michael Mossefin Hess.

Imod stemte: Tom Christensen, Henrik Hemmingsen, John Møller Jørgensen, Rune Solvang, Jørgen Mark Pedersen, Martin Duus, Nanna Tofte, Ole Buch, Peer Harpøth, Jens William Grav, Susanne Møller og Lasse Rossen

Undlod at stemme: Susan Lykking, Joan Antonsen.

Der blev stillet forslag om, at lokaludvalget ikke anbefaler en specifik placering af stationen ved Amagerbrogade. I høringssvaret nævnes alle de i ændringsforslagene nævnte betænkeligheder ved de forskellige placeringer. Desuden tilføjes en formulering om, at "som det blev nævnt på borgermødet, har Sundbyvester Plads altid været trafikknudepunkt. Det bør undersøges, hvad det vil koste at få linjen ført via Sundbyvester Plads og hvor mange passagerer der vil være.". Dette forslag blev vedtaget uden afstemning.

Ændringsforslag fra Bente Lildballe vedr. Sankt Elisabeths hospital blev vedtaget uden afstemning. Desuden tilføjes følgende: Vi ønsker undersøgt, om stationen kan placeres på hjørnet af Hans Bogbinders Alle/Amagerbrogade, eller mellem hospitalsbygningerne og bygningerne på Prinsesse Christines Vej.

Ændringsforslag fra Felicia Fock vedr. Prøvestenen Syd blev vedtaget uden afstemning.

Pointer fra ændringsforslag fra Jens William Grav skrives ind i høringssvaret. Det blev vedtaget uden afstemning.

Der blev stillet forslag om at tilføje pkt. 1 fra ændringsforslaget fra Frank Lambert. Forslaget blev ikke vedtaget (8 for, 10 imod, 1 undlod).

For stemte: Frank Lambert, Tom Christensen, Ole Pedersen, Susan Lykking, Bente Lildballe, Felicia Fock, Michael Mossefin Hess, Peer Harpøth.

Imod stemte: Henrik Hemmingsen, John Møller Jørgensen, Rune Solvang, Jørgen Mark Pedersen, Martin Duus, Nanna Tofte, Ole Buch, Jens William Grav, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Undlod: Joan Antonsen.

Der blev stillet forslag om at de sidste linjer fra punkt 1 i ændringsforslaget fra Frank Lambert sættes ind til sidst i høringssvaret. "Lokaludvalget ønsker en analyse af sammenhængen mellem metrobyggeri og muligheden for at leve op til klimamålsætningerne".  Forslaget blev vedtaget (12 for, 7 imod, ingen undlod).

For stemte: Frank Lambert, Tom Christensen, Ole Pedersen, Susan Lykking, Bente Lildballe, Felicia Fock, Jørgen Mark Pedersen, Michael Mossefin Hess, Joan Antonsen, Martin Duus, Nanna Tofte, Jens William Grav.

Imod stemte: Henrik Hemmingsen, John Møller Jørgensen, Rune Solvang, Ole Buch, Peer Harpøth, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Ingen undlod at stemme.

Der blev stillet forslag om at tilføje pkt. 3 fra ændringsforslaget fra Frank Lambert til sidst i høringssvaret. Forslaget blev ikke vedtaget (7 for, 10 imod, 2 undlod).

For stemte: Frank Lambert, Ole Pedersen, Bente Lildballe, Felicia Fock, Rune Solvang, Michael Mossefin Hess, Joan Antonsen, 

Imod stemte: Tom Christensen, Henrik Hemmingsen, John Møller Jørgensen, Martin Duus, Nanna Tofte, Ole Buch, Peer Harpøth, Jens William Grav, Susanne Møller, Lasse Rossen.

Undlod at stemme: Susan Lykking, Jørgen Mark Pedersen.

Der blev stillet forslag om at de sidste linjer fra pkt. 3 i ændringsforslaget fra Frank Lambert sættes ind til sidst i høringssvaret. "Lokaludvalget ønsker en analyse af, i hvor høj grad en kommende metro vil begrænse privatbilismen og dermed udledningen af partikler og trængsel i byens gader." Forslaget blev vedtaget (15 for, 3 imod, 1 undlod).

For stemte: Frank Lambert, Tom Christensen, Henrik Hemmingsen, Ole Pedersen, Bente Lildballe, Felicia Fock, Rune Solvang, Jørgen Mark Pedersen, Michael Mossefin Hess, Joan Antonsen, Martin Duus, Nanna Tofte, Peer Harpøth, Jens William Grav, Lasse Rossen

Imod stemte: John Møller Jørgensen, Ole Buch, Susanne Møller.

Undlod at stemme: Susan Lykking.

Høringssvaret blev vedtaget med de nævnte ændringer.

Til top