Mødedato: 25.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3
Høring: Bynatur
Se alle bilag
Til top
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller
1. At Amager Øst Lokaludvalg drøfter høringen
2. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 6.000 til borgerinddragelse i forbindelse med høringen
1. At Amager Øst Lokaludvalg drøfter høringen
2. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 6.000 til borgerinddragelse i forbindelse med høringen
Problemstilling
Amager Øst Lokaludvalg har modatet "Bynatur i København 2015-2025 i høring. Høringsfristen er den 28. august 2015.
Ifølge prognoserne vil Københavns befolkningstal vokse med mere end 100.000 borgere frem mod år 2025. Det betyder at vi bliver flere københavnere og byen bliver tættere. Men København skal stadig være en grøn by med et stort udbud af parker og naturområder, gadetræer, grønne gårdhaver og rige naturoplevelser for Københavnerne. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en strategi for Bynatur i København. Med strategien ønskes det, at der skabes de bedste rammer for, at København bliver en endnu grønnere by – også selv om byen bliver tættere og vi bliver flere københavnere.
Strategien skal sikre, at der kommer flere træer langs gaderne, flere grønne gårdhaver og mere bynatur på byens tage. Der, hvor bynaturen allerede findes, skal den plejes og forstærkes, så de naturoplevelser, som københavnerne efterspørger, forstærkes. Bynatur skal i denne sammenhæng forstås som et samlet begreb, der dækker over alle byens naturområder, parker, kirkegårde, grønne byrum, grønne gader, søer og vandløb samt alle de dyr og vækster som lever i byen.
Strategien er bygget op omkring fire temaer. Hvert tema indeholder et politisk pejlemærke, to mål og en række konkrete handlingsorienterede indsatser som Københavns Kommune skal igangsætte frem mod år 2025. Strategien fastlægger således konkrete effekter, mål, indsatser og rammer, der er nødvendige for at opnå visionen om at skabe mere bynatur i København.
Temaer:
Bynatur i byudviklingen:
Dette tema omfatter alle de arealer, som er udlagt til byudviklingsområder i Københavns Kommunes kommuneplan 2015. Arealmæssigt udgør byudviklingsområderne ca. 6 % af byens samlede areal.
Bynatur på Kommunal areal:
Dette tema omfatter alle de arealer i København, som ejes af Københavns Kommune eksklusiv de kommunale grønne områder. Det omfatter alt fra børnehaver, skoler, plejehjem, kommunale veje og pladser til kontorbygninger og mandskabsbygninger. Københavns Kommunes arealer omfatter ca. 18 % af byens samlede areal.
Bynatur på ikke-kommunal areal:
Dette tema omfatter alle de arealer i København, som ikke ejes af Københavns Kommune. De ikke-kommunale arealer omfatter f.eks. almennyttige boliger, private villaer, andelsboligforeninger, statens arealer, virksomheder m.m. De ikke-kommunale arealer udgør ca. 57 % af byens samlede areal.
Bynatur på Kommunale grønne områder:
Dette tema omfatter alle Københavns Kommunes grønne områder, herunder parker, naturområder, kirkegårde, strande og grønne byrum samt de søer og vandløb som ligger i de pågældende områder. De kommunale grønne områder udgør ca. 17 % af byens samlede areal.
Ifølge prognoserne vil Københavns befolkningstal vokse med mere end 100.000 borgere frem mod år 2025. Det betyder at vi bliver flere københavnere og byen bliver tættere. Men København skal stadig være en grøn by med et stort udbud af parker og naturområder, gadetræer, grønne gårdhaver og rige naturoplevelser for Københavnerne. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen udarbejdet en strategi for Bynatur i København. Med strategien ønskes det, at der skabes de bedste rammer for, at København bliver en endnu grønnere by – også selv om byen bliver tættere og vi bliver flere københavnere.
Strategien skal sikre, at der kommer flere træer langs gaderne, flere grønne gårdhaver og mere bynatur på byens tage. Der, hvor bynaturen allerede findes, skal den plejes og forstærkes, så de naturoplevelser, som københavnerne efterspørger, forstærkes. Bynatur skal i denne sammenhæng forstås som et samlet begreb, der dækker over alle byens naturområder, parker, kirkegårde, grønne byrum, grønne gader, søer og vandløb samt alle de dyr og vækster som lever i byen.
Strategien er bygget op omkring fire temaer. Hvert tema indeholder et politisk pejlemærke, to mål og en række konkrete handlingsorienterede indsatser som Københavns Kommune skal igangsætte frem mod år 2025. Strategien fastlægger således konkrete effekter, mål, indsatser og rammer, der er nødvendige for at opnå visionen om at skabe mere bynatur i København.
Temaer:
Bynatur i byudviklingen:
Dette tema omfatter alle de arealer, som er udlagt til byudviklingsområder i Københavns Kommunes kommuneplan 2015. Arealmæssigt udgør byudviklingsområderne ca. 6 % af byens samlede areal.
Bynatur på Kommunal areal:
Dette tema omfatter alle de arealer i København, som ejes af Københavns Kommune eksklusiv de kommunale grønne områder. Det omfatter alt fra børnehaver, skoler, plejehjem, kommunale veje og pladser til kontorbygninger og mandskabsbygninger. Københavns Kommunes arealer omfatter ca. 18 % af byens samlede areal.
Bynatur på ikke-kommunal areal:
Dette tema omfatter alle de arealer i København, som ikke ejes af Københavns Kommune. De ikke-kommunale arealer omfatter f.eks. almennyttige boliger, private villaer, andelsboligforeninger, statens arealer, virksomheder m.m. De ikke-kommunale arealer udgør ca. 57 % af byens samlede areal.
Bynatur på Kommunale grønne områder:
Dette tema omfatter alle Københavns Kommunes grønne områder, herunder parker, naturområder, kirkegårde, strande og grønne byrum samt de søer og vandløb som ligger i de pågældende områder. De kommunale grønne områder udgør ca. 17 % af byens samlede areal.
Løsning
Miljø og Plan arbejdsgruppen blev orienteret om høringen på dets møde den 10. juni. Efterfølgende er høringsmaterialet sendt ud til arbejdsgruppen, og medlemmer af denne har i samarbejde med sekretariatet og Miljøpunkt amager udarbejdet et forslag til borgerdialogproces.
Borgerdialog:
Borgerinddragelsen samkøres på det generelle plan med den postkortkampagne, der er beskrevet i forbindelse med høringen af Agenda 21 planen.
Derudover laves en særlig pop up event onsdag den 12. august på Lergravsvej. Formålet med eventen er at inddrage beboere og brugere i området i en drøftelse af "plastic græs forsøget". Er det et eksempel på fremtidens bynatur?
Området ved Lergravsvej er valgt idet det er et forsøgsområde. Lokaludvalget har i maj 2015 fået flere "borgerklager" fra beboere i området, der ikke bryder sig om "forsøget".
Borgerdialog:
Borgerinddragelsen samkøres på det generelle plan med den postkortkampagne, der er beskrevet i forbindelse med høringen af Agenda 21 planen.
Derudover laves en særlig pop up event onsdag den 12. august på Lergravsvej. Formålet med eventen er at inddrage beboere og brugere i området i en drøftelse af "plastic græs forsøget". Er det et eksempel på fremtidens bynatur?
Området ved Lergravsvej er valgt idet det er et forsøgsområde. Lokaludvalget har i maj 2015 fået flere "borgerklager" fra beboere i området, der ikke bryder sig om "forsøget".
Økonomi
Der afsættes kr. 6.000 af 2015 puljemidlerne til borgerinddragelse i regi af høringen.
Videre proces
Miljø- og Plan arbejdsgruppen udarbejder et udkast til høringssvar på baggrund af borgerdialogprocessen. Høringssvaret foreligges lokaludvalget til godkendelse på lokaludvalgsmødet den 27. august 2015.
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Der afsættes kr. 6.000 af 2015 puljemidlerne til borgerinddragelse i forbindelse med pop-up event den 12. august.
Der afsættes kr. 6.000 af 2015 puljemidlerne til borgerinddragelse i forbindelse med pop-up event den 12. august.