Mødedato: 25.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Afsættelse af midler og revidering af Amager Øst Lokaludvalgs årsplan 2015

Se alle bilag

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller

1. At Amager Øst Lokaludvalg godkender den bilagte årsplan for 2. halvår 2015

2. At de rammebevillinger til de enkelte arbejdsgrupper, som i årsplanen for 2. halvår 2015 ikke er søgt konkret udmøntet, tilbagegår til det samlede puljemiddelbudget.

3. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 4.000 til projekt Nord Øst Amager

4. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 40.000 til Frivilligpris 2015 samt godkender de reviderede retningslinjer for frivilligprisen.
 
5. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 12.000 til julefest mandag den 7. december i Kvarterhuset

6. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 34.000 til håndbog for private fællesveje

7. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 12.000 til sundhedsdag

8. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 17.000 til årsberetning, herunder omdeling som indstik i Ama'røsten

9. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 100.000 til projekt Kastrupvej / Backersvej

10. At Amager Øst Lokaludvalg afsætter kr. 2.000 til projektet "Fokus på ældre"


 

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg besluttede på dets møde den 28. maj at udarbejde en årsplan for 2. halvår 2015. Årsplanen indeholder en oversigt over de projekter, som de enkelte arbejdsgrupper - og underarbejdsgrupper - forventer at skulle arbejde med i efteråret.


Løsning

For de projekter der kræver sekretariatsbistand og/eller puljemidler, er der udarbejdet en projektskabelon. Det kan ikke forventes, at sekretariatet vil have mulighed for at varetage yderligere interne projekter i efteråret. Sekretariatet vil i september 2015 give lokaludvalget en status over, hvorvidt der er mulighed for at løfte yderligere opgaver frem til årsskiftet. Indholdet af de enkelte projekter er beskrevet i de enkelte projektskabeloner, som er vedlagt som bilag.

De midler, der oprindeligt var afsat som rammebevillinger under de enkelte arbejdsgrupper, og som ikke udmøntes med denne indstilling, tilbageføres til det samlede puljebudget med henblik på at sikre en mere smidig økonomistyring.  Det vil dog fortsat være muligt at afsætte midler til interne projekter, der i hovedreglen ikke kræver sekretariatsbistand

Økonomi

Der blev i forbindelse med vedtagelse af årsplan for de faste arbejdsgrupper afsat kr. 310.000. Heraf er der pr. juni 2015 anvendt kr. 32.324.
Der er til dette møde indstillet til afsættelse af kr. 221.000 til interne projekter i forbindelse med årsplan for 2. halvår 2015.
Såfremt alle projektforslag godkendes, vil kr. 56.676 gå tilbage til det samlede puljemiddelbudget.

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg godkendte den bilagte årsplan med den tilføjelse at facadeprisen indgår som en del af lokaludvalgets øvrige projekter.

Lokaludvalget besluttede at de rammebevillinger som i årsplanen for 2. halvår 2015 ikke er søgt konkret udmøntet tilbageføres til det samlede puljebudget.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 4.000 til projekt Nord Øst Amager jf. den bilagte projektskabelon.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 40.000 til Frivillig Pris 2015 jf. den bilagte projektskabelon.  og godkendte de reviderede retningslinjer for Frivilligprisen

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 12.000 til julefest mandag den 7. december i Kvarterhuset jf. den bilagte projektskabelon.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 34.000 til Håndbog for private fællesveje jf. den bilagte projektskabelon.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 12.000 til sundhedsdag jf. den bilagte projektskabelon.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 17.000 til årsberetning herunder omdeling som indstil i Ama'røsten jf. den bilagte projektskabelon.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 65.000 til projekt Kastrupvej Backersvej. I forhold til det fremlagte budget reduceres udgiften til konsulenthonorar til 50.000 kr. jf. den bilagte projektskabelon.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte kr. 2000 til projekt Fokus på ældre jf. den bilagte projektskabelon.

Amager Øst Lokaludvalg afsatte en rammebevilling på kr. 15.000 til facadepris 2015. Et endeligt projekt og budgetoplæg foreligges lokaludvalget til beslutning på mødet i august.
 
Til top