Mødedato: 18.06.2025, kl. 17:30
Mødested: Restaurant Hong Cheng, Jagtvej 219, 2100 København Ø

Meddelelser

Se alle bilag
 

Mulighed for brug af private P-pladser med beboerlicens
Få adgang til private P-pladser på Østerbro via Visitors-appen. Med din licens kan du booke private pladser gratis i op til tre dage – både på Indre og Ydre Østerbro.

Kbh | Visitors by ParkPrivate https://www.visitors.dk/da/kbh/

Orientering fra møde med Kultur- og Fritidsforvaltningen
Forpersonskabet, fagudvalget for kultur, fritid og idræt og sekretariatet var inviteret til møde med  Aravni Jakobsen (fagdirektør), Mads Kamp Hansen (Plan- og tilskudschef) og Alexander Lehmann (bydelsleder) for at tale om rammerne for den aktuelle samarbejdsaftale for samarbejdet med KFF nu og fremadrettet.

Borgermøde om Østlig Ringvej
Sund og Bælt inviterer til borgermøde om Østlig Ring vej tirsdag den 24. juni fra kl. 17:00 til 19:00 på Hotel og konferencecenter Charlottehaven, Hjørringgade 12 C.  Dørene åbner kl. 16:30, hvor der bydes på kaffe, the og sandwich. Deltagelse kræver tilmelding på https://oestligringvej.dk/nyheder-statusprocess-og-faktabank/nyheder/sund-baelt-inviterer-til-borgermoder-om-ostlig-ringvej/?

Svar på henvendelse om hjælpemidler til ældre og handicappede
Lokaludvalget vedtog den 23. april 2025 at sende en henvendelse til Socialforvaltningen samt Sundhed og Omsorgsforvaltningen vedrørende hjælpemidler til ældre og handicappede. Der er kommet vedhæftede svar.

Sekretariatet holder sommerferielukket
Sekretariatet holder sommerferielukket i perioden 7. - 31. juli og mails og telefon bliver ikke besvaret i denne periode.

Bydelsmøde 16. september
Lokaludvalget afholder det årlige bydelsmøde, hvor bydelensplanen gennemgås og der gøres status på bydelsplanarbejdet. Mødet afholdes i Kildevæld Kulturcenter den 16. september kl. 17.

Til top