Mødedato: 25.09.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Anlægsoversigt og Fast track - september 2012

Se alle bilag

Økonomiudvalget skal præsenteres for opdaterede anlægsoversigter, opfølgning på eksekvering, samt status på arbejdet med Fast Track.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og de deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2012 -2016 (bilag 5) godkendes.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at anlægsoversigterne tages til efterretning, og publiceres på kommunens hjemmeside,
  2. at "Styr på eksekvering 1.0"  på anlægsområdet tages til efterretning,
  3. at måltallene på cykelområdet ændres til 31 mdr. for grønne cykelprojekter, 33 mdr for cykelstier og 29 mdr. for cykelbaner, samt at måltallet for "Ombygning af boligtilbud - servicelov" ændres til 21 mdr.
  4. at afrapporteringen på ændret proces vedrørende brugerinvolvering på Teknik- og Miljøudvalgets område tages til efterretning.
  5. At status på og videre proces for arbejdet med incitamentsbaserede aftaler på anlægsområdet i Teknik- og miljøforvaltningen og Københavns Ejendomme tages til efterretning. 

Problemstilling

Økonomiudvalget tiltrådte d. 20. januar 2009 indstilling om anlægsstyring i 2009. Af indstillingen fremgik, at der skulle udarbejdes samlede oversigter over kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter. Af Økonomiudvalgets beslutning fremgik endvidere, at oversigterne skulle offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Økonomiudvalget tiltrådte den 15. juni 2010 indstilling om fast track, som indebærer nedsættelse af et fast track forum til øget koordination af kommunale anlægs- og byudviklingsprojekter, herunder særligt på daginstitutionsområdet.

Økonomiudvalget tiltrådte den 8. november 2011 indstilling om styr på eksekvering, som indebærer fokus på eksekvering af politiske beslutninger i hele Københavns Kommune og afrapportering om eksekvering.


Løsning

I det følgende gennemgås hovedresultaterne i de indsamlede anlægsprojekter, opfølgning på fast track, opfølgning på eksekvering, samt beslutninger i budget 2012.

Hovedresultater i anlægsoversigten

Københavns Kommune har i perioden 2012-2016 ca. 12,7 mia. kr. i bruttoanlægsramme, heraf 4,3 mia. kr. i 2013 efter at forvaltningerne har ændret deres periodisering i anlægsoversigten. Budgettet på 4,3 mia. kr. er før udskydelse af anlæg fra 2013 til 2014 i budgetforhandlingerne grundet anlægsloft i 2013. Bruttoanlægsniveauet for 2013 for Københavns Kommune er budgettet i tabel 1 plus de udskydelser på anlæg, der besluttes i budgetforhandlinger, samt de nye midler der gives til anlæg som resultat af budgetforhandlingerne. Med vedtagelsen af indstillingen og de tekniske ændringsforslag samt afstemningsprogrammet vil Københavns Kommunes budget på bruttoanlæg ende på 3,6 mia. kr. i 2013.


Tabel 1. Bruttoanlæg fordelt på udvalg, mio. kr. efter periodisering

 

Løbende priser

2012

2013

2014

2015

2016

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

4

4

1

0

0

9

Børne- og Ungdomsforvaltningen

254

477

961

129

0

1.821

Kultur- og Fritidsforvaltningen

1.447

1.104

695

93

1

3.340

Socialforvaltningen

68

195

98

4

0

366

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

137

111

77

13

12

349

Teknik- og Miljøforvaltningen

1.795

1.888

996

358

452

5.489

Økonomiforvaltningen

464

500

152

115

104

1.336

I alt

4.170

4.279

2.980

712

569

12.709

Note: Budgettallene er inkl. budgetter på hovedkonto 1 -forsyningsområdet. Hovedkonto 1 holdes udenfor anlægsloftet.

I denne sag periodiserer forvaltningerne brutto ca. 760,6 mio. kr. fra 2012 til 2013 og senere. Periodiseringen ses i tabel 2.

Tabel 2. Ændret periodisering - brutto, mio. kr.

2012-pl

2012

2013

2014

2015

2016

Ændret periodisering - Brutto

-760,6

-423,9

1.071,2

95,6

17,7

Opfølgning på eksekvering

Økonomiudvalget godkendte den 8. november 2011 sagen "Styr på eksekvering", der beskriver den opfølgning, der vil være på kommunens drifts- og anlægsprojekter.

Styr på eksekvering er præsenteret for de administrerende direktører, fast track forum og i denne indstilling, se bilag 1.

Der følges op på tre områder på anlægsprojekter på eksekvering: Forsinkelse på anlægsbevilling, forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt og overskridelse af budget.

Kriterierne for farvemarkering af de tre områder kan ses i bilag 6.

Ud af kommunens 782 projekter er 694 projekter godkendt til eksekvering, mens 88 projekter ikke har en anlægsbevilling. I denne første indikator på kommunens eksekveringsevne indgår kun disse 88 projekter uden en anlægsbevilling.

Tabel 3. Forsinkelse på anlægsbevilling fordelt på udvalg

Antal

Grøn

Gul

Rød

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

0

0

0

0

Børne- og Ungdomsforvaltningen

17

9

6

32

Kultur- og Fritidsforvaltningen

21

2

0

23

Socialforvaltningen

10

2

0

12

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

1

2

0

3

Teknik- og Miljøforvaltningen

13

0

0

13

Økonomiforvaltningen

2

2

1

5

I alt

64

17

7

88

 

Som det ses i tabel 3 er 64 ud af disse 88 projekter grønne, 17 er gule og 7 er røde. Dvs. at 64 projekter forventes at få en anlægsbevilling til den forventede tid, mens 24 projekter er forsinkede i den første fase. De gule projekter og de røde projekter er primært daginstitutionsprojekter. Daginstitutionerne, der er forsinket på anlægsbevillingen er ikke alle forsinkede på ibrugtagningstidspunktet. Det er kun 2 ud af 11 daginstitutionsprojekter, der ligeledes er forsinket på ibrugtagningstidspunktet.

Det er primært anlægsprojekter fra budget 2011, 2012 samt overførselssagen 11-12, der ikke har en anlægsbevilling endnu. Der er dog også anlægsprojekter, der er vedtaget i 2009 og 2010, der endnu ikke har en anlægsbevilling.

Det bemærkes, at forvaltningerne fremadrettet aktivt bør tage stilling til ældre projekter, enten ved at søge om en anlægsbevilling til anlægsprojektet eller ved at omprioritere midlerne, såfremt forudsætningerne for projektet har ændret sig. Økonomiforvaltningen vil udmelde herom til forvaltningerne.

Forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt

I anlægsoversigten er der for hvert anlægsprojekt angivet det oprindelige forventede ibrugtagningstidspunkt. Der måles på forsinkelser i forhold til hvad der var forventningen, da projektet startede.

Tabel 4. Forsinkelse på ibrugtagningstidspunkt fordelt på udvalg

Antal

Grøn

Gul 

Rød

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

2

 

 

2

Børne- og Ungdomsforvaltningen

83

19

13

115

Kultur- og Fritidsforvaltningen

133

11

16

160

Socialforvaltningen

24

3

5

32

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

23

1

4

28

Teknik- og Miljøforvaltningen

297

29

41

367

Økonomiforvaltningen

57

9

12

78

I alt

619

72

91

782

 

Som det ses af tabel 4 er der 619 projekter, der er grønne og derved kan ibrugtages til tiden, 72 projekter, der er gule og dermed er forsinket op til 6 måneder, og endelig er der 91  projekter, der er røde og dermed forsinket mere end 6 måneder. Teknik- og Miljøudvalget har flest røde projekter. Teknik- og Miljøudvalget har samlet set også flest projekter. Projekterne med de største budgetter er gader og veje, skole og daginstitutioner.

Der er flest røde projekter inden for daginstitution, gader og veje og indendørs idræt. Der er et overlap på 11 projekter mellem de røde projekter under typen daginstitution og listen med daginstitutioner med byggetid over 27 måneder.

I bilag 2 er en komplet liste over alle røde projekter, hvor der er angivet en forklaring på forsinkelsen. Det er markeret på listen, såfremt projektet er nyt på listen. Ved seneste opfølgning var der 77 røde projekter, som nu er steget til 91 projekter. I listen kan det samme anlægsprojekt stå 2 gange, da et projekt kan stå under flere forvaltninger. Dette sker, når der er et budget til projektet i flere forvaltninger,  f.eks. når midler overdrages fra en fagforvaltning til KEjd og fagforvaltningerne beholder en del af budgettet. Korrigeret herfor er der 88 unikke røde projekter.

Overskridelse af budget

Der måles på om der forventes et merforbrug på det samlede budget for hvert anlægsbudget.

Der er 781 projekter, der er grønne og et projekt,der er rødt. Det røde projekt er et daginstitutionsprojekt på Amagerfælledvej, hvor entreprenøren er gået konkurs og projektet skal genudbydes. Størrelsen af risikoen på projektet er fortroligt jf. risikolisten til ØU.

Status på fast track

Etablering af daginstitutionspladser

Der er som led i Fast Track vedtaget en målsætning om at kommunalt institutionsbyggeri færdiggøres 27 måneder efter at anlægsprojektet er politisk besluttet. Status på anlægstider for daginstitutionspladser fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Anlægstid for anlægsprojekter, der genererer pladser

Antal institutionspladser

Vugge-stue

Børne-have

Udflytter-børnehave

Total

Antal projekter

Projekter som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer 27 mdr. eller mindre

658

796

116

1.570

17

Projekter som genererer nye pladser, hvor byggeriet varer mere end 27 mdr.

558

991

72

1.621

17

I alt

1.216

1.787

188

3.191

34

Der er på nuværende tidspunkt 3.191 pladser under etablering. I den seneste anlægsoversigt var der 3.278 pladser under etablering. Faldet i antallet af pladser skyldes primært, at nogle pladser er færdige og ibrugtaget, og sekundært at pladstallene ændres løbende, da BUF planlægger antal grupper og ikke pladser. En gruppe kan være til 22 børnehavebørn eller 12 vuggestuebørn, hvilket derfor kan give udsving i pladserne.

1.570 pladser af de i alt 3.191 pladser under etablering forventes at blive taget i brug senest 27 måneder efter den politiske beslutning om etablering er blevet truffet.

Som det fremgår af tabellen er der 1.621 pladser ud af de i alt 3.191 pladser under etablering, hvor den samlede anlægstid forventes at overstige 27 måneder. De 1.621 pladser er fordelt på 17 forskellige anlægsprojekter, og byggetiden er 28 til 51 måneder. 9 ud af de 17 projekter forventes færdige i 2012 og 2013. Alle projekterne er håndteret og følger nye tidsplaner. De respektive forvaltninger oplyser, at forsinkelserne bl.a. skyldes udarbejdelser af lokalplaner, fredningssag, konkurs af en entreprenør, samt at etablering af daginstitutionspladserne indgår i et større byggeri, som er forsinket jf. bilag 3.

I sidste anlægsoversigt var der 8 projekter med i alt 1.020 pladser, hvor anlægstiden var over 27 måneder. Dette er steget til 1.621 pladser fordelt på 17 projekter.

Stigningen skyldes en række mindre forsinkelser på en række projekter f.eks. udvidelse af Rødkilde Vuggestue med 110 børnehavepladser, som er forsinket 2 mdr. pga. behov for koordinering af genhusning af eksisterende grupper.

Forsinkelserne af projekterne har ikke effekt på Københavns Kommunes opfyldelse af pasningsgarantien, da pladserne etableres som tidlige opstarter.

Der er stort fokus på byggetider for nye daginstitutioner både i Børne- og Ungdomsforvaltningen, i Københavns Ejendomme og i Fast track Forum. Såfremt byggetiden er over 27 måneder for et projekt, så sættes der fokus på projektet, og der sørges for, at der kommer fremdrift i projektet, såfremt projektet er gået i stå.

Det bemærkes at Børne- og Ungdomsforvaltningen overfor Børne- og Ungdomsudvalget skal rapportere om nøgletal i forhold til pasningsgarantien, ligesom Fast track borgmesterforum orienteres herom.

315 pladser forventes færdige i 2012, 1.620 pladser er færdige i 2013 og 1.256 pladser er færdige i 2014.

Måltal for anlægsprojekter

I sagen om anlægsoversigt og fast track - marts 2012 blev der vedtaget 5 nye måltal. I tabel 6 ses opfølgningen på de nye måltal.

Tabel 6. Opfølgning på måltal

Måltal

Gennemsnitlig forventet byggetid

Antal projekter i alt

Antal projekter, der overskrider måltal

Cykelbaner

43,0

22,3

6

0

Cykelstier

49,0

35,0

11

2

Grønne cykelprojekter

47,0

41,7

3

1

Nybyggeri af boligtilbud - almenboliglov

36,0

59,0

6

5

Ombygning af boligtilbud - servicelov

19,0

39,0

2

2

Etablering af skolespor og fritidstilbud

46,0

40,0

49

5

 

Opfølgning på måltallene viser, at den forventede byggetid på cykelbaner, cykelstier og grønne cykelprojekter under TMF ligger væsentlig under de besluttede måltal. Derimod ligger den forventede byggetid på nybyggeri af boligtilbud og ombygning af boligtilbud under SOF væsentligt over de besluttede måltal. Etablering af skolespor og fritidstilbud under Kejd/BUF ligger under det besluttede måltal.

Ved den seneste sag om anlægsoversigt og fast track, der blev forelagt ØU den 12. juni viste opfølgningen på måltallene det samme billede som ved denne opfølgning. ØU besluttede at Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen til denne sag om anlægsoversigt og fast track, skal komme med forslag til nye måltal på cykelområdet, samt at Socialforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen vil undersøge årsagerne til at overskridelser af måltallene på socialområdet og komme med en anbefaling om en evt. korrektion af måltallet.

Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet måltallene og anbefaler, at måltallene fremtidigt bliver 33 mdr. for cykelstier, 29 mdr. for cykelbaner og 31 mdr. for grønne cykelprojekter. Måltallene på cykelområdet vil blive vurderet igen ved den næste anlægsoversigt, som forelægges Økonomiudvalget 4. december 2012.

Overskridelsen af måltallet på "Nybyggeri af boligtilbud - almenboliglov" skyldes at en del projekter er forsinkede grundet eksterne faktorer. Et af projekter af typen "Ombygning af boligtilbud - servicelov" overskrider måltallet. Der er meget få projekter af typen "Ombygning af boligtilbud - servicelov", og overskridelsen skyldes eksterne forhold. Socialforvaltningen vurderer dog at måltallet skal ændres til 21 mdr.

Servicemål

I forbindelse med fast track blev der vedtaget servicemål vedrørende lokalplaner og byggesagsbehandling for Teknik- og Miljøforvaltningen og for kommuneplantillæg under Økonomiforvaltningen. Det fremgår, at der er vedtaget 15 lokalplaner med en sagsbehandlingstid på mellem 7 og 26 mdr., hvor målet er 12 mdr.

For at efterleve servicemålet på 52 uger for lokalplanudarbejdelse fra vedtaget startredegørelse, har Teknik- og Miljøforvaltningen igangsat en revision af manual for lokalplanarbejdet og udvikler i den sammenhæng nye værktøjer, der effektiviserer processen. Dette forventes færdiggjort senest med udgangen af 2012. Det er bl.a. ny procesplan, samarbejdsaftaleskabelon med leveranceliste for forventningsafstemning med bygherre, tjekliste mv. Herudover gennemgår forvaltningen lokalplanforløbet for at identificere muligheder for tidsoptimeringer f.eks. i forbindelse med høringsperioder, afleveringsfrister mv.

Pr. 1. april er der nye mål for byggesagsbehandlingen, som er 1 uge for lette sager og 4 uger for komplicerede sager, samt at alle sager om aftalt tid overholdes. Målopfyldelsen for byggesagsbehandlingen siden april 2012 er 3,6 dage i gennemsnit for lette sager, 18,0 dage i gennemsnit for de svære sager og 90,4 procent for sager med aftalt tid.

Detaljeret status ses i bilag 4.

Systematisk brugerinddragelse og samarbejde

I Budget 2012 var der fokus på, at den høje grad af brugerinvolvering i København kan være med til at øge anlægspriserne og forlænge anlægsperioden. Det fremgår derfor af budget 12 at der i fast track regi skal arbejdes frem mod at fastlægge standarder for brugerinvolvering på anlægsområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen har nu udarbejdet en ny model for brugerinvolvering, der indeholder anbefalinger til effektivisering og standardisering, der på én og samme tid fastholder en høj kvalitet i borgerdialogen og fremmer en hurtig eksekvering af anlægsprojekter.

Den nye model ses i bilag 7.

Evaluering af anvendelsen af incitamentsbaserede aftaler

I Budget 2012 blev der  endvidere vedtaget en hensigtserklæring om, at der medio 2012 skulle gennemføres en evaluering af anvendelsen af incitamentsbaserede aftaler. KEjd og TMF har nu udarbejdet en evaluering, der redegør for de hidtidige erfaringer TMF og KEjd har med anvendelse af incitamentsbaserede aftaler. Evalueringen viser, at KEjd og TMF har igangsat arbejdet med i højere grad at anvende bonus fees, og at det indtil videre er mindre projekter, der har været afprøvet i forhold til bonus fees. For fremadrettet at sikre en endnu højere anvendelse af incitamentsbaserede aftaler, særligt bonus fees, har TMF og KEjd nedsat en arbejdsgruppe, der med udgangen af 2012 har udarbejdet fælles paradigmer og vejledninger for anvendelse af incitamentsbaserede aftaler i både rådgiver- og entrepriseaftaler. Der følges op herpå i fast track regi.

Hele evalueringen kan ses i bilag 8 og 9.

Offentliggørelse

Såfremt Økonomiudvalget godkender hovedresultaterne, vil oversigterne blive tilgængelige på kommunens hjemmeside umiddelbart herefter på www.kk.dk/anlaeg. Projekterne vil blive præsenteret på et kort, så det er muligt at se, hvor i byen de enkelte anlægsprojekter er placeret. I lighed med tidligere vil en række anlægsprojekter ikke blive offentliggjort på hjemmesiden. Der kan være tale om projekter, hvor kommunen kan blive skadet i en forhandlingsmæssig sammenhæng – eksempelvis som køber af fast ejendom. Herudover er der i offentliggørelsen udeladt ukonkretiserede puljer og allerede ibrugtagne projekter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter godkendelse vil Økonomiforvaltningen offentliggøre oversigterne på kommunens hjemmeside.

Effekten af periodiseringen for budgetperioden 2013-2016 indarbejdes i kommunens Budget 2013.



Claus Juhl                           / Bjarne Winge

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning den 25. september 2012

1. at-punkt blev anbefalet, 2.- 3. at-punkt blev taget til efterretning, 4. at-punkt blev godkendt, og 5.- 6. at-punkt blev taget til efterretning.

Til top