Cykeloprydning i København

Få gode råd til cykeloprydning i jeres gård og kælder eller foran butikker og virksomheder.

Københavns Kommune varetager cykeloprydningen på offentligt areal. På private områder er det grundejers eget ansvar.

Vejledning til cykeloprydning

Vis alle

Vil du af med din egen cykel?

Doner din egen cykel til et godt formål, hvis du ikke længere bruger den.

Se hvor i dit nærområde du kan donere din cykel, og læs på cykeldonationskortet hvad cyklen bliver brugt til.

Er din cykel blevet væk?

Har I inden for 30 dage haft cykeloprydning i gården eller kælderen, og er din cykel i den forbindelse blevet fjernet, kan du at kontakte Politiets Hittegodskontor og undersøge om de stadig har cyklen.

Find oplysninger om Politiets Hittegodskontor (politi.dk)

Er din cykel blevet stjålet?

Anmeld det til Politiet, hvis din cykel er blevet stjålet (politi.dk)

Vil du rydde op i cyklerne i kælderen, gården eller på privat vej?

I bolig- eller grundejerforeningen skal I selv stå for cykeloprydningen. Efter oprydningen skal I bestille afhentning af efterladte cykler hos Politiets Hittegodskontor.

I må ikke selv køre cykler til skrot, på genbrugspladsen eller videresælge dem.

I kan ikke forvente at alle efterladte cykler tages med af politiet. De cykler politiet ikke tager med, skal afleveres til stort indbo.

Viceværter, forpersoner eller ejendomskontorer, kan bestille en cykeloprydning hos Københavns Politi.

Inden I bestiller cykeloprydning, kan I med fordel oplyse beboerne om oprydningen og opmærke cykler på matriklen.

Her er materiale der guider jer gennem cykeloprydningen.

Se og print Trin-for-trin guide til cykeloprydning

Se og print Plakater til cykeloprydning

Se eksempel på tape til cykeloprydning

Cykeloprydning løser ikke altid problemet.

Se hvordan du søger tilladelse til at opsætte cykelstativer på fortov eller kørebane

Er der cykelkaos på gaden?

Rigtig mange cykler hver dag, hvilket medfører mange cykler på gaden. Oplever du, at der står cykler på offentligt areal som tydeligt ikke bliver brugt, kan du hjælpe Kommunen ved at give et praj. Kommunen markerer cyklerne med tape til cykeloprydning, og brydes tapen ikke inden for 30 dage, fjerner vi de efterladte cykler.

Bestil cykeloprydning på offentlig vej via Giv et Praj

Københavns Kommune har kun cykeloprydning på de offentlige veje og arealer. Hvis vejen er privat, er cykeloprydning grundejers ansvar.

Tjek her om vejen er offentlig eller privat

Kontakt

Parker, Kirkegårde og Renhold