Et fornyet og fredeligt klimakvarter på Østerbro
I Klimakvarteret på Østerbro mellem Jagtvej, Østerbrogade, Lyngbyvej og S-banen er der forandringer på vej, som både skal gøre området mere attraktivt og sikre det mod fremtidens vejr. Dele af kvarteret har tidligere været igennem forandringer med grønne klimatiltag, der kan håndtere store mængder regn og meget mere. Nu skal vi have resten af kvarteret med.
Status oktober 2025
Den trafikale fredeliggørelse af Klimakvarteret starter fra den 5. januar 2026
Trafikløsningerne, som skal sikre den trafikale fredeliggørelse af Klimakvarteret, træder i kraft løbende fra den 5. januar 2026, og alle tiltag er på plads den 1. februar 2026.
Kom til Åbent Hus og hør mere om hvad de nye trafiktiltag betyder for dig. Åbent Hus afholdes den 26. november mellem kl. 14-18 i Kildevæld Kulturcenter, Bellmansgade 3C. Tilmelding er ikke nødvendig.
Hvis du vil være behjælpelig med at sprede budskabet, så må du meget gerne gøre det. Det kunne være ved at hænge invitationen op ved jeres hoveddør eller dele den online.
Se invitationen til åbent hus den 26. november (pdf)
De nye trafiktiltag bliver først afprøvet som forsøg, så vi kan evaluere dem sammen med beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, inden vi anlægger permanente løsninger.
Trafikplanen, giver dig en oversigt over de nye trafikale tiltag (pdf)
Cirkulationskortet viser, hvordan du kan køre rundt i kvarteret (pdf)
Forsøgsperioden varer fra februar til november 2026. Undervejs – fra maj til juni – laver vi en midtvejsevaluering og tilpasser løsningerne i august, hvis der er behov. Den endelige evaluering præsenteres for politikerne, som skal beslutte, om tiltagene skal gøres permanente i 2027.
Vi laver de nye trafikændringer hen over vinteren 2025/2026.
- I november og december 2025 sætter vi nye skilte op. De bliver i første omgang dækket med poser, og træder først i kraft når poserne fjernes.
- Fra 5. januar 2026 laver vi vejstriber, sætter spærrebomme op og etablerer bussluse. Disse tiltag træder løbende i kraft, efterhånden som de etableres, og samtidig fjerner vi poserne fra de nye skilte.
- 1. februar 2026 er alle trafikale ændringer på plads og trafikforsøget starter.
Klimatilpasning og genopretning af Ydre Østerbro Vest
Det store klimatilpasningsprojekt har været i offentligt udbud i foråret 2025 og der er nu fundet en entreprenør, som skal arbejde videre på at udvikle og optimere projektet sammen med kommunens rådgiver.
Klimatilpasningsprojektet vil efter planen påbegynde anlægsarbejdet medio 2026, mens byrumsprojektet på Reersøgade udarbejdes i et særskilt og forskudt forløb. For at minimere gener for beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, vil arbejdet foregå i etaper.
Etapekortet viser den foreløbige etapeinddeling (pdf)
Byrumsprojekt på Reersøgade
Det seneste borgermøde om det kommende grønne byrum i Reersøgade blev afholdt den 17. juni 2025, hvor de fremmødte blev præsenteret for visionen for et grønt og sammenhængende byrum. Læs mere om projektet og borgernes input til det videre arbejde i følgende præsentation og referat af borgermødet
Fire projekter i samme periode
Med følgende fire projekter vil vi de næste år skabe bedre sammenhæng i Klimakvarteret og gentænke kvarteret på nye måder, der tager højde for både trafiksikkerhed og fremtidens vejr:
- I udvalgte gader etablerer vi vejbede til at håndtere regnvand. Samtidig planter vi flere nye træer og etablerer plantebede og gode opholdsmuligheder (klimatilpasning).
- Udvalgte gader renoveres med nye fortove og ny asfalt (vejgenopretning)
- De eksisterende byrum omkring Reersøgade opdateres og begrønnes for at forbedre de rekreative kvaliteter og skabe et nyt og forbedret lokalt byrum (grønne tiltag og bedre opholdsmuligheder)
- Gennemkørende biltrafik begrænses i hele kvarteret (trafikal fredeliggørelse)
Læs mere om de fire projekter her på siden.
Sådan renoverer og regnvandssikrer vi kvarteret
I de kommende år fornyer vi flere gader i Klimakvarteret med grønne vejbede og andre tiltag, der skal lede regnvandet væk fra gaderne, så kældre mv. ikke oversvømmes.
Vi planter flere vejtræer, etablerer plantebede og skaber flere opholdsmuligheder.
Byrummene omkring Reersøgade opdateres, og der skabes et grønnere og mere rekreativt lokalt byrum. Samtidig fornyer vi fortove og asfalt i otte af de gader, der alligevel skal graves op, så både gadernes kvalitet og tilgængeligheden for handicappede får et løft.
Sådan begrænser vi biltrafikken i kvarteret
Det har længe været et ønske fra mange beboere i området at få et fredeligt kvarter uden for meget gennemkørende og tung biltrafik, så det er mere trygt at færdes til fods og på cykel. Derfor vil vi begrænse mængden af biler, der benytter kvarteret som smutvej. Tiltagene vil både mindske luftforureningen og give mere ro i gaderne.
For at finde frem til de bedste, trafikale løsninger inddrager vi kvarterets borgere og erhvervsliv og tester først, hvordan de valgte løsninger fungerer ude i gaderne, inden de gøres permanente.
Her sker der nyt i Klimakvarteret på Ydre Østerbro
Kortforklaring
- Stiplet, rød linje = område, hvor gennemkørende trafik begrænses
- Gader med blå linje = gader, der indrettes til at håndtere regnvand
- Gader med blå baggrundsfarve = gader, der får nye fortove og ny asfalt
- Gader med grøn linje = byrum omkring Reersøgade, der forbedres og begrønnes
Hvor ligger Klimakvarteret, og hvad sker hvor?
Fold alle ud
Hvor ligger Klimakvarteret?
Klimakvarteret er et område på Ydre Østerbro, der er omkredset af:
- Lyngbyvej med vest
- Jagtvej mod syd
- Østerbrogade med øst
- Borgervænget mod nord
På denne side er der et kort over området. Den stiplede, røde linje viser Klimakvarterets afgrænsning.
I hele kvarteret begrænses den gennemkørende biltrafik
I hele Klimakvarteret skal den gennemkørende biltrafik begrænses (delprojektet 'Trafikal fredeliggørelse'). I første omgang laver vi de trafikale tiltag som forsøg, så vi kan se om de virker efter hensigten. Det kan fx være at lave en vejlukning med betonklodser eller plantekasser. Fordelen ved forsøget er, at vi har mulighed for at lave justeringer, hvis der er behov for det.
Når vi er tilfredse med de trafikale tiltag, kommer vi med forslag til, hvordan de permanente løsninger kan se ud. Det kan fx være en vejlukning med et helleanlæg, hvor cykler kan passere, men biler ikke kan. Der kan også være mulighed for, at vi kan samtænke klimasikring og trafikale tiltag, så vi fx kan lave et helleanlæg med plantebed, som kan bruges til nedsivning af regnvand.
Disse gader bliver klimasikret
På følgende gader bliver der udelukkende udført klimasikring.
- Samsøgade
- Ved Klosteret
- Australiensgade
- Ourøgade
- Sankt Kjelds Gade
- Vejrøgade
- Manøgade
- Vennemindevej (fra Tåsingegade til Jagtvej)
- Christiansmindevej
- Skarøgade
På kortet her på siden er disse gader hvide med blåt omrids.
Disse gader bliver både klimasikret og renoveret
På følgende gader bliver der udført klimatilpasning, og gaderne bliver samtidig renoveret:
- Langøgade
- Hesseløgade
- Drejøgade
- Masnedøgade (fra Nygårdsvej til Tåsingegade)
- Fanøgade
- Hjortøgade
- Nygårdsvej
- Tåsingegade
- Reersøgade (fra Christiansmindevej/Fanøgade til Tåsingegade)
På kortet på denne side er disse gader fremhævet med farven lyseblå.
I byrummene omkring Reersøgade forbedres de rekreative kvaliteter
Byrummene omkring Reersøgade bliver forbedret for at imødekomme de lokale ønsker til byrummenes rekreative funktioner. Forbedringerne vil ske i det omfang, de er forenelige med klimatilpasningstiltagene og på baggrund af dialog med de omkringboende.
Den 17. juni 2025 holdt vi borgermøde om det kommende grønne byrum i Reersøgade, hvor de fremmødte blev præsenteret for visionen for et grønt og sammenhængende byrum.
Læs mere om projektet: "Nyt grønt byrum på Reersøgade"
- Præsentation fra borgermøde om Reersøgade den 17. juni 2025
- Referat af borgermødet om Reersøgade den 17. juni 2025
Politiske beslutninger bag forandringerne
Den 27. marts 2025 godkendte Borgerrepræsentationen de endelige klimaløsninger for kvarteret.
Kvarteret bliver fredeligere og får mindre biltrafik
Fold alle ud
Generelt om den trafikale fredeliggørelse
Den gennemkørende biltrafik i Klimakvarteret skal begrænses for at give mere plads og tryghed til cyklister og gående og mindske trafikstøjen for beboerne. Borgere og erhverv bliver inddraget for at finde de bedste trafikløsninger. Løsningerne bliver i første omgang afprøvet som forsøg, så vi kan evaluere dem sammen med lokalområdet, inden vi udfører permanente ændringer.
Hvordan skal kvarteret fredeliggøres?
Klimakvarteret fredeliggøres ved at omdanne området til en såkaldt trafikø. Med en trafikø gør man det umuligt – eller besværligt - for bilister at køre gennem kvarteret, men det er fortsat muligt at køre til enhver adresse i kvarteret.
Løsningerne omfatter ensretninger, indkørselsforbud, vejlukninger, bussluser og svingforbud. Det skal sikre, at udefrakommende bilister ikke længere tager ’smutveje’ gennem kvarteret. Det betyder samtidig, at nogle beboere med bil skal finde nye veje ind og ud af kvarteret.
Det er også besluttet, at hastighedsgrænsen i kvarteret skal reduceres til 30 km/t, hvis kommunen får samtykke til det fra politiet.
Parkering
Vi ændrer ikke antallet af parkeringspladser i kvarteret i forbindelse med projektet. Det er en forudsætning i projektet, som er politisk vedtaget. Dog bliver det nødvendigt at flytte nogle parkeringspladser, når vi fx laver bussluse og ensretning på Nygårdsvej. Vi finder de nye placeringer i kvarteret. P-pladserne på de nye placeringer vil først blive etableret, når trafikplanen er endeligt vedtaget. Indtil da vil der under forsøgsperioden være 11 færre parkeringspladser i kvarteret.
Tidsplan
Sommer 2024
Vi inviterede lokale til at give input om kvarterets trafik i et spørgeskema. Svarene blev brugt til at kvalificere forslagene til trafikløsninger og er afsæt for den løbende evaluering af projektet.
Efterår 2024
Til et åbent arrangement for lokalområdet præsenterede vi forskellige forslag til trafikløsninger i kvarteret, og borgerne kom med input. Der var derefter en høringsperiode om forslagene.
Forår 2025
Delprojektet om trafikal fredeliggørelse af Klimakvarteret blev sat på pause hele foråret 2025 pga. af et lovforslag, der lagde op til en ændring af bl.a. færdselsloven, som ville gøre det umuligt at etablere de planlagte vejlukninger og ensretninger i Klimakvarteret.
Lovforslaget er efterfølgende blevet udsat på ubestemt tid, og vi er derfor gået videre med trafikø-projektet som planlagt. Trafikplanen for Klimakvarteret blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 19. maj 2025.
Efterår 2025-vinter 2026 (forsøgsperiode)
- I efteråret 2025 er trafikplanen blevet færdiggjort og klar til udførelse. Vi laver de nye trafikændringer hen over vinteren 2025/2026.
I november og december 2025 sætter vi nye skilte op. De bliver i første omgang dækket med poser, og træder først i kraft når poserne fjernes. - Fra 5. januar 2026 laver vi vejstriber, sætter spærrebomme op og etablerer bussluse. Disse tiltag træder løbende i kraft, efterhånden som de etableres, og samtidig fjerner vi poserne fra de nye skilte.
- 1. februar 2026 er alle trafikale ændringer på plads og trafikforsøget starter.
Tiltagene bliver først afprøvet som forsøg, så vi kan evaluere dem sammen med beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, inden vi anlægger permanente løsninger. Forsøgsperioden varer fra februar til november 2026. Undervejs – fra maj til juni – laver vi en midtvejsevaluering og derefter tilpasses løsningerne i august, hvis der er behov.
Midtvejsevalueringen vil blandt andet bestå af trafiktællinger og hastighedsmålinger i og omkring området. Vi udsender et spørgeskema i maj for at finde ud af, hvordan beboere og erhvervsdrivende oplever trafikløsningerne.
Den endelige evaluering af forsøget gennemføres i december 2026 og januar 2027.
Den endelige evaluering præsenteres for politikerne, som skal beslutte, om tiltagene skal gøres permanente i 2027.
Hvordan bliver borgerne og de erhvervsdrivende inddraget?
Vi har oprettet en følgegruppe, hvor bl.a. Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro er med, og vi er i dialog med erhvervslivet. Vi har også inviteret repræsentanter for kvarterets beboere til at være med for at dele deres lokale viden og give input til de forskellige tiltag. I efteråret 2024 præsenterede vi løsningerne til et åbent arrangement for alle i kvarteret.
Borgernes og erhvervslivets input har indgået i beslutningen om, hvilke trafiktiltag, der skal afprøves i kvarteret. Vi evaluerer og justerer tiltagene, hvis der er behov for det, inden de gøres permanente. Evalueringen sker i dialog med borgerne og erhvervslivet, og den præsenteres for politikerne, som skal beslutte de permanente trafiktiltag.
Vil du med i følgegruppen?
Er du interesseret i at blive en del af arbejdet? Så skriv til os. Du finder kontaktoplysninger i bunden af den side under overskriften "Kontakt"
Følg med i nyhedsbrevet
Vil du have besked, når der sket noget nyt i projektet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Her får du også besked, når vi fx inviterer til borgermøde.
Hvilke veje i kvarteret bliver berørt?
Projektet omfatter hele Klimakvarteret mellem Jagtvej, Østerbrogade, Lyngbyvej og S-banen. I Trafikplanen er der et oversigtskort, hvor du kan se, hvilke veje der bliver påvirket: Link
Trafikplanen, giver dig en oversigt over de nye trafikale tiltag (pdf)
Det er politisk vedtaget, at den nordlige passage gennem kvarteret via Vognmandsmarken, Bellmansgade og Edvard Griegs Gade skal opretholdes. Strækningen indgår dog i evalueringen, hvor vi undersøger effekten af de trafikale ændringer i kvarteret.
Vi er opmærksomme det store lokale ønske om, at vi skal gøre Nygårdsvej, Vennemindevej og Samsøgade mere trygge og reducere biltrafikken.
Hvordan kan jeg holde mig orienteret og stille spørgsmål?
Skriv til os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Skiv en mail til klimakvarteret@kk.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Vil du have besked, når der sker noget nyt i projektet? Så tilmeld dig projektets nyhedsbrev. Her får du også besked, når vi fx inviterer til borgermøde.
Hvordan påvirker vejarbejdet på Bellmansgade trafikplanen?
Det er politisk besluttet, at den nordlige passage gennem kvarteret – via Vognmandsmarken, Bellmansgade og Edvard Griegs Gade – skal være åben for biltrafik.
I øjeblikket er passagen dog lukket på grund af HOFORs vejarbejde på Bellmansgade. Lukningen forventes at vare frem til sommer 2026.
Det betyder, at HOFORs vejarbejde kan påvirke midvejsevalueringen af trafikløsningerne (maj–juni 2026). I forbindelse med den endelige evaluering i december 2026 og januar 2027, kan vi vurdere konsekvenserne for trafikken på den nordlige passage.
Hvordan påvirker trafikplanen cyklister?
Ensretninger, indkørselsforbud og vejlukninger vil kun gælde for motoriserede køretøjer, det vil sige at cyklister kan køre rundt i området som før. Den eneste undtagelse er ensretningen på Hesseløgade, som også vil gælde for cyklister.
Gaderne bliver tilpasset klimaforandringerne
Fold alle ud
Generelt om klimatilpasning af gaderne
Mange gader i Klimakvarteret skal gøres i stand til at håndtere de stigende mængder regnvand, samtidig med at byrummene bliver attraktive og skaber plads til byliv.
Projektet klimatilpasser området ved at aflaste kloakken. Det gør vi ved at afkoble udvalgte tagflader og befæstede arealer fra fælleskloakken og i stedet koble vandet til primært overfladebaserede forsinkelses- og nedsivningselementer.
I samspil med klimatilpasningsprojektet vil otte gader samtidig blive renoveret (genoprettet) til nutidig standard. Der vil bl.a. blive skabt tydeligere oversigtsforhold og bedre tilgængelighed, komfort, fremkommelighed og tryghed for cyklister og fodgængere.
I forlængelse af klimatilpasningsprojektet vil der blive plantet flere vejtræer på udvalgte gader og etableret øgede muligheder for ophold. I byrummene omkring Reersøgade vil der ske en forbedring af forholdene for at imødekomme de lokale ønsker til byrummenes rekreative funktioner.
Både klimatilpasning og genopretning vil være med til at styrke områdets karakter samt understøtte det lokale byliv i projektområdets gader og bidrage til at skabe en levende by.
Hvilke gader drejer det sig om?
Nedenstående gader i Klimakvarteret bliver klimatilpasset. I samarbejde med rådgiver vil vi finde frem til, hvilke gader der vil blive placeret vejbede på. Der er mange parametre, som spiller ind i placering af vejbede, bl.a. hydraulisk behov, afkoblingsmuligheder, vej- og fortovsbredde, træer, ledninger/rør under jorden, parkering, sorteringspunkter etc.
- Samsøgade
- Ved Klosteret
- Australiensgade
- Ourøgade
- Sankt Kjelds Gade
- Vejrøgade
- Manøgade
- Vennemindevej (fra Tåsingegade til Jagtvej)
- Christiansmindevej
- Reersøgade (fra Fanøgade/Christiansmindevej til Tåsingegade)
- Skarøgade
- Langøgade
- Hesseløgade
- Drejøgade
- Masnedøgade (fra Nygårdsvej til Tåsingegade)
- Fanøgade
- Hjortøgade
- Nygårdsvej
- Tåsingegade
Tidsplan
I 2024-2025 arbejder vi i Københavns Kommune sammen med rådgiver, som står for projekteringen af de kommende vejbedes udformning og placering inden for projektområdet.
I 2025 vil projektet blive sendt i udbud hos en hovedentreprenør, som vil arbejde videre på at optimere projektet sammen med rådgiver.
Vi forventer, at entreprenøren vil gå i jorden i midten af 2026, og at anlægsarbejdet i gaderne vil stå på frem til ca. 2029. For at minimere gener for beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, vil arbejdet foregå i etaper.
Hvorfor er der behov for klimatilpasning i gaderne?
Vi oplever øgede regnmængder i forbindelse med klimaforandringerne. Derfor vil der være større risiko for ophobning af regnvand på gaderne og risiko for, at vandet trænger ind i bygninger.
I Københavns Kommune arbejder vi løbende med at skabe klimatilpasninger i hele byen. I Klimakvarteret vil vi arbejde med grønne løsninger i gaderne, som kan forsinke regnvandet på dets vej til kloakkerne og hermed aflaste fælleskloakken, så den ikke løber over.
Kan jeg som borger komme med input til projektet, fx hvor vejbede skal placeres?
Klimatilpasningsdelen af projektets udformning er indskrænket til kun at måtte opfylde de tekniske krav, bl.a. hydrauliske krav. Det gælder både vejbedene og den tilhørende beplantning. Der er derfor ikke mulighed for at få indflydelse på placeringen af vejbede, da de skal kunne passe ind i gaderne med henblik på bl.a. hydraulisk behov, afkoblingsmuligheder, vej- og fortovsbredde, træer, ledninger/rør under jorden, parkering, sorteringspunkter etc.
Der vil derimod være mulighed for at komme med input til udformningen af det nye grønne byrum ved Reersøgade, og der vil blive afholdt borgermøder med lokal deltagelse. Information om borgermøderne vil løbende blive kommunikeret ud her på hjemmesiden.
Det seneste borgermøde om det kommende grønne byrum i Reersøgade blev afholdt den 17. juni 2025, hvor de fremmødte blev præsenteret for visionen for et grønt og sammenhængende byrum. Læs mere om projektet og borgernes input til det videre arbejde i den vedhæftede præsentation og referat af borgermødet.
- Præsentation fra borgermøde om Reersøgade den 17. juni 2025
- Referat af borgermødet om Reersøgade den 17. juni 2025
Bliver der fjernet parkeringspladser?
Ja, der vil blive nedlagt op til 10 parkeringspladser for at gøre plads til flere vejtræer og øgede muligheder for ophold. Derudover vil vi optimere og flytte parkeringspladser rundt i kvarteret, så det giver bedre plads til vejbedene.
Koordinerer I klimatilpasningsprojektet med trafikforsøgene i Klimakvarteret?
Ja, vi koordinerer løbende projekterne, så vi udnytter de muligheder, der ligger i at samtænke dem. Det er vigtigt for den samlede løsning, selvom projekterne har forskellige rammer og formål og ikke direkte hænger sammen.
Derudover koordinerer vi anlægsarbejdet, så generne bliver mindst mulige, mens vejarbejdet står på.
Gaderne bliver renoveret
Fold alle ud
Generelt om renovering af gader
Københavns Kommune har vurderet tilstandene af vejene i kvarteret, hvor vi ved otte af dem har vurderet et behov for at renovere dem i hele gadens bredde, inkl. fortove. Her vil vi genoprette gaderne til København Kommunes vedligeholdelsesstandarder.
Hvilke gader drejer det sig om?
- Langøgade
- Hesseløgade
- Drejøgade
- Masnedøgade (fra Nygårdsvej til Tåsingegade)
- Fanøgade
- Hjortøgade
- Nygårdsvej
- Tåsingegade
Tidsplan
For at minimere gener for beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, mens anlægsarbejdet står på, vil genopretningen af vejene blive udført sammen med klimatilpasningsprojektet i samme periode.
Tidsplanen er derfor den samme for begge projekter: Selve anlægsarbejdet i gaderne forventes at stå på fra midten af 2026 til ca. 2029.
Hvorfor skal gaderne renoveres?
Vi har vurderet, at der er otte gader inden for projektområdet med klimatilpasning, som ikke lever op til København Kommunes vedligeholdelsesstandarder. Teknik- og Miljøforvaltningen overvåger gaderne i byen i forhold til deres vedligeholdelsesstandard inden for en række kriterier, som vedrører vejbelægning, kantsten og fortov.
De otte gader er vurderet til at skulle renoveres i hele deres bredde. Det gør vi samtidig med klimatilpasningsprojektet, når gaden alligevel skal graves op.
Hvad er målet med renoveringen?
Målet er at sikre rettidig renovering, så infrastrukturen får længst mulig levetid, og der opnås bedre tilgængelighed og trafiksikkerhed. Gennem renoveringen vil vi skabe tydeligere oversigtsforhold, bedre tilgængelighed, komfort, fremkommelighed og tryghed for cyklister og fodgængere.
Ofte stillede spørgsmål
Fold alle ud
Hvornår sker der noget i min gade?
Vi forventer at gå i gang med anlægsarbejdet i starten af 2026. Det er forskelligt, hvor lang tid vejarbejdet tager i de forskellige gader. I nogle gader varer arbejdet kortvarigt, mens det i andre vil tage længere tid, da både fortove og vejens indretning skal lægges om.
Hvis du er nabo til et anlægsprojekt, vil du få information om, hvad der skal ske, og hvornår det sker. Informationen vil blive sendt ud ca. 2-3 uger inden anlægsstart gennem digital post.
Du kan også følge med ved at tilmelde dig projektets nyhedsbrev og læse med her på siden under ’Tidsplan’ for de enkelte delprojekter.
Hvorfor bliver de fire delprojekter sat i gang samtidig?
Vi vil minimere generne ved anlægsarbejdet for beboere, erhverv og trafikanter ved at planlægge projekterne, så de kan udføres på samme tid, når vi alligevel graver gaden op.
Hvad er formålet med projekterne?
Vi vil forbedre kvarteret og understøtte det lokale byliv. Målet er at indpasse de nye løsninger med hensyn til og i respekt for lokalområdet, og samtidig give området et mere grønt og sammenhængende udtryk.
Det vil vi gøre ved at skabe byrum, der understøtter borgernes hverdagsbrug af gaderne. Kørebaner og fortove bliver indskrænket til fordel for grønne forsinkelsesløsninger, der øger trafiksikkerheden og områdets rekreative kvaliteter.
Endelig vil vi også binde projektområderne sammen med den allerede anlagte del af Klimakvarteret (Skt. Kjelds Plads, Bryggervangen og Tåsinge Plads).
Hvem har besluttet, at projekterne skal gennemføres?
Alle fire projekter er politisk besluttet af Borgerrepræsentationen i København.
De fire projekter har hver deres budget og særlige formål. Klimatilpasning, genopretning samt grønne tiltag og ophold indgår i et fælles projekt, hvor mulige synergier for indretning af gaderne samtænkes.
Projektet om trafikal fredeliggørelse udgør sit eget delprojekt, men bliver også koordineret med de tre øvrige delprojekter.
Bliver der permanent nedlagt parkeringspladser?
Det er nødvendigt at nedlægge op til 10 parkeringspladser for at gøre plads til flere vejtræer og til bedre muligheder for ophold. Derudover vil vi optimere og flytte parkeringspladser rundt i kvarteret, så det giver bedre plads til de grønne vejbede.
Hvordan er parkeringsforholdene under anlægsarbejdet?
Under anlægsarbejdet vil der være et begrænset antal parkeringspladser i gaderne. Nogle parkeringspladser udgår permanent, og andre pladser bliver midlertidigt nedlagt for, at arbejdet kan blive udført.
Vi arbejder hele tiden på at udvikle byen, hvilket desværre medfører, at der i perioder vil være gener i forbindelse med anlægsarbejdet. Vi tilstræber altid at minimere generne mest muligt for beboere og erhvervsdrivende i lokalområdet.
Renovationsbiler og beredskabsvogne skal fortsat kunne komme frem, og det er nødvendigt, at vejens indretning følger færdselsloven. I projekterne er der taget højde for dette, hvilket betyder, at nogle parkeringspladser må nedlægges.
Er det muligt at få reduceret prisen på sin beboerlicens, når det bliver sværere at finde parkeringsplads i en periode?
Nej, beboerlicensen er ikke en garanti for eller ret til parkering. Beboerlicensen er en mulighed for beboere til at parkere på offentlig vej til en stærkt reduceret pris i forhold til, hvad det koster udefrakommende bilister. Derfor er det ikke muligt at give nedslag i prisen på beboerlicensen.
Beboerlicensen er ikke afhængig af antallet af parkeringspladser. Der kan ske en reducering i antallet parkeringspladser inden for en beboerlicenszone i forbindelse med et anlægsprojekt eller vejarbejde i kommunen.
Hvis du ønsker en garanti for parkering, har du mulighed for at leje en p-plads i et privat parkeringsanlæg.
Planer og andre dokumenter
Kontakt
Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold
Islands Brygge 37
Har du spørgsmål? Skriv gerne en mail til os.