Et fornyet og fredeligt klimakvarter på Østerbro

Klimakvarteret er et område på Ydre Østerbro, der er omkredset af: 

• Lyngbyvej med vest
• Jagtvej mod syd
• Østerbrogade med øst
• Borgervænget mod nord

På denne side er der et kort over området. Den stiplede, røde linje viser Klimakvarterets afgrænsning. 

I hele Klimakvarteret skal den gennemkørende biltrafik begrænses (delprojektet 'Trafikal fredeliggørelse'). I første omgang laver vi de trafikale tiltag som forsøg, så vi kan se om de virker efter hensigten. Det kan fx være at lave en vejlukning med betonklodser eller plantekasser. Fordelen ved forsøget er, at vi har mulighed for at lave justeringer, hvis der er behov for det. 

Når vi er tilfredse med de trafikale tiltag, kommer vi med forslag til, hvordan de permanente løsninger kan se ud. Det kan fx være en vejlukning med et helleanlæg, hvor cykler kan passere, men biler ikke kan. Der kan også være mulighed for, at vi kan samtænke klimasikring og trafikale tiltag, så vi fx kan lave et helleanlæg med plantebed, som kan bruges til nedsivning af regnvand. 

På følgende gader bliver der udelukkende udført klimasikring.

• Samsøgade
• Ved Klosteret
• Australiensgade
• Ourøgade
• Sankt Kjelds Gade
• Vejrøgade
• Manøgade
• Vennemindevej (fra Tåsingegade til Jagtvej)
• Christiansmindevej
• Skarøgade

På kortet her på siden er disse gader hvide med blåt omrids.  

På følgende gader bliver der udført klimatilpasning, og gaderne bliver samtidig renoveret:

• Langøgade
• Hesseløgade
• Drejøgade
• Masnedøgade (fra Nygårdsvej til Tåsingegade)
• Fanøgade
• Hjortøgade
• Nygårdsvej
• Tåsingegade
• Reersøgade (fra Christiansmindevej/Fanøgade til Tåsingegade)

På kortet på denne side er disse gader fremhævet med farven lyseblå. 

Byrummene omkring Reersøgade bliver forbedret for at imødekomme de lokale ønsker til byrummenes rekreative funktioner. Forbedringerne vil ske i det omfang, de er forenelige med klimatilpasningstiltagene og på baggrund af dialog med de omkringboende.

Den 17. juni 2025 holdt vi borgermøde om det kommende grønne byrum i Reersøgade, hvor de fremmødte blev præsenteret for visionen for et grønt og sammenhængende byrum. 

Læs mere om projektet: "Nyt grønt byrum på Reersøgade"

• Præsentation fra borgermøde om Reersøgade den 17. juni 2025
• Referat af borgermødet om Reersøgade den 17. juni 2025

Den 27. marts 2025 godkendte Borgerrepræsentationen de endelige klimaløsninger for kvarteret. 

Se den politiske beslutning og projekttegningerne

Den gennemkørende biltrafik i Klimakvarteret skal begrænses for at give mere plads og tryghed til cyklister og gående og mindske trafikstøjen for beboerne. Borgere og erhverv bliver inddraget for at finde de bedste trafikløsninger. Løsningerne bliver i første omgang afprøvet som forsøg, så vi kan evaluere dem sammen med lokalområdet, inden vi udfører permanente ændringer.

Klimakvarteret fredeliggøres ved at omdanne området til en såkaldt trafikø. Med en trafikø gør man det umuligt – eller besværligt - for bilister at køre gennem kvarteret, men det er fortsat muligt at køre til enhver adresse i kvarteret.

Løsningerne omfatter ensretninger, indkørselsforbud, vejlukninger, bussluser og svingforbud. Det skal sikre, at udefrakommende bilister ikke længere tager ’smutveje’ gennem kvarteret. Det betyder samtidig, at nogle beboere med bil skal finde nye veje ind og ud af kvarteret. 

Det er også besluttet, at hastighedsgrænsen i kvarteret skal reduceres til 30 km/t, hvis kommunen får samtykke til det fra politiet. 
 

Projektet omfatter hele Klimakvarteret mellem Jagtvej, Østerbrogade, Lyngbyvej og S-banen. I Trafikplanen, som du finder et link til nederst på siden, kan du se, hvilke veje der bliver påvirket. 

Det er politisk vedtaget, at den nordlige passage gennem kvarteret via Vognmandsmarken, Bellmansgade og Edvard Griegs Gade skal opretholdes. Strækningen indgår dog i evalueringen, hvor vi undersøger effekten af de trafikale ændringer i kvarteret. 

Vi er opmærksomme det store lokale ønske om, at vi skal gøre Nygårdsvej, Vennemindevej og Samsøgade mere trygge og reducere biltrafikken. 

Vi har oprettet en følgegruppe, hvor bl.a. Østerbro Lokaludvalg og Miljøpunkt Østerbro er med, og vi er i dialog med erhvervslivet. Vi har også inviteret repræsentanter for kvarterets beboere til at være med for at dele deres lokale viden og give input til de forskellige tiltag. I efteråret 2024 præsenterede vi løsningerne til et åbent arrangement for alle i kvarteret.

Borgernes og erhvervslivets input har indgået i beslutningen om, hvilke trafiktiltag, der skal afprøves i kvarteret. Vi evaluerer og justerer tiltagene, hvis der er behov for det, inden de gøres permanente. Evalueringen sker i dialog med borgerne og erhvervslivet, og den præsenteres for politikerne, som skal beslutte de permanente trafiktiltag.

Vil du med i følgegruppen?

Er du interesseret i at blive en del af arbejdet? Så skriv til os. Du finder kontaktoplysninger i bunden af den side under overskriften "Kontakt"

Følg med i nyhedsbrevet

Vil du have besked, når der sket noget nyt i projektet? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev. Her får du også besked, når vi fx inviterer til borgermøde. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet her

Sommer 2024

Vi inviterede lokale til at give input om kvarterets trafik i et spørgeskema. Svarene blev brugt til at kvalificere forslagene til trafikløsninger og er afsæt for den løbende evaluering af projektet. 

Efterår 2024

Til et åbent arrangement for lokalområdet præsenterede vi forskellige forslag til trafikløsninger i kvarteret, og borgerne kom med input. Der var derefter en høringsperiode om forslagene.

Forår 2025

Delprojektet om trafikal fredeliggørelse af Klimakvarteret blev sat på pause hele foråret 2025 pga. af et lovforslag, der lagde op til en ændring af bl.a. færdselsloven, som ville gøre det umuligt at etablere de planlagte vejlukninger og ensretninger i Klimakvarteret.
Lovforslaget er efterfølgende blevet udsat på ubestemt tid, og vi er derfor gået videre med trafikø-projektet som planlagt. Trafikplanen for Klimakvarteret blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 19. maj 2025.

Efterår 2025-vinter 2026 (forsøgsperiode)

• I efteråret 2025 er trafikplanen blevet færdiggjort og klar til udførelse. Vi laver de nye trafikændringer hen over vinteren 2025/2026.
  I november og december 2025 sætter vi nye skilte op. De bliver i første omgang dækket med poser, og træder først i kraft når poserne fjernes.
• Fra 5. januar 2026 laver vi vejstriber, sætter spærrebomme op og etablerer bussluse. Disse tiltag træder løbende i kraft, efterhånden som de etableres, og samtidig fjerner vi poserne fra de nye skilte.
• 1. februar 2026 er alle trafikale ændringer på plads og trafikforsøget starter.

Tiltagene bliver først afprøvet som forsøg, så vi kan evaluere dem sammen med beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, inden vi anlægger permanente løsninger. Forsøgsperioden varer fra februar til november 2026. Undervejs – fra maj til juni – laver vi en midtvejsevaluering og derefter tilpasses løsningerne i august, hvis der er behov.

Midtvejsevalueringen vil blandt andet bestå af trafiktællinger og hastighedsmålinger i og omkring området. Vi udsender et spørgeskema i maj for at finde ud af, hvordan beboere og erhvervsdrivende oplever trafikløsningerne. 

Den endelige evaluering af forsøget gennemføres i december 2026 og januar 2027.
Den endelige evaluering præsenteres for politikerne, som skal beslutte, om tiltagene skal gøres permanente i 2027. 

Ensretninger, indkørselsforbud og vejlukninger vil kun gælde for motoriserede køretøjer, det vil sige at cyklister kan køre rundt i området som før. Den eneste undtagelse er ensretningen på Hesseløgade, som også vil gælde for cyklister.

Det politisk besluttet, at vi ikke må ændre det samlede antal af parkeringspladser i kvarteret i forbindelse med projektet. Dog bliver det nødvendigt at flytte nogle parkeringspladser, når vi fx laver bussluse og ensretninger. Vi finder de nye placeringer i kvarteret. Nogle af p-pladserne på de nye placeringer vil først blive etableret, når og hvis trafikplanen endeligt vedtages. Indtil da vil der under forsøgsperioden være 11 færre parkeringspladser i kvarteret. Vi beklager de gener det kan medføre under forsøgsperioden. Der bliver ikke flyttet på handicapparkeringspladser.

Hvorfor skal der flyttes på parkeringspladser?

Som eksempel skal vi på veje med ensretning lave opmærkede cykelbaner i krydsene for at sikre, at cyklister trygt kan køre mod ensretningen, som det er tilladt på de fleste veje i kvarteret. Afmærkningen viser cyklister, hvor kan køre, når de kommer mod ensretningen, og gør bilister opmærksomme på, at der kan forekomme cyklister mod kørselsretningen. Samtidig guider afmærkningen bilisterne til korrekt placering på vejen, når de nærmer sig krydsene. For at få plads til dette må vi i nogle tilfælde flytte parkeringspladserne.

Ændringer af lyskrydset ved Vibenshus Runddel indgår ikke som en del af projektet. Vi har undersøgt, om det er muligt at give mere grøntid til højresvingende bilister fra Jagtvej til Lyngbyvej med krydsets nuværende udformning. Det er muligt, men på bekostning af fodgængere, hvor mange ikke vil kunne nå hele vejen over Lyngbyvej, men vil strande på midterhellen. I krydset har kommunen valgt at prioritere fodgængerne. Grøntiden ville også kunne tages fra hovedstrækningen Nørre Allé-Lyngbyvej, men her har man et politisk mål om at prioritere bil- og cykeltrafikken. Det er en politisk beslutning, om man ønsker at prioritere fodgængere, cyklister eller bilister i et kryds. 

Formålet med forsøgsperioden er netop at undersøge konsekvenserne af de trafikale tiltag, især for fremkommeligheden på Jagtvej op til Vibenshus Runddel. Forvaltningen har en forventning om, at bilister, som kommer fra indre Østerbro, vil begynde at tage andre veje, når de skal nordpå ad Lyngbyvejen. Der findes flere alternative ruter afhængigt af hvor, man starter. Man kan fx at køre ad Øster Allé til Vibenshus Runddel. Man kan også køre ud ad Østerbrogade og til højre ved Strandvænget og så tage Nordhavnsvej til Lyngbyvejen, eller køre fra Østerbrogade videre ned ad Strandvejen til Tuborgvej og derfra til Lyngbyvejen.

Når vi udfører midtvejsevalueringen i maj–juni, undersøger vi, om der er sket en forværring af kødannelse ved højresving på Jagtvej. Vi kan derefter orientere politikerne om dette, så det kan indgå i den videre beslutningsproces.

Vi er opmærksomme på, at de trafikale tiltag kan medføre omvejskørsel, blandt andet i forbindelse med parkeringssøgning, og vi beklager de gener, det kan give. Projektet er politisk besluttet med det formål at begrænse den gennemkørende trafik i området. Med denne forudsætning kan det ikke undgås, at beboeres færdsel i og gennem kvarteret i bil også bliver påvirket. Erfaringer viser, at når tiltag som disse udføres, vil der være en tilvænningsperiode. Når folk har vænnet sig til tiltagene, kan trafikbilledet og ligeledes parkeringsbilledet se anderledes ud. Alt dette undersøger vi i forbindelse med evalueringen af projektet.

Fra 1. august 2025 og frem til sommer 2026 er et stykke af Bellmansgade mellem Kildevældsskolen og Kildevældsparken lukket for gennemkørende biltrafik. 

HOFOR skal i perioden etablere et stort, underjordisk bassin i vejen, som kan holde på en masse regnvand. Bassinet hjælper med at forhindre, at regnvand får kloakken til at løbe over ved kraftigt regnvejr. Det er et klimasikringsprojekt under vejbanen, som ruster Østerbro og København til de øgede mængder regnvand, vi får i fremtiden. 

Gravearbejdet betyder, at der kommer nogle gener i form af støj og ændrede forhold for trafikken, da vejen lukkes midlertidigt. Trafikken vil med skiltning blive omdirigeret til de omkringliggende veje. Cyklister og gående vil stadig kunne passere byggepladsen, mens arbejdet er i gang.

Når arbejdet er færdigt, vil Bellmansgade se ud som før.  

Det er politisk besluttet, at den nordlige passage gennem kvarteret – via Vognmandsmarken, Bellmansgade og Edvard Griegs Gade – skal være åben for biltrafik.

I øjeblikket er passagen dog lukket på grund af HOFORs vejarbejde på Bellmansgade. Lukningen forventes at vare frem til sommer 2026.

Det betyder, at HOFORs vejarbejde kan påvirke midvejsevalueringen af trafikløsningerne (maj–juni 2026). I forbindelse med den endelige evaluering i december 2026 og januar 2027, kan vi vurdere konsekvenserne for trafikken på den nordlige passage.

Mange gader i Klimakvarteret skal gøres i stand til at håndtere de stigende mængder regnvand, samtidig med at byrummene bliver attraktive og skaber plads til byliv.

Projektet klimatilpasser området ved at aflaste kloakken. Det gør vi ved at afkoble udvalgte tagflader og befæstede arealer fra fælleskloakken og i stedet koble vandet til primært overfladebaserede forsinkelses- og nedsivningselementer. 

I samspil med klimatilpasningsprojektet vil otte gader samtidig blive renoveret (genoprettet) til nutidig standard. Der vil bl.a. blive skabt tydeligere oversigtsforhold og bedre tilgængelighed, komfort, fremkommelighed og tryghed for cyklister og fodgængere. 

I forlængelse af klimatilpasningsprojektet vil der blive plantet flere vejtræer på udvalgte gader og etableret øgede muligheder for ophold. I byrummene omkring Reersøgade vil der ske en forbedring af forholdene for at imødekomme de lokale ønsker til byrummenes rekreative funktioner.

Både klimatilpasning og genopretning vil være med til at styrke områdets karakter samt understøtte det lokale byliv i projektområdets gader og bidrage til at skabe en levende by.

Nedenstående gader i Klimakvarteret bliver klimatilpasset. I samarbejde med rådgiver vil vi finde frem til, hvilke gader der vil blive placeret vejbede på. Der er mange parametre, som spiller ind i placering af vejbede, bl.a. hydraulisk behov, afkoblingsmuligheder, vej- og fortovsbredde, træer, ledninger/rør under jorden, parkering, sorteringspunkter etc. 

• Samsøgade
• Ved Klosteret
• Australiensgade
• Ourøgade
• Sankt Kjelds Gade
• Vejrøgade
• Manøgade
• Vennemindevej (fra Tåsingegade til Jagtvej)
• Christiansmindevej
• Reersøgade (fra Fanøgade/Christiansmindevej til Tåsingegade)
• Skarøgade
• Langøgade
• Hesseløgade
• Drejøgade
• Masnedøgade (fra Nygårdsvej til Tåsingegade)
• Fanøgade
• Hjortøgade
• Nygårdsvej
• Tåsingegade

I 2024-2025 arbejder vi i Københavns Kommune sammen med rådgiver, som står for projekteringen af de kommende vejbedes udformning og placering inden for projektområdet.

I 2025 vil projektet blive sendt i udbud hos en hovedentreprenør, som vil arbejde videre på at optimere projektet sammen med rådgiver.

Vi forventer, at entreprenøren vil gå i jorden i midten af 2026, og at anlægsarbejdet i gaderne vil stå på frem til ca. 2029. For at minimere gener for beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, vil arbejdet foregå i etaper.

• Etapekortet viser den foreløbige etapeinddeling (pdf)

Vi oplever øgede regnmængder i forbindelse med klimaforandringerne. Derfor vil der være større risiko for ophobning af regnvand på gaderne og risiko for, at vandet trænger ind i bygninger. 

I Københavns Kommune arbejder vi løbende med at skabe klimatilpasninger i hele byen. I Klimakvarteret vil vi arbejde med grønne løsninger i gaderne, som kan forsinke regnvandet på dets vej til kloakkerne og hermed aflaste fælleskloakken, så den ikke løber over.

Klimatilpasningsdelen af projektets udformning er indskrænket til kun at måtte opfylde de tekniske krav, bl.a. hydrauliske krav. Det gælder både vejbedene og den tilhørende beplantning. Der er derfor ikke mulighed for at få indflydelse på placeringen af vejbede, da de skal kunne passe ind i gaderne med henblik på bl.a. hydraulisk behov, afkoblingsmuligheder, vej- og fortovsbredde, træer, ledninger/rør under jorden, parkering, sorteringspunkter etc.

Der vil derimod være mulighed for at komme med input til udformningen af det nye grønne byrum ved Reersøgade, og der vil blive afholdt borgermøder med lokal deltagelse. Information om borgermøderne vil løbende blive kommunikeret ud her på hjemmesiden.

Det seneste borgermøde om det kommende grønne byrum i Reersøgade blev afholdt den 17. juni 2025, hvor de fremmødte blev præsenteret for visionen for et grønt og sammenhængende byrum. Læs mere om projektet og borgernes input til det videre arbejde i den vedhæftede præsentation og referat af borgermødet.

• Præsentation fra borgermøde om Reersøgade den 17. juni 2025
• Referat af borgermødet om Reersøgade den 17. juni 2025

Ja, der vil blive nedlagt op til 10 parkeringspladser for at gøre plads til flere vejtræer og øgede muligheder for ophold. Derudover vil vi optimere og flytte parkeringspladser rundt i kvarteret, så det giver bedre plads til vejbedene. 

Ja, vi koordinerer løbende projekterne, så vi udnytter de muligheder, der ligger i at samtænke dem. Det er vigtigt for den samlede løsning, selvom projekterne har forskellige rammer og formål og ikke direkte hænger sammen.

Derudover koordinerer vi anlægsarbejdet, så generne bliver mindst mulige, mens vejarbejdet står på.

Københavns Kommune har vurderet tilstandene af vejene i kvarteret, hvor vi ved otte af dem har vurderet et behov for at renovere dem i hele gadens bredde, inkl. fortove. Her vil vi genoprette gaderne til København Kommunes vedligeholdelsesstandarder.

• Langøgade
• Hesseløgade
• Drejøgade
• Masnedøgade (fra Nygårdsvej til Tåsingegade)
• Fanøgade
• Hjortøgade
• Nygårdsvej
• Tåsingegade

For at minimere gener for beboere og erhvervsdrivende i kvarteret, mens anlægsarbejdet står på, vil genopretningen af vejene blive udført sammen med klimatilpasningsprojektet i samme periode.

Tidsplanen er derfor den samme for begge projekter: Selve anlægsarbejdet i gaderne forventes at stå på fra midten af 2026 til ca. 2029.

Etapekortet viser den foreløbige etapeinddeling (pdf)

Vi har vurderet, at der er otte gader inden for projektområdet med klimatilpasning, som ikke lever op til København Kommunes vedligeholdelsesstandarder. Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen overvåger gaderne i byen i forhold til deres vedligeholdelsesstandard inden for en række kriterier, som vedrører vejbelægning, kantsten og fortov. 

De otte gader er vurderet til at skulle renoveres i hele deres bredde. Det gør vi samtidig med klimatilpasningsprojektet, når gaden alligevel skal graves op.

Målet er at sikre rettidig renovering, så infrastrukturen får længst mulig levetid, og der opnås bedre tilgængelighed og trafiksikkerhed. Gennem renoveringen vil vi skabe tydeligere oversigtsforhold, bedre tilgængelighed, komfort, fremkommelighed og tryghed for cyklister og fodgængere.

Vi forventer at gå i gang med anlægsarbejdet i starten af 2026. Det er forskelligt, hvor lang tid vejarbejdet tager i de forskellige gader. I nogle gader varer arbejdet kortvarigt, mens det i andre vil tage længere tid, da både fortove og vejens indretning skal lægges om.

Hvis du er nabo til et anlægsprojekt, vil du få information om, hvad der skal ske, og hvornår det sker. Informationen vil blive sendt ud ca. 2-3 uger inden anlægsstart gennem digital post.

Du kan også følge med ved at tilmelde dig projektets nyhedsbrev og læse med her på siden under ’Tidsplan’ for de enkelte delprojekter.

Vi vil minimere generne ved anlægsarbejdet for beboere, erhverv og trafikanter ved at planlægge projekterne, så de kan udføres på samme tid, når vi alligevel graver gaden op.

Vi vil forbedre kvarteret og understøtte det lokale byliv. Målet er at indpasse de nye løsninger med hensyn til og i respekt for lokalområdet, og samtidig give området et mere grønt og sammenhængende udtryk.

Det vil vi gøre ved at skabe byrum, der understøtter borgernes hverdagsbrug af gaderne. Kørebaner og fortove bliver indskrænket til fordel for grønne forsinkelsesløsninger, der øger trafiksikkerheden og områdets rekreative kvaliteter.

Endelig vil vi også binde projektområderne sammen med den allerede anlagte del af Klimakvarteret (Skt. Kjelds Plads, Bryggervangen og Tåsinge Plads).

Alle fire projekter er politisk besluttet af Borgerrepræsentationen i København. 

De fire projekter har hver deres budget og særlige formål. Klimatilpasning, genopretning samt grønne tiltag og ophold indgår i et fælles projekt, hvor mulige synergier for indretning af gaderne samtænkes.

Projektet om trafikal fredeliggørelse udgør sit eget delprojekt, men bliver også koordineret med de tre øvrige delprojekter.

Det er nødvendigt at nedlægge op til 10 parkeringspladser for at gøre plads til flere vejtræer og til bedre muligheder for ophold. Derudover vil vi optimere og flytte parkeringspladser rundt i kvarteret, så det giver bedre plads til de grønne vejbede. 

Under anlægsarbejdet vil der være et begrænset antal parkeringspladser i gaderne. Nogle parkeringspladser udgår permanent, og andre pladser bliver midlertidigt nedlagt for, at arbejdet kan blive udført. 

Vi arbejder hele tiden på at udvikle byen, hvilket desværre medfører, at der i perioder vil være gener i forbindelse med anlægsarbejdet. Vi tilstræber altid at minimere generne mest muligt for beboere og erhvervsdrivende i lokalområdet. 

Renovationsbiler og beredskabsvogne skal fortsat kunne komme frem, og det er nødvendigt, at vejens indretning følger færdselsloven. I projekterne er der taget højde for dette, hvilket betyder, at nogle parkeringspladser må nedlægges.

Nej, beboerlicensen er ikke en garanti for eller ret til parkering. Beboerlicensen er en mulighed for beboere til at parkere på offentlig vej til en stærkt reduceret pris i forhold til, hvad det koster udefrakommende bilister. Derfor er det ikke muligt at give nedslag i prisen på beboerlicensen. 

Beboerlicensen er ikke afhængig af antallet af parkeringspladser. Der kan ske en reducering i antallet parkeringspladser inden for en beboerlicenszone i forbindelse med et anlægsprojekt eller vejarbejde i kommunen. 

Hvis du ønsker en garanti for parkering, har du mulighed for at leje en p-plads i et privat parkeringsanlæg.