Du er her

Hvis du vil klage over støj, støv eller lugt

Er du generet af støj, lugt eller støvende arbejde, har du mulighed for at klage til kommunen.
Klageformular over støj, lugt eller støv
Udfyld venligst felterne i skemaet, så har vi de oplysninger, vi skal bruge.

Du kan klage til kommunen, hvis du føler dig generet af:

  • Støjende arbejde fra byggepladser udenfor tilladt arbejdstid
  • Støj fra barer, restauranter og lignende
  • Støj fra ventilationer, køleanlæg og lignende
  • Lugt fra restauranter, bagerier, værtshuse og lignende
  • Støj fra musikarrangementer

Du kan sende en klage via linket i boksen ovenover. Vi kontakter dig indenfor tre hverdage med en status på sagen. I tilfælde af, at du har behov for kontakt til støjgeneenheden, kan du ringe på tlf. 26 86 58 27 hverdage kl. 9-15.

Akut støj aften og nat

Er du generet af akut støj fra caféer, restauranter, arrangementer eller spillesteder, kan du ringe til vores støjvagt på telefon 33 66 25 85 torsdag mellem 19 og 01 samt fredag og lørdag mellem kl. 21 og 03. Er det ikke akut, henviser vi til formularen ovenfor.

Vi behandler ikke klager om 

  • Gadestøj
  • Privatfester
  • Vareindlevering på offentlig vej
  • Biler i tomgang

Her henviser vi til politiet på tlf. 114.

Støj eller støv fra Metrobyggeriet

Drejer det sig om støv eller støj fra Metrobyggeriet, kan du læse mere om klagemuligheder og kontakt på kk.dk/metrobyggeriet

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.