Spildevandstilladelse – tilslutning til kloak

Virksomheder, der har processpildevand, skal have tilladelse til at tilslutte sig offentlig kloak.

Alle virksomheder, der har processpildevand, skal have tilladelse til at tilslutte sig offentlig kloak. Processpildevand er spildevand, som indeholder miljøfremmede stoffer.

I skal som virksomhed søge om spildevandstilladelse, når:

  • I bygger nyt.
  • I udvider eller ændrer, så det giver mere forurening.
  • I har processpildevand, men ingen spildevandstilladelse.

Kontakt os tidligt i forløbet

For at fremme en hurtig sagsbehandling anbefaler vi, at I kontakter os så tidligt i planlægningsforløbet som muligt.

Se kontaktoplysninger længere nede på siden.

Ansøg om tilslutning til offentlig kloak

Vis alle

Virksomheder

Godkendelsespligtige virksomheder skal søge via hjemmesiden Byg og Miljø.

Besøg bygogmiljoe.dk

Ansøgningen skal indeholde en spildevandsteknisk beskrivelse. Herunder er listet op, hvad ansøgningen som minimum skal indeholde.

1. Virksomhedsoplysninger

Virksomhedens navn, adresse, matr.nr. og ejerlav.

2. Produktionsforhold

Overordnet beskrivelse af aktiviteterne på Adressen. Gerne vedlagt kort med angivelse af bygningsnummer/områdenummer.

Beskriv de aktiviteter/enhedsoperationer der genererer spildevand, Brug evt. et skema.

Husk hjælpeaktiviteter som kølevand og spildevand fra rengøring, regenerering o.l.

Redegør for produktionsmæssige variationer og tidsmæssige mønstre der har betydning for spildevandsafledningen. Vedlæg evt. driftsjournaler.

3. Råvarer og hjælpestoffer

Liste over anvendte råvarer og hjælpestoffer. Herunder også rengøringsmidler, korrosions inhibitorer, biocider og andre kemikalier, som ikke indgår i produkterne, med angivelse af proces, årligt forbrug og vurdering af spild (vægt %, årlig afledt mængde) til kloak.

Miljømæssig kategorisering (A-, B-, C-stoffer, ikke-vurderede stoffer).

Reaktionsprodukter, fx ophobede mellemprodukter.

4. Spildevandsstrømme

Oversigt over spildevandsstrømme fra aktiviteter nævnt under pkt. 1, gerne visualiseret ved flowdiagram.

Afledningsmønster:

  • Vandmængder
  • Fysisk/kemisk karakteristik (pH, temp., N, P, COD, BI5, SS, Cl-, SO42- m.v.)
  • Miljøfremmede stoffer
  • Vandbalance for Virksomhed
  • Kloaktegninger (eksisterende og planlagte):
    • Afledning af processpildevand
    • Afledning af sanitært spildevand
    • Afledning af overfladevand/regnvand
    • Forslag til prøvetagningsbrønde
    • Tilslutningspunkter til offentlig kloak
    • Kobling af afløbstegning/brønde og spildevandsstrømme (tabel/flowdiagram).
    • Afledningsmønstret har blandt andet betydning for, hvordan vilkårskontrollen bør skrues sammen (middelværdi kontra kontrolstørrelse efter DS 2399).

5. Redegørelse for anvendelse af BAT og forslag til miljømæssige forbedringer

Udarbejd en handlingsplan for både produktion og spildevandsrensning. BAT betyder Best available Techniques. Klik her og læs mere om BAT.

Produktion:

  • Substitution
  • Udfasning
  • Procesoptimering
  • Vandbesparelser (konsekvenser for koncentrationer)
  • Spildevandsrensning.

6. Redegørelse for håndtering af uheld/fejl

Her er det især de uheld og fejl der kan have konsekvenser for spildevandsmængde og sammensætning der er vigtige at redegøre for.

Driftsprocedurer/-instruktioner (Bilag).

7. Virksomhedsforslag/input til vilkår og egenkontrol

Herunder prøvetagning og beregningsmetoder for kontrol af vilkårsoverholdelse.

Ansøgningen sendes til os på mail spildevand@kk.dk 

Sagsbehandlingstid

Du kan forvente svar inden for op til et år, fra vi har modtaget alle oplysninger i sagen.

Vaskehal

Ansøgning om tilslutning til offentlig kloak fra bilvaskehal. Det skal en ansøgning indeholde.

  1. Adresse og matrikelnummer for bilvaskehallen
  2. Ansøgers navn, adresse, kontaktperson
  3. Ejerforhold: Hvem er ejer og driftsansvarlig?
  4. Kontaktperson for betaling af vandafledningsbidrag
  5. Ønskes tilladelsen sendt elektronisk? Angiv en e-mailadresse
  6. Beskrivelse af anlægget og vaskemetoder. Gerne med tegninger der angiver vand- og spildevandstrømme.
  7. Hvilke typer køretøjer vaskes i vaskehallen? Biler, lastbiler, busser? Andre?
  8. Skønnet antal vaske pr. dag og år
  9. Vedlæg liste over vaske- og rengøringsmidler samt tilhørende sikkerhedsdatablade. Sikkerhedsdatabladene må helst gerne være udformet i henhold til CLP-reglerne.
  10. Recirkuleres vandet eller benyttes der andre former for renere teknologi?
  11. Etableres bilvaskehallen i forbindelse med en anden aktivitet, fx autoværksted, benzinstation eller godkendelsespligtig kapitel 5 virksomhed/biaktivitet? Hvis der allerede er kontakt med Københavns Kommune vedrørende dette forhold, angiv da venligst sagsnr.
  12. Total vandmængde og maksimal volumenstrøm (L/s)
  13. Oplysninger om sandfang; Type, fabrikat, størrelse (læs forskrift)
  14. Oplysning om olieudskiller; Type, fabrikat, størrelse (læs forskrift)
  15. Er der planlagt andre renseforanstaltninger? Vedlæg beskrivelse af anlægget.
  16. Spildevandets sammensætning før og efter rensning. Oplys hvad der vides om pH, suspenderet stof, olie, tungmetaller og andre relevante stoffer
  17. Afløbsforhold for hallen og pladsen. Vedlæg tegning/kort.
  18. Forventet opstartsdato

Send ansøgningen til os på mail spildevand@kk.dk

Sagsbehandlingstid

Du kan forvente svar op til 12 uger, fra vi har modtaget alle oplysninger i sagen.

Vaskeplads

Ansøgning om tilslutning til offentlig kloak til vaskeplads. Det skal en ansøgning indeholde:

  1. Adresse og matrikelnummer for aktiviteten
  2. Ejerforhold
  3. Beskrivelse af aktiviteter på pladsen
  4. Vandforbrug til vask/spuling:
    • Totalt, årligt forbrug angivet i m3/år
    • Max. flow angivet i m3/time eller liter/sekund
    • Er der vandmåler for vask/spuling?
  5. Antal vaske pr. år
  6. Om der bruges højtryksspuling
  7. Oversigt over anvendte vaskemidler. Vedlæg gerne sikkerhedsdatablade i henhold til CLP-reglerne:
    • Navn
    • Producent
    • Aktivstoffer, med angivelse af A-, B- og C-stoffer?
  8. Afløbsforhold:
    • Plan med angivelse af sandfang/olieudskiller (læs forskrift)
    • Angivelse af riste for afstrømning af regnvand
  9. Beskrivelse af renseforanstaltning, sandfang, olieudskiller (læs forskrift), andet.
    • Producent
    • Type, f.eks. om det er en klasse I eller klasse II olieudskiller
    • Tegning og dimensionering
    • Dokumentation for etablering af prøvetagningsbrønd med frit faldende vandstråle

Send ansøgningen til os på mail spildevand@kk.dk

Sagsbehandlingstid

Du kan forvente svar op til 12 uger, fra vi har modtaget alle oplysninger i sagen.

Midlertidig afledning af spildevand

Når I bygger eller anlægger, skal I altid søge om en tilladelse til midlertidig afledning af spildevand.
Sagsbehandlingstid op til 4 uger.

Kontakt

Spildevand

Njalsgade 13

2300 København S

Telefontider

Mandag

09:00 - 16:00

Tirsdag

09:00 - 16:00

Onsdag

09:00 - 16:00

Torsdag

09:00 - 16:00

Fredag

09:00 - 16:00