Søg

Digital Post fra offentlige myndigheder

Du har med ny Digital Post flere muligheder for at modtage din post fra offentlige myndigheder.

Effektiv kollektiv trafik

I København arbejder vi løbende på at forbedre den kollektive trafik, der skal sikre byens passagerer en hurtig og effektiv rejse.

København vokser. I 2031 forventes der at være omkring 100.000 flere københavnere end i 2019. Det øger trængslen på vejene, og det sætter kapaciteten i den kollektive trafik under pres. 

Derfor arbejder vi på at forbedre den kollektive trafik og gøre den attraktiv for flere. Det gør vi ved at højne serviceniveauet, reducere rejsetiden og sikre bedre tilgængelighed og gode sammenhænge mellem de forskellige transportformer både til, fra og i København. 

Over de kommende år vil du derfor kunne opleve en række tiltag og forbedringer i den kollektive trafik og i bybilledet. De skal sikre, at trafikken kan afvikles mere glidende. 

Nye tiltag i den kollektive trafik

Den 29. september 2019 åbnede Københavns nye metrolinje, Cityringen, med 17 nye metrostationer. Den har givet københavnere i de tætteste bydele mindre end 10 minutters gang til nærmeste metro- eller togstation. Og den har bundet byen sammen på en helt ny måde. Derudover åbnede metroen til Nordhavn den 28. marts 2020 med to nye stationer. Det bragte det samlede antal metrostationer op på 39. I 2024 åbner udvidelsen af metroen til Sydhavn og Ny Ellebjerg med fem nye stationer. 

Fremkommeligheden for busserne forbedres på en række særligt udsatte strækninger i byen. Og mulighederne for at etablere en letbaneforbindelse eller BRT på Frederikssundsvej skal undersøges. Samtidig er undersøgelsen af metrobetjening af Lynetteholm i gang. 

Målet er at gøre den kollektive trafik attraktiv for flere og sikre en effektiv infrastruktur, så vi hver især kan transportere os nemt og hurtigt, hvorhen vi gerne vil. Det er nemlig et mål i Kommuneplan 2019, at 75 procent af alle ture i København skal foregå i gang, på cykel eller med kollektiv trafik. 

Her kan du læse om en række af de projekter, vi arbejder på, eller for nyligt har afsluttet. Projekterne skal forbedre den kollektive transport og infrastrukturen i København.

Igangværende projekter

Sydhavnsmetro på vej

København får i disse år nye metrolinjer. De vil binde byen endnu tættere sammen og betyde en markant forbedring af den kollektive trafik i byen.

Den 29. september 2019 åbnede Cityringen med 17 nye metrostationer. Den 28. marts 2020 åbnede Nordhavnsmetroen og blev koblet til Cityringen med to nye metrostationer: Nordhavn St. og Orientkaj St. I 2024 bliver Sydhavnsmetroen også en del af den københavnske metro med fem nye metrostationer.

Metro til Sydhavn 

Med Sydhavnsmetroen vil flere centrale bydele i København blive koblet på metronettet. Den åbner i 2024 og vil være en afgrening af Cityringen og fungere som en forlængelse af pendullinjen fra Nordhavn til København H. Sydhavnsmetroen vil dermed blive en integreret del af trafikken på Cityringen med direkte adgang til de mest centrale metro- og togstationer. Sydhavnsmetroen får fem stationer: Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg. 

Læs mere om Metro til Sydhavn på Metroselskabets hjemmeside.

Kontakt 
Fuldmægtig Jacob Andersen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling

Nordhavnstunnelen

Den 18. juni 2014 aftalte staten og Københavns Kommune at anlægge en tunnel under Svanemøllebugten, der forbinder Nordhavnsvej med ydre Nordhavn. Formålet er at skabe bedre adgang til de områder, By & Havn byudvikler i Nordhavn og at lede tung trafik fra container- og krydstogtterminalen væk fra Nordhavn, så hurtigt som muligt.

Vejdirektoratet har, efter opdrag fra Københavns Kommune, og i samarbejde med By & Havn, udført en VVM-undersøgelse af en Nordhavnstunnel. VVM-redegørelsen lå klar i efteråret 2016 og indeholder fire forslag til tunnelens udformning, placering og forbindelse til vejnettet i København.

Københavns Borgerrepræsentation besluttede i august 2018 og maj 2019, at Nordhavnstunnelen anlægges som den længst mulige løsning, og at der etableres en erstatningshavn for lystbåde i Færgehavn Nord. Erstatningshavnen er nødvendig, fordi ca. 600 lystbåde skal flyttes i anlægsperioden. Tunnelen skal derudover anlægges i etaper. Det sikrer, at lystbåde, kajakker mv. kan sejle ind og ud af havnen i størstedelen af anlægsperioden. Efter krav fra staten skal Nordhavnstunnelen forberedes til en Østlig Ringvej.

Folketinget vedtog anlægsloven for Nordhavnstunnelen i december 2019. Vejdirektoratet har siden projekteret tunnel og erstatningshavn i detaljer, gennemført udbud af erstatningshavnen og sat anlæg af havnen i gang.

Etablering af Nordhavnstunnellen

Nordhavnstunnellen bliver 1,4 km lang og er forberedt til en eventuel fremtidig Østlig Ringvej. Tunnelen starter fra Nordhavnsvej og ender ved Kattegatvej på Nordhavn. Nordhavnstunnelen forventes at åbne for trafik med udgangen af 2027 til en pris på ca. 3,4 mia. kr.

Vejdirektoratet har sendt tunnelen i udbud i november 2021. Tunnelen forventes anlagt fra primo 2023 til 2027. Vejdirektoratet overdrager tunnelen til Københavns Kommune, når tunnelen er færdig.

Erstatningshavn

Nordhavnstunnelen påvirker de mange lystsejlere i Svanemøllehavnen, imens den bygges. Vejdirektoratet anlægger derfor en erstatningshavn ved Færgehavn Nord med plads til cirka halvdelen af de 1500 både, der lige nu ligger i Svanemøllehavnen.

Erstatningshavnen er under anlæg af entreprenøren Munck Havne og Anlæg A/S. Den forventes at være færdig ultimo 2022.

Se mere information om Nordhavnstunnelen på Vejdirektoratets hjemmeside.

Kontakt
Vejdirektoratet på nordhavnstunnel@vd.dk

eller

Specialkonsulent Anne Fischer Olesen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Letbane eller BRT fra Gladsaxe til Nørrebro Station via Frederikssundsvej

I Københavns Kommune arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre byen. Det gælder også den kollektive infrastruktur. Den skal gøre det nemt og effektivt at komme rundt til alle dele af byen.

Københavns Kommune har de seneste år undersøgt mulighederne for at etablere en letbaneforbindelse mellem Gladsaxe trafikplads og Nørrebro station. På den måde kan den kommende letbane i Ring 3 og Cityringen blive forbundet via en letbane på Frederikssundsvej.

Med Budget 12 igangsatte Borgerrepræsentationen en omfattende forundersøgelse af denne letbane. Her blev forhold som linjeføring, kapacitet, indpasning i byen, passagerpotentiale og økonomi undersøgt. Resultaterne lå klar i 2014 og blev præsenteret i udgivelsen Letbane på Frederikssundsvej.

På baggrund af undersøgelserne fra 2014 besluttede Københavns Kommune med Budget 15 at gå videre med arbejdet.  Det resulterede i en udvidet screening af letbanen i samarbejde med Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden. Den udvidede screening var færdig i 2018 og blev udgivet i resumérapporten: ”Letbane fra Nørrebro st. til Gladsaxe trafikplads”.

I Budget 22 blev det besluttet, at der skal laves en udredning af både en letbane og BRT (Bus Rapid Transit) fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads. Staten har ligeledes afsat midler til en undersøgelse af letbane på strækningen i Aftale om Infrastrukturplan 2035, og Gladsaxe Kommune vil også deltage i arbejdet.

Letbane øger serviceniveauet

Resumérapporten fra 2018 viser, at en letbane kan skabe et markant kvalitetsløft i den kollektive trafik mellem Gladsaxe og København og skabe bedre sammenhæng til byområder som Tingbjerg og det nordlige Husum. En letbane kan påvirke byudviklingen på strækningen positivt og øge antallet af passagerer. Letbanen forventes at få 15 mio. passagerer om året.

I de forskellige undersøgelser, der har været lavet siden 2012, har der ikke indgået BRT. I den kommende udredning vil BRT også blive undersøgt, så det bliver klart om den har de samme effekter som letbanen ift. f.eks. passagerpotentiale og byudvikling.

Letbanen kort fortalt 

Den undersøgte letbanelinje fra Gladsaxe trafikplads til Nørrebro Station er på godt 8,7 km og har 16 stationer. Den kører hvert fjerde minut i dagtimerne og hvert ottende minut om aftenen og om søndagen. Turen med letbanen mellem de to endestationer vil kunne tilbagelægges på ca. 24 min. På strækningen fra Husum Torv til Nørrebro Station vil letbanen komme 6 minutter hurtigere frem end busserne gør i dag.

Prisen for projektet anslås til ca. 3 mia. kr. inklusiv 50 procent korrektionstillæg. Rejsetid, anlægsomkostninger mv. er ikke tidligere undersøgt for BRT, men vil indgå i udredningen. Derudover vil letbanen bliver undersøgt mere detaljeret end i de tidligere undersøgelser.

Fra vision til realisering

Det forventes, at udredningen af letbane og BRT vil tage ca. to år. På baggrund af udredningen, kan der træffes en principbeslutning om at anlægge letbane eller BRT, hvis det er et politisk ønske. Fra en principbeslutning er truffet til et anlæg vil kunne være i drift, vil der erfaringsmæssigt gå 8 til 10 år.

Forbindelse over Vestvolden

I Budget 20 blev der afsat midler til lovforberedende arbejde for en vejforbindelse over Vestvolden, som er fredet. Forbindelsen skal forbinde Bystævneparken og Husum til Tingbjerg. Baggrunden for forbindelsen er lovgivningen om parallelsamfund og den udviklingsplan for Tingbjerg som denne lovgivning kræver. Det har her været en forudsætning fra staten, at der bliver etableret forbindelse mellem Bystævneparken og Tingbjerg. Forbindelsen vil være forberedt til letbane eller BRT. Vejdirektoratet er ansvarlig for arbejdet.

Du kan læse mere om arbejdet på Vejdirektoratets hjemmeside. 

Kontakt
Fuldmægtig Pelle Erik Bjerg Mortensen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Mål for gang til Kommuneplan 2019

I Københavns Kommune arbejder vi på at reducere miljøpåvirkningen fra transport og udbrede brugen af grønne transportmidler. Som en del af Københavns målsætning om at blive CO2-neutral i 2025, fremgår det af KBH 2025 Klimaplanen, at 75 procent af alle ture i København skal foregå i gang, på cykel eller med kollektiv trafik.   

I Kommuneplan 2019 indgår der et mål om, at biltrafikken i 2025 maksimalt skal udgøre 25 % af alle ture, der foretages i København. Dertil fordeler antallet af ture sig på mindst 25 % gang, 25 % cykling og 25 % kollektiv transport i 2025.

Med Kommuneplan 2019 fik Københavns Kommune også et nyt mål for gang. Det lyder: “At komfort, fremkommelighed og tryghed for fodgængere forbedres, så det gennemsnitlige antal af daglige gangture pr. københavner i København øges med 20 % i forhold til 2017”.

Det nye trafikmål skal være med til at sætte yderligere fokus på gang som en vigtig form for grøn transport. Mere gang kan både give københavnerne den daglige motion og understøtte et aktivt byliv med oplevelser i byens mange rum. Med et nyt trafikmål for gang bliver det muligt at målrette en strategi for fremtidens fodgængere, prioritere indsatser og skabe et bedre byliv.

Se mere information om Københavns Kommunes visioner og mål på transport- og klimaområdet i Kommuneplan 2019.

Kontakt
Fuldmægtig Liva Marie de Vries Bækgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling 

Forundersøgelse af metrobetjening af Lynetteholmen

På baggrund af Principaftale om anlæg af Lynetteholmen af 5. oktober 2018 blev der igangsat en forundersøgelsen af metrobetjening af Lynetteholm. Borgerrepræsentationen godkendte den 22. november 2018 principaftalen og tog den 31. januar 2019 kommissorium for metroforundersøgelsen til efterretning.

Lynetteholm er planlagt til at få et omfang på ca. 2 mio. etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri og vil kunne huse omkring 35.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. En central præmis for byudviklingsområdet er metrobetjening til Københavns centrum.

Der er flere muligheder for at metrobetjene Lynetteholm fra henholdsvis nord og fra syd. Forundersøgelsen belyser de forskellige løsninger og linjeføringer. På baggrund heraf afdækkes den samlede økonomi samt fordele og ulemper ved de forskellige linjeføringer og for det samlede metronet. En forlængelse af Nordhavnsmetroen samt en linjeføring fra København H til Lynetteholm indgår bl.a. i forundersøgelsen. Derudover er mulighederne for efterfølgende udbygning og forlængelse af de udvalgte metrolinjer samt afledte byudviklingsmæssige og økonomiske konsekvenser for de øvrige planlagte byudviklingsområder i København analyseret.

Forundersøgelsen har været organiseret i en styregruppe med deltagere fra Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune (formand), Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Frederiksberg Kommune, Vejdirektoratet, By & Havn og Metroselskabet.

Videre proces

Forundersøgelsen vedr. metrobetjening af Lynetteholm blev afrapporteret i august 2020.

Forundersøgelsen viser, at M5 og M5 Vest afhjælper kapacitetsudfordringen over havnesnittet, og at evt. fremtidige kapacitetsudfordringer kan løses ved at øge frekvensen. For M5 Vest er det dog en forudsætning, at denne anlægges som en fuld linje. Anlæg af M4 løser ikke kapacitetsudfordringerne over havnesnittet. M4 kan heller ikke levere tilstrækkelig kapacitet til at betjene en ny stor bydel som Lynetteholm.

Den 31. august 2020 indgik en række partier i forbindelse med forhandlingerne om Budget 21 en delaftale vedr. Lynetteholm. Det fremgår af aftalen, at ”Lynetteholm skal metrobetjenes. Der igangsættes en VVM-undersøgelse med udgangspunkt i metrolinje M5 eller M5 Vest på en sådan måde, at nye byudviklingsområder bliver metrobetjent”.

Der arbejdes i øjeblikket på at konkretisere den linjeføring, der vil skulle indgå i en evt. VVM-proces.

Kontakt
Fuldmægtig Jacob Andersen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Tilpasning af metro i Ydre Nordhavn

Borgerrepræsentationen tog på sit møde den 16. december 2021 undersøgelsen om linjeføringer for metro til Ydre Nordhavn til efterretning og besluttede samtidig at igangsætte en udredning af de to metrolinjer Rød variant (tre stationer) og Blå hovedforslag (to stationer) fra screeningsrapporten. Resultatet af undersøgelsen kan læses her.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i Borgerrepræsentationens beslutning i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2019 om, at kommunen skal ”arbejde for at bevare hele Nordhavnstippen fx ved, at Metroselskabet undersøger muligheden for at lave en linjeføring for den sidste etape af Nordhavnsmetroen, så den placeres syd for Nordhavnstippen”.

I undersøgelsen er forskellige linjeføringer samt fordele og ulemper ved hver løsning undersøgt og bl.a. dækning ift. stationsnærhed, økonomi samt mulighed for en sammenhængende byudvikling af Ydre Nordhavn er blevet belyst. Derudover indgår klima- og bæredygtighedshensyn. Analysen er udarbejdet på screeningsniveau, hvor der regnes anlægsøkonomi og restfinansiering med 50 % korrektionstillæg for de undersøgte linjeføringer.

Tilpasning af metrolinjeføringen i Ydre Nordhavn tager udgangspunkt i tre forudsætninger. For det første ønsket om at bevare hele Nordhavnstippen og at føre metroen syd herom. For det andet den ændrede udbygningstakt for Svanemølleholm og Tunnelfabrikken. For det tredje, at linjeføringen skal ses i sammenhæng med Lynetteholm.

Udredningen af de to metrolinjer forventes afsluttet i 2023. Dernæst kan der tages politisk stilling til, hvilken linjeføring der ønskes.

Kontakt
Fuldmægtig Jacob Andersen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Trafikanalyse af bypark ved Vesterbro Passage

I Budget 22 blev det besluttet, at der skal arbejdes videre med en bypark ved Vesterbro Passage, der er strækningen af Vesterbrogade mellem H.C. Andersens Boulevard og Bernstorffsgade.

Et af de første skridt er at udarbejde en trafikanalyse. Hovedopgaven for trafikanalysen er at undersøge, om de mange busser, der kører på strækningen i dag, kan køre ad andre veje, så etablering af byparken bliver en mulighed. En omlægning af busserne skal kunne fungere ift. busdriften og i forhold til anden trafik i området, varelevering og andet.

Trafikanalysens første fase forventes at foregå i 2022. Herefter kan der tages politisk stilling til, om kommunen skal gå videre med etablering af byparken.

Kontakt
Chefkonsulent Jacob Lundgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Gennemførte projekter

Cityringen

Med 17 nye underjordiske stationer, og en længde på ca. 15 km, binder Cityringen Indre By, brokvartererne og Frederiksberg sammen på en helt ny måde. Med åbningen af afgreningen til Nordhavn og to nye stationer tilbydes Nordhavn nu også en effektiv kollektiv transportform, og bliver dermed knyttet tæt til det øvrige København.

I kombination med S-togslinjer, og den eksisterende metro, er der nu finmasket banenet i centrum af hovedstaden. Det betyder, at 85 procent af alle boliger, arbejds- og studiepladser i de tætteste bydele ligger indenfor 600 meters afstand af en metro- eller S-togsstation. For de fleste københavnere i de tætteste bydele bliver der mindre end 10 minutters gang til den nærmeste station.

Cityringen forventes at få cirka 250.000 passagerer om dagen. Samtidig øges passagerantallet på de eksisterende metrolinjer. Cityringen er således en central del af byens kollektive trafik med metrotog med få minutters mellemrum og korte rejsetider.

Læs mere om Cityringen og metrobyggeriet på Metroselskabets hjemmeside.

Kontakt 
Fuldmægtig Jacob Andersen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling

Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2)

Analysen ”Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2” (KIK 2) er igangsat på baggrund af Kommuneplan 2015. I kommuneplanen indgår det, at det fremtidige behov for udvidelser af den højklassede kollektive trafik i København skal undersøges.

Københavns Kommune har en kraftig befolkningsvækst. Selv med de planlagte infrastrukturprojekter vil der komme yderligere pres på infrastrukturen i de kommende år på grund af det stigende antal indbyggere.

Beregninger viser, at trafikken i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune øges med ca. 50% i 2050 i forhold til i dag. En sådan stigning vil øge trængslen på vejnettet. Men den centrale del af det eksisterende metrosystem mellem Kongens Nytorv og de første stationer på Amager vil også blive belastet. Konkret viser beregningerne, at 50-70% af passagererne på Amagerbro og Christianshavn metrostationer vil blive efterladt på perronen i morgenmyldretiden i 2035, fordi der ikke er mere plads i metroen.

Københavns Kommune har analyseret mulige udbygninger af den kollektive trafik. Der er set på både metro, letbane og hurtige busser i egen bane (såkaldt BRT).

Resultaterne er samlet i rapporten ”Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2” (KIK2). Rapporten konkluderer, at kapacitetsproblemerne i metroen mellem Kongens Nytorv og de første stationer på Amager (”havnesnittet”) er vigtigst at få løst.

Derudover gives der en række anbefalinger til det videre arbejde:

  • Det anbefales, at der påbegyndes et udredningsarbejde om en metro over havnesnittet for strækningen Rigshospitalet til Refshaleøen. Dette bør ske i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet, Frederiksberg Kommune og Metroselskabet. Konkret stillingtagen til afgrænsning af første etape, fx fra København H til Prags Boulevard, bør ske på baggrund af denne udredning.
  • Det anbefales, at såfremt der påbegyndes et udredningsarbejde for en letbane fra Gladsaxe Trafikplads via Tingbjerg og Frederikssundsvej til Nørrebro St., skal en mulig senere forlængelse af letbanen til Nørreport St. indgå i udredningsarbejdet.
  • Det anbefales, at der arbejdes frem mod et langsigtet infrastrukturbillede, der udover eksisterende skinnebåren kollektiv trafik, vil bestå af metro København H - Prags Boulevard i 2035, letbane på Frederikssundsvej senest i 2035, letbane ad Nørrebrogade senest i 2050 og Metro Havnering i 2050 (eventuelt etableret i flere etaper).
  • Det anbefales, at der arbejdes videre med en ny BRT-løsning til betjening af Bispebjerg og Tagensvej til Nørreport St. BRT har en stor passagereffekt på strækningen fra Nørreport St. ad Tagensvej til Bispebjerg og vil kunne kæde en række stationer og baneforbindelser sammen på tværs.

Borgerrepræsentationen tog på mødet den 22. november 2018 analyserapporten til efterretning. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at en metrostrækning fra Københavns H via Kløverparken til Refshaleøen skal indgå i den forundersøgelse, der udarbejdes om metrobetjening af Lynetteholmen. Det blev desuden besluttet, at der skal optages dialog med staten om finansiering af en udredning om en letbane fra Gladsaxe Trafikplads via Tingbjerg og Frederikssundsvej til Nørrebro St.

Anbefalingerne til udbygning af den kollektive trafikale infrastruktur vil blive indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2019.

Screeningsrapporten, der ligger forud for KIK2-analyserapporten, blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 21. september 2017. Du kan læse screeningsrapporten her.

Kontakt 
Fuldmægtig Jacob Andersen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling

Den Kvikke Vej

Den Kvikke Vej er en strækning mellem Nørreport Station og Ryparken Station, hvor busserne har særligt gode forhold og på en stor del af strækningen har fået sin egen bane ude i midten af vejen. Det sikrer, at bussen kan komme hurtigt og rettidigt frem gennem byen, selv når trafikken er tættest.

Bustrafik i tæt trafik

Den Kvikke Vej stod færdig i efteråret 2014 og blev etableret for at forbedre forholdene i den kollektive trafik i området omkring Rigshospitalet og Vidensbydelen Nørre Campus. Her finder man en af Europas største koncentrationer af uddannelse og forskning inden for natur- og sundhedsvidenskab. Mange patienter, besøgende, studerende og forskere er derfor afhængige af god adgang til og fra området med den kollektive trafik.

Området ligger dog i en trafikkorridor et stykke fra både S-tog, regionaltog og metro og gør derfor en stærk infrastruktur i bustrafikken nødvendig.

Bussens egen vej

Den Kvikke Vej er etableret på strækningen mellem Nørreport Station og Ryparken Station, hvor bussen har fået sin egen bane i midten af vejen på det meste af strækningen. Her kører bussen uden at blive generet af den øvrige trafik, og samtidig uden at genere biler og cyklister.

Den Kvikke Vej er indrettet med intelligente lyssignaler, der giver bussen grøn bølge på strækningen og sikrer en hurtig rejsetid. Samtidig kører der busser hvert andet til tredje minut alle hverdage fra morgen til aften og gør rejsen yderst fleksibel.  

Øget komfort på Den Kvikke Vej

Den Kvikke Vej har mindsket køretiden med op mod 18 procent i myldretiden. Samtidig er stoppestederne, som de første i Danmark, indrettet med busperroner i samme niveau som bussen. Det gør det nemmere at komme ind og ud af bussen og øger rejseeffektiviteten.

Den Kvikke Vej er finansieret af Københavns Kommune og Trafik- og Byggestyrelsen og har et samlet budget på 133 mio. kr.

Find mere information om Den Kvikke Vej på Movias hjemmeside.

Læs mere om projektets konkrete resultater i evalueringen af Den Kvikke Vej.

Kontakt
Fuldmægtig Pelle Erik Bjerg Mortensen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Busprojekt på Frederikssundsvej

I en storby som København er trafikken ofte tæt. Trængslen på vejene påvirker også den kollektive trafik, hvor busser fanges i kødannelser og kørsel ved lave hastigheder. Det øger rejsetiden og giver buslinjerne uregelmæssig drift til gene for passagererne.

Visse strækninger i byen er særligt udsatte. Det gælder fx Frederikssundsvej fra Nørrebro Station til kommunegrænsen, hvor busserne dagligt har haft udfordringer gennem trafikken til gene for de ca. 30.000 daglige påstigere på strækningen.

For at forbedre bussernes fremkommelighed, vedtog Københavns Borgerrepræsentation et forslag om en højklasset busløsning på Frederikssundsvej i 2014.

Højklasset busløsning på Frederikssundsvej

Projektet er gået ud på at indrette Frederikssundsvej med busbaner og intelligent styring af lyssignalerne og skabe forbedrede forhold for passagererne ved stoppestederne med læskærme og store perroner, så man undgår konflikter med cyklisterne.

Samtidig er tre stoppesteder blevet nedlagt for at forbedre rejsehastigheden og regulariteten. Projektet forventes at forbedre bussernes rejsetid med op til 20 procent på strækningen og øge bussernes regularitet med 50 procent.

Bedre drift – flere rejsende

Anlægsarbejdet for busprojektet stod færdig i slutningen af 2016. Beregninger fra Movia viser, at det færdige projekt vil øge passagertallet med ca. en kvart million passagerer på Frederikssundsvej hvert år.

Udbygningen på Frederikssundsvej er finansieret af Københavns Kommune med medfinansiering af staten på knap halvdelen af udgifterne. De samlede omkostninger for projektet beløber sig til 64,24 mio. kr.

En letbaneforbindelse undersøges

Københavns Kommune undersøger i øjeblikket muligheden for etableringen af en letbaneforbindelse fra den kommende letbane i Ring 3 via Frederikssundsvej til Nørrebro Station. Der er endnu ikke truffet politisk beslutning om at etablere letbanen, men den er undersøgt gennem flere år.

Se mere information om busprojektet på Frederikssundsvej og politiske indstillinger.

Kontakt
Chefkonsulent Jacob Lundgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Flintholm Station

Flintholm Station er et centralt trafikknudepunkt i København med både S-tog, metro og busser. Flintholm Station blev derfor, som en del af Københavns Kommunes Budget 2010, udpeget som et projekt under det såkaldte Bynet 2018.

Bynet 2018 var Københavns Kommunes overordnede strategi, der handlede om at forbedre og tilpasse busbetjeningen i København og sikre at tog, bus og metro supplerer hinanden bedst muligt. Bynet 2018 fik afsat 107 mio. kr. med Budget 2010 til forbedringer i perioden 2010 til 2014. 

Bedre forhold – flere rejsende

Formålet med projektet ved Flintholm Station har været at tiltrække flere passager til stationen og få flere til at benytte den kollektive trafik. For at opnå dette, har Københavns Kommune og staten i alt investeret 50 mio. kr. i forbedringer af bussernes fremkommelighed og passagerforholdene på Flintholm Station.

Konkret har indsatsen resulteret i, at antallet af buslinjer til og fra Flintholm Station er øget fra fire til syv linjer og dermed en stigning i busafgange fra 38 til 60 afgange i timen. Fremkommeligheden i busnettet omkring Flintholm Station er blevet forbedret på en række strækninger med bl.a. busbaner og trafikregulering ved lyskrydsene, der har sikret busserne hurtigere rejsetid.

Endelig er forpladsen på stationen blevet ombygget, så de ekstra busser kan afvikles samtidig med, at gående og cyklister kan færdes sikkert. Desuden er passagerforholdene forbedret markant med bl.a. forbedrede venteforhold, gangveje og øget trafikinformation. 

Investeringer har givet pote

Investeringerne på og omkring Flintholm Station har haft væsentlig indflydelse på stationens funktion som trafikalt knudepunkt. En måling fra 2014/2015 har vist, at indsatsen har medført en stigning i passagerer på Flintholm Station på 40 procent i busserne, 6 procent i metroen og 2 procent i S-togene.

Kontakt
Chefkonsulent Jacob Lundgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Busældrepakken

I København investerer vi løbende i at gøre det kollektive transportsystem tilgængeligt og attraktivt for flere. Københavns Borgerrepræsentation besluttede med Budget 15 at gøre en ekstra indsats, så busserne bliver mere tilgængelige for ældre og gangbesværede.

Økonomisk indsprøjtning til gavn for de ældre

Med busældrepakken i Budget 2015 blev der afsat 9,4 mio. kr. til anlæg af bedre venteforhold og tilpasning af stoppesteder. Samtidig blev der afsat 5 mio. kr. årligt i driftsmidler til en række busrutejusteringer. Dermed kunne busserne komme tættere på, hvor der bor relativt mange ældre og gangbesværede og gøre rejsen mere komfortabel og sikker samt øge tilgængeligheden – også for de ældste passagerer.

Bedre busbetjening til flere

I august 2017 er de sidste dele af ældrepakken blevet gennemført. I alt er cirka 90 stoppesteder og seks buslinjer blevet tilpasset. Hermed har ca. 2000 ældre borgere fået bedre adgang til lokal busbetjening i København og bedre venteforhold ved busstoppestederne. 

Kontakt
Chefkonsulent Jacob Lundgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling 

Busfremkommelighed på Enghavevej/Blegdamsvej 3A

På visse strækninger i byen døjer busserne med lange rejsetider og dårlig regularitet. Det gælder særligt i myldretiden og er til gene for de mange passagerer.

Forbedret fremkommelighed for buslinje 3A

Borgerrepræsentationen afsatte derfor 16 mio. kr. med Budget 2016 til at forbedre fremkommeligheden for buslinje 3A mellem Valbyparken og Nordhavn Station. Buslinje 3A er en af de buslinjer, der har problemer med fremkommeligheden.

Med etableringen af busbaner og signalprioritering på Enghavevej og Blegdamsvej, samt forbedrede adgangsforhold og skifteforhold for passagererne, har projektet højnet servicen og forbedret rejsetiden på ruten for de ca. 5 mio. årlige passagerer. Tiltagene er sket uden at forringe fremkommeligheden for den øvrige trafik.

Bedre service – flere rejsende

Projektet på Enghavevej stod færdigt i efteråret 2016. Projektet på Blegdamsvej var færdigt i efteråret 2018. Den kortere rejsetid og de mere stabile afgangstider forventes at medføre en stigning i antal passagerer, som rejser med linje 3A. Herudover betyder den kortere rejsetid også, at det samlede antal køreplanstimer reduceres, hvilket vil medføre en økonomisk besparelse for Københavns Kommune.

Da Nyt Bynet åbnede den 13. oktober 2019, blev buslinje 3A erstattet af henholdsvis 1A på strækningen ved Blegdamsvej og 9A på strækningen ved Enghavevej. Begge buslinjer har fået gavn af den forbedrede busfremkommelighed. Projektet blev støttet med 8 mio. kr. af Trafikstyrelsen. 

Kontakt
Fuldmægtig Pelle Erik Bjerg Mortensen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

+Way på 5C

København har fået sine første +Way-busser med CO2-neutral drift på Nordens travleste buslinje 5C - Cityline. Det betyder renere luft og mere effektiv rejse for buslinjens ca. 20 mio. passagerer årligt. 5C rullede ud på de københavnske veje i april 2017 og har erstattet den tidligere buslinje 5A med den forbedrede og mere miljøvenlige udgave 5C.

Renere luft

5C-busserne er et vigtigt tiltag i Københavns indsats for at skabe en mere effektiv og grønnere kollektiv transport. Busserne kører CO2-neutralt på biogas og udleder 72 procent mindre NOx og 33 procent mindre partikeludledning end 5A busserne gjorde.

Med 5C’s høje miljøstandard har København sænket sin samlede udledning af CO2 fra busser med ca. 20 procent. Dermed er lanceringen af 5C-busserne også et vigtigt skridt for den kollektive trafik mod målet om et CO2-neutralt København i 2025. 

Effektiv rejse og forlængelse til Herlev Hospital

Samtidig med udskiftningen af linje 5A til 5C er det blevet nemmere og mere effektivt at komme gennem byen. Det skyldes at 5C er blevet anlagt som Movias højklassede buskoncept +Way, der kombinerer hurtig og effektiv transport med attraktive byrum.

+Way linjer kører hyppigt med høj rejsehastighed ad trængselsfrie traceer, har god trafikinformation og trygge stoppesteder med nemme på- og afstigningsforhold. Det skal skabe et højt serviceniveau i busdriften, så passagerer kan komme hurtigt frem uden forsinkelser på grund af trængsel.

Ruten for linje 5C er blevet forlænget fra Husum Torv til Herlev Hospital, der gør det muligt at komme fra Københavns Lufthavn til Herlev Hospital uden skift. Derudover har Københavns Kommune tilpasset Frederikssundsvej med en række forbedringer, som en del af +Way-løsningen, så busserne på linje 5C kan komme hurtigere frem gennem trafikken – også i myldretiden.

Plads til flere rejsende

Busserne på 5C har langt større kapacitet end de tidligere 5A busser. De nye busser er med deres 18,75 meter fem meter længere end deres forgængere. Det giver plads til 65 flere passagerer i hver bus, der kan rumme i alt 147 passagerer. Det gør 5C i stand til at betjene ca. 30 procent flere passagerer end hidtil i myldretiden.

Med lanceringen af linje 5C forventes passagertallet på buslinjen at stige med omkring 1 mio. passagerer årligt.

Hvis du vil vide mere

Se mere information om 5C på trafikselskabet Movias hjemmeside.

Etableringen af 5C med 18,75 meter ledbusser med særlige miljøegenskaber blev besluttet af Københavns Borgerrepræsentation med Budget 2015.

Kontakt
Fuldmægtig Pelle Erik Bjerg Mortensen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen
Center for Byudvikling

Tilpasning af busnet til Cityringen

Den 29. september 2019 åbnede Københavns nye metrolinje, Cityringen, med 17 nye metrostationer. Cityringen forbinder, via en 15,5 km underjordisk tunnel, København på en helt ny måde og øger fremkommeligheden gennem byen.

Med Cityringen vil 85 procent af københavnerne i de tætteste bydele have mindre end 10 minutters gang til nærmeste metro- eller togstation. Cityringen har givet et stort løft til den samlede kollektive trafik i København, som forventes at få 100.000 nye passagerer dagligt.

For at skabe det bedst muligt kollektive transportnet, har Movia og kommunerne i hovedstadsområdet arbejdet længe på at tilpasse busnettet til Cityringen. Det nye busnet kaldes Nyt Bynet, og det åbnede den 13. oktober 2019. Nyt Bynet omfatter ændringer på 33 buslinjer i 12 kommuner.

Læs mere om Nyt Bynet og de enkelte buslinjer.

Busnet tilpasses strategisk og lokalt

Planlægningsarbejdet med et nyt busnet tilpasset Cityringen, er sket af to omgange.

Første del af arbejdet stod på i 2016 og omhandlede det strategiske busnet, der består af A- og S-busserne. Disse busser er de største og mest passagertunge busser, som alle går på tværs af flere kommunegrænser. Når de skal ændres, kræver det enighed blandt de berørte kommuner og regioner. Borgerrepræsentationen behandlede det strategiske busnet, som en del af Movias Trafikplan 2016, den 15. december 2016. 

Anden del af arbejdet omhandlede det lokale busnet. I 2017 blev der udarbejdet et forslag til det lokale busnet i København, der omfatter alle øvrige busser end A- og S-busserne. Forslaget blev i januar 2018 sendt i høring hos lokaludvalg, Ældrerådet, Handicaprådet samt Ungerådet. På et møde d. 19. april 2018 traf Borgerrepræsentationen den endelige beslutning om et nyt samlet busnet. I forhold til det fremlagte forslag, blev der bl.a. tilføjet flere afgange og natbetjening på linje 10 på Vigerslev Allé. Linje 14 blev omlagt for at betjene Nordre Frihavnsgade. Linje 23 blev omlagt for at betjene Sølvgade og Borgergade. Linje 185 fik flere afgange på Nørre Allé. Linje 31 blev forlænget til Ålekistevej, og fik flere afgange i myldretiden for at sikre tilstrækkelig kapacitet over havnen. 

Movia holder løbende øje med det nye busnet, for at se, om passagernes rejsemønstre er som forventet, eller om der er behov for tilpasninger af busserne. Siden åbningen af Nyt Bynet er der bl.a. lavet tilpasning af busserne i Valbyområdet. Tilpasningerne vil fra juni 2021 medføre ændringer på linje 10, 23 og 133 og oprettelse af en ny linje 11 mellem Hvidovre Hospital og Indre By.  Forslaget tilgodeser borgerne ved Vigerslev Allé, som vil få en styrket betjening med flere afgange i myldretiden og dagtimerne samt en direkte forbindelse mellem Hvidovre Hospital og Indre By. 

Kontakt
Fuldmægtig Liva Marie de Vries Bækgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling 

Nørrebro St. busgade

Nørrebro Station er et centralt kollektivt trafikknudepunkt for mange transportformer. S-tog (Ringbanen) og en række buslinjer, herunder to A-busser (4A og 5C) og to S-busser (350S og 250S) mødes alle her. Med Cityringens åbning er stationen også blevet en metrostation. Nørrebro Station forventes derfor at blive Danmarks tredjestørste station med op til 35.000 daglige passagerer i bus, S-tog og metro.

Området ved Nørrebro Station har i flere år fungeret uhensigtsmæssigt. Det har betyder, at de mange passagerer har haft vanskelige adgangsforhold til bus og tog. Der er derfor i efteråret 2020 anlagt en busgade, der forbedrer trafiksikkerheden og bussernes betjening af den nye metrostation. Projektet har medvirket til et betydeligt løft af området.

Kontakt 
Fuldmægtig Pelle Erik Bjerg Mortensen
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling

Evaluering af Nyt Bynet

Movia har evalueret Nyt Bynet, der blev implementeret den 13. oktober 2019. Formålet med Nyt Bynet var at tilpasse busnettet til Cityringen, så der blev skabt et sammenhængende kollektivt transportsystem. Evalueringen har været vanskeliggjort af det reducerede passagertal pga. COVID-19.

Evalueringen viser overordnet, at Nyt Bynet er lykkedes med at understøtte sammenhængen i den kollektive transport, og at der overordnet har været positiv udvikling i den generelle rejse- og passagerudvikling. For Københavns Kommune samlet set steg antallet af kollektive rejser med 12 pct. fra september 2019 til februar 2020. Andelen af kollektive rejser, hvor metro indgår, er steget fra 30 pct. til 44 pct. i København. I samme periode er rejsetiden for bus, tog og metro faldet med 8 pct. i København, og andelen af skift er uændret for hele kommunen.

Borgerrepræsentationen har på baggrund af evalueringen besluttet mindre justeringer på linje 7A, 26 og 18.

Læs mere om den fulde evaluering af Nyt Bynet her.

Kontakt
Fuldmægtig Liva Marie de Vries Bækgaard
Send besked (kontaktformular)
Økonomiforvaltningen 
Center for Byudvikling 

Forundersøgelse af metrobetjening af Lynetteholmen
Fotograf
Metroselskabet
Billede
Metro til Ydre Nordhavn (M4 Rød/M4 Blå)
Tilpasning af metro til Ydre Nordhavn
Fotograf
Metroselskabet
Evaluering af Nyt Bynet
Fotograf
Movia

Kontakt

Team Mobilitet

Rådhuspladsen 1

1550 København V