Centerrådet i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig

Centerrådet er et kommunalt nedsat råd i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig, som sikrer en løbende dialog mellem borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse i centeret.

Formålet med centerrådet i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig er at sikre en systematisk inddragelse af brugerne i centrets arbejde. Rådet skal bidrage til at styrke kvaliteten af centrets tilbud og indsatser med udgangspunkt i borgernes perspektiv.

Centerrådet har til opgave at sikre, at brugernes stemmer bliver hørt, og fungerer som et rådgivende organ, der yder støtte og sparring i udviklingen af centrets tilbud. 

Rådets sammensætning

Centerrådet består af borgere, pårørende, medarbejdere, tilbudsledere, områdechefer og centerchef.

Forpersonen er centerchefen i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig. Næstforpersonen er en bruger og vælges af centerrådet på det første møde efter centerrådsvalget.  

I centerrådet er 12 borgere repræsenteret. Der udpeges fire borgere fra hver af de tre organisatoriske områder i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig. Hvis borger afslutter sin indsats, udpeges en ny repræsentant fra det pågældende område indenfor valgperioden  

Èn ledelsesrepræsentant fra Din Sociale Indgang samt de tre områder i centeret. Områdecheferne er ansvarlige for deltagelse. De kan enten selv deltage eller vælge at sende en leder fra deres område. Derudover kan relevante ledere deltage alt efter dagsordenen  

Medarbejderrepræsentanter udpeges efter behov. Formålet med medarbejderrepræsentanterne er at understøtte borgere og hjælpe til, at borgernes agenda bliver tydeliggjort og bidrage med viden om praksis. Konkrete medarbejdere har ikke en fast plads i rådet, men kan skifte fra gang til gang alt efter hvilken medarbejder, der støtter de valgte borgerrepræsentanter bedst.  

Centerrådssekretær er en konsulent fra centerteam i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen bolig.   

Rådets opgaver og aktiviteter

Centerrådet arbejder blandt andet med (eksempler nedenfor):

  • Dialog mellem brugere, pårørende og center
  • Rådgivning og sparring til konkrete indsatser
  • Bidrag til udvikling af tilbud og aktiviteter
  • Initiativer der styrker fællesskab og trivsel

Mødedatoer i 2026

Centerrådet i Center for Midlertidige og Selvstændige Boformer holder møde på følgende datoer:

  • 4. februar kl.16:00 – 18.00
  • 28. april kl.16:00 – 18:00
  • 5. oktober kl.16:00 – 18:00

Kontakt centerrådet i Center for Aktivitet. Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig:

Dina Folkmann Kaas

Dina Folkmann Kaas

Sekretær i centerrådet

Anne Balle Fromholt Hansen

Anne Balle Fromholt Hansen

Sekretær i centerrådet

Referater fra centerrådsmøder i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig

Her finder du referater fra årets møder i centerrådet. Har du brug for tidligere referater, kan du kontakte en af sekretærerne for centerrådet.