Forretningsorden for centerrådet i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig
Formål
Formålet med centerrådet i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig er at sikre en systematisk inddragelse af brugerne i centrets arbejde. Rådet skal bidrage til at styrke kvaliteten af centrets tilbud og indsatser med udgangspunkt i borgernes perspektiv.
Centerrådet har til opgave at sikre, at brugernes stemmer bliver hørt, og fungerer som et rådgivende organ, der yder støtte og sparring i udviklingen af centrets tilbud.
At være borgerrepræsentant i centerrådet betyder, at man deltager i rådets arbejde som repræsentant for alle borgere i det tilbud, indsats eller område, man er tilknyttet. Det vil sige, at man bidrager med erfaringer, input og perspektiver, der går ud over ens egne – og taler på vegne af fællesskabet.
Centerrådet drøfter ikke enkeltsager eller personlige forhold, men arbejder med generelle temaer og fælles problemstillinger. Repræsentanterne skal derfor være nysgerrige på, hvad der rører sig blandt medborgere og være villige til at bringe deres stemmer i spil.
Det er ikke nødvendigt at have særlige kvalifikationer for at være repræsentant i centerrådet i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig. Det er dog vigtigt, at man lytter til andre og tager ansvar for at formidle både egne og andres perspektiver. Der gives støtte til at varetage rollen, bl.a. gennem inddragelse af medarbejderrepræsentanter og en fast centerrådssekretær.
Sammensætning, sted og deltagelse
Centerrådet består af:
- 4 Borgere udpeges ud fra de organisatoriske områder i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig. Housing First, opsøgende & kriminalpræventive indsatser (HOKI), Netværk & Beskæftigelse, Støtte, ledsagelse & akuttilbud (SLA). Hvis borger afslutter sin indsats, udpeges en ny repræsentant fra det pågældende område indenfor valgperioden.
- 1 ledelsesrepræsentant fra Din Sociale Indgang. Områdecheferne er ansvarlige for deltagelse. De kan enten selv deltage eller vælge at sende en leder fra deres område. Relevante ledere kan deltage alt efter dagsorden.
- 1 forperson: Centerchef i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig
- 1 næstforperson: Næstforpersonen skal være en bruger og vælges af centerrådet på
det første møde efter centerrådsvalget. - En lederrepræsentant fra hvert område i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Boligdeltager. Områdecheferne er ansvarlige for deltagelse. De kan enten selv deltage eller vælge at sende en leder fra deres område.
- Medarbejderrepræsentanter kan udpeges. Formålet med medarbejderrepræsentanterne er at understøtte borgere og hjælpe til, at borgernes agenda bliver tydeliggjort og bidrage med viden om praksis. Konkrete medarbejdere har ikke en fast plads i rådet, men kan skifte fra gang til gang alt efter hvilken medarbejder, der støtter de valgte borgerrepræsentanter bedst.
- Centerrådssekretær er en konsulent fra CABS centerteam.
Centerrådsmøderne foregår ved fysisk fremmøde og lokation vil fremgå af invitation til
centerrådsmøde.
Valgperiode og valg
Medlemmer af centerrådet vælges for en 4-årig periode, der følger kommunalvalget. Der er mulighed for genvalg. Et medlem kan træde ud af centerrådet før periodens udløb, hvilket giver mulighed for, at borgere med korterevarende indsatser også kan indgå i rådet.
Valgprocedure trin for trin
- En invitation sendes ud i de enkelte områder til alle relevante brugere med opfordring til at stille op til centerrådet.
- Områdechef og tilbudsledere faciliterer processen og sikrer, at den tilpasses områdets tilbud og indsatser.
- Hvis mere end 4 kandidater melder sig fra et område, afholdes der valg blandt brugerne.
- Områdechefen fastlægger principperne for valget, som kan tilpasses områdets sammensætning, indsatser og tilbud.
- Brugerne stemmer på kandidaterne fra området.
- Hvis et valg ikke er muligt, opfordres interesserede brugere til at melde sig som kandidater til centerrådet.
- Resultater meldes ind til centerrådssekretæren og centerrådet sammensættes
herefter.
Mødehyppighed
- Rådet mødes som udgangspunkt 2 gange årligt med mulighed for ekstra temamøder for en bredere kreds.
- Datoer for de 2 faste møder fastsættes for ét år ad gangen.
- Mødet varer 2 timer.
Dagsorden og referat
- 1 måned for centerrådsmødet udsender centerrådssekretæren mail til centerrådsrepræsentanterne om input til dagsordenen til det kommende centerrådsmøde.
- Centerrådssekretæren udarbejder dagsorden med forpersonen og næstforpersonen.
- Dagsordenen udsendes senest 7 dage før mødet.
- Centerrådssekretæren sender referat ud senest 4 uger efter mødet, og centerrådet godkender referatet på næstkommende møde.
Ændring af forretningsorden
- Forretningsordenen evalueres efter et år i primo 2027
- Ændringer i Forretningsordenen vedtages ved 2/3 flertal.
Ikrafttræden
Denne forretningsorden er godkendt af Centerrådet i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig og trådte i kraft den 4. februar 2026.
Kontakt centerrådet i Center for Aktivitet. Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig:
Anne Balle Fromholt Hansen
Anne Balle Fromholt Hansen
Sekretær i centerådet
Socialforvaltningen
Dina Folkmann Kaas
Dina Folkmann Kaas
Sekretær i centerrådet
Socialforvaltningen