Workshops og inspirationsoplæg til 6-by konferencen 2026

Læs om konferencens workshops og inspirationsoplæg. Find også lokationerne for de forskellige sessioner.
Billede
En samling af ikoner, der udgør en fortælling om ledelse i Socialforvaltningen.

Ledelsesoplæg og placering

Sted Titel på oplæg og oplægsholdere

Brobyggerne

Suhmsgade 4

1 1125 København

Modig Medledelse - fra individuelle beslutninger til fælles bevægelse.

Ved Karin Christina Nøhr Larsen, Tilbudsleder, Brobyggerne (specialiseret kontaktpersonsordning) og Mikala Kofoed Frølich, Områdechef, Støtte til børn og unge med særlige behov.

Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1602 København.

 

Tillidsbaseret ledelse på tværs af udfører og myndighed - om at afgive ledelsesrum og indføre gaveøkonomi i arbejdet med sikkerhedsplaner.

Ved Lise Kok, Afdelingsleder af Familiehuset i Brønshøj/Husum/Vanløse, Din Sociale Indgang og Helle Hummelgaard, Tilbudsleder for Børne -og ungehjem med anbringelse og støtteophold (4-14 år). 

Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1602 København

Tværsektorielt ledelsessamarbejde. Etablering af tværgående ledernetværk med fokus på at styrke samarbejde og videndeling - både i ledelsesrummet og helt tæt på praksis.

Ved Anya Kejser, Teamleder for kontaktpersoner og forebyggelse, Din sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg. Eline Feldman, leder af helhedsplanen Nørrebrobyggerne og Niels Vinter, institutionsleder på Klub Guldberg i Børne -og ungdomsforvaltningen.

Forsamlingshuset, Onkel Dannys plads 5, 1711 København V

Undergang og genopstandelse – om krisestyring, trivsel, opgaveløsning og rekruttering på myndighedsområdet.

En fortælling omkring, hvordan en myndighedsafdeling i Valby faldt fra hinanden, hvordan det i løbet af et år lykkedes at stable den på benene igen, og hvad en leder lærte af det

Ved Sebastian Osterwald-Lenum, Afdelingsleder på myndighedsområdet. Skoleliv. Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave, Din Sociale Indgang. 

Fishtank (1.sal)

Ingerslevsgade 44
1705 København V

At lede forankring – erfaringer med sporledelse og hverdagsimplementering.

“Vi var faktisk gode til at beslutte – men mindre gode til at få det til at leve i hverdagen.”

Oplægget tager afsæt i denne erkendelse og giver indblik i, hvordan vi har arbejdet med sporledelse og ambassadørroller for at styrke forankringen af faglige beslutninger i den daglige praksis.

Ved Susanne Tsoskunoglu, Afdelingsleder familiehuset, Din sociale Indgang Amager og Mette Meisner, Afdelingsleder Styrket modtagelse, Din sociale Indgang Amager.

HUSET Rådhusstræde 13, forhuset 2. sal, 1466 Kbh K

Ledelse af midlertidig indsats - fra metodeudvikling til fast forankring. 

Ledelsesmæssige perspektiver på, hvordan et fagligt fokus (Gravid og spædbørn) kan udvikles og sættes på dagsorden på børneområdet.

Ved Sacha Kirstine Larsen, Teamleder for Indsatserne; Barndom i Balance og Barn på vej, rusmiddelorienterede familiebehandlingsindsatser på gravid -og spædbørnsområdet. Center for Børn og Unge.