6-by konference 2026

Kom med til konference om ledelse i et komplekst socialfagligt felt.
Billede
Grafik af ikoner, der viser børn, unge og omsorg med teksten: 6-by konference, København 2026

D. 28.-29-maj 2026 inviterer Københavns Kommune til 6-by konference. 

Konferencen handler om ledelse af komplekse udfordringer på det specialiserede børne- og ungeområde samt området for børn og unge med fysiske- eller psykiske funktionsnedsættelser. 

I en virkelighed præget af stigende kompleksitet hos målgruppen og økonomisk pres på socialområdet er det ledelsens opgave at skabe nogle organisatoriske og faglige rammer, hvor nye løsninger kan opstå.  

Årets 6-by konference har fokus på, hvordan ledelse kan bidrage til at skabe handlekraft, faglig kreativitet og sammenhængende indsatser i et socialfagligt felt præget af både høj kompleksitet og store ambitioner. Vi sætter spot på, hvordan ledere kan navigere i en øget kompleks social praksis, prioritere i krydspres og samtidig fastholde et klart sigte mod det, der betyder mest: at give børn og unge bedre livsmuligheder.

Hvad er der på programmet?

Bliv klogere på konferencens indhold og oplæg.

Hvem kan deltage på 6-by konferencen i København?

Konferencen er målrettet ledere fra myndigheds- eller udførerområdet på det specialiserede børne- og ungeområde samt området for børn og unge med fysiske- eller psykiske funktionsnedsættelser. 

6-by konferencen er en tilbagevendende konference forankret i 6-by-netværket, hvor de seks største kommuner samarbejder om socialfaglige og ledelsesfaglige temaer, drift og udvikling – og om at identificere praksisser og strukturer, der med fordel kan ændres. 

Målet med konferencen er ikke at træffe beslutninger, men at styrke det fælles ledelsesfaglige grundlag for at udvikle mere virkningsfulde indsatser – gennem refleksion over samspillet mellem børn, familier og systemer, også på tværs af de seks byer. 

Hvor holdes 6-by konferencen i København?

Torsdag den 28. maj: konferencen afholdes på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1602 København.

Fredag den 29. maj: konferencen afholdes i festsalen på Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, 1553 København.

Der vil være mulighed for at opbevare bagage sikkert begge steder.

Transport  

Der er offentlig transport mellem Københavns Hovedbanegård, konferencested samt hoteller.

Tilmelding til 6-by konferencen 2026 i København

Følg linket og tilmeld dig konferencen med eller uden overnatning inden den 22. marts 2026.

Kontakt

Trine Agnes Hjortshøj

Trine Agnes Hjortshøj

Specialist

Socialforvaltningen

Kontaktes vedrørende spørgsmål om betaling og overnatning.

Andreas Filip Borup Jensen

Andreas Filip Borup Jensen

Chefkonsulent og koordinator

Socialforvaltningen

Kontaktes vedrørende andre spørgsmål i forbindelse med 6-by konferencen 2026.