Program for 6-by konferencen 2026

På konferencen får du inspiration til din ledelse fra oplægsholdere og fra lederkollegaer i Randers, Ålborg, Odense, Århus, København og Esbjerg.
Billede
Ikoner, der symbolisere forandring og bevægelse

Vi dykker ned i de særlige ledelsesudfordringer, der kan opstå, når man skal drive og understøtte nye og innovative indsatser: Hvordan viser kompleksiteten sig i hverdagen for os som ledere? Hvordan skaber vi rum for fagligt mod? Og hvordan omsætter vi nye ideer til konkret praksis?

Deltagerne kan se frem til en kombination af inspirerende oplæg, workshops, erfaringsudveksling og sociale aktiviteter. Der vil bl.a. være oplæg og perspektiver på det komplekse socialfaglige landskab, vi leder ind i, og på hvad det kalder på af både socialfaglige løsninger og ledelsesgreb.

Konferencens endelige program offentliggøres løbende her på siden. 

Vær opmærksom på, at du som deltager skal tilmelde dig inspirationsoplæg og workshops. Hvis du har allergener eller kosthensyn, vi skal tages højde for i forbindelse med forplejningen, bedes du også oplyse os om det forud for konferencen. Det kan du gøre via linket i boksen nedenfor.

Deadline for tilmelding til inspirationsoplæg og workshops samt indmelding af oplysninger om allergener eller kosthensyn er mandag den 18. maj.

Tilmelding til inspirationsoplæg og workshops

For at kunne fordele pladserne på de forskellige workshops, har vi brug for, at du som deltager svarer på et par spørgsmål. Du vil blandt andet blive bedt om at prioritere dine workshopønsker og indmelde eventuelle allergener og kosthensyn.

Program torsdag den 28. maj 2026

09:00-10:00 Konference tjek-ind og snacks
10:00-10:15  Velkommen ved Simon Pasquali, Direktør i Socialforvaltningen, Københavns Kommune.

10:15-12:25

 

Vilde problemer – vild ledelse? Ved Forsker og forfatter Mette Bladt og Lektor ved CBS Rasmus Johnsen

På det sociale område arbejder ledere med problemer, der er komplekse, foranderlige og uden klare løsninger – vilde problemer. Alligevel organiserer vi os ofte, som om opgaven er at implementere kendte metoder, styre mod faste mål og levere dokumenterbare resultater.

Det skaber et misforhold mellem problem og ledelse.

I dette oplæg tager Mette og Rasmus afsæt i vilde problemer på det sociale felt og adaptiv ledelse og stiller et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad kræver det at lede, når hverken problem eller ’løsning’ kan defineres entydigt?

De sætter fokus på lederens rolle i at skabe bevægelse frem for kontrol, i at fastholde retning uden klare svar og i at mobilisere organisationens samlede kapacitet til at arbejde i usikkerhed. 

Oplægget kombinerer forskning og praksiserfaringer og udfordrer gængse forestillinger om, hvad god ledelse er i det sociale felt. 

12:30-13:15 Frokost
13:15-13:45 Transport til Workshops på forskellige lokationer
13:45-15:30

Workshops og inspirationsoplæg

De seks workshops indledes med et oplæg fra forskellige ledere fra Københavns kommune. Herefter vil der være faciliterede temadrøftelser samt udveksling af indsigter og ledelsesgreb på tværs af kommunerne i mindre grupper.

Se listen over workshops og inspirationsoplæg med overblik over lokationer

15:30-17:30

Pause 

Incl. Tjek-In på Scandic Copenhagen og transport mellem lokationer.

17:30 – 18:30

Kanalrundfart med fortællinger om danske ledere gennem tiden ved Historiefortæller Aske Ebbesen 

Påstigning: Ved Stranden 26, 1061 København K

Af bord: Nyhavn

18:45 – 00:00

Drinks, middag og underholdning på Restaurant SULT

Cinemateket, Vognmagergade 8B, 1120 København K

Middagen starter med drinks på filmtaget.

Program fredag den 29. maj 2026

08:30 – 09:00  Ankomst til Københavns Rådhus
09:00-09:10  Velkomst ved Centerchefer Claus Herbert og Charlotte Danfred Ibsen, Socialforvaltningen, Københavns Kommune.
09:10-09:30 Morgensang ved Rikke Forchhammer.
09:30-10:10  TED-talks om kreative ledelsesgreb ved Odense, Esbjerg, Århus, Ålborg og Randers Kommuner.
10:10–10:40 Pause og rådhuspandekager 
10:40–11:45

Kreativitet og hjernebias ved Morten Friis-Olivarius

Med afsæt i neurovidenskaben sætter Morten Friis-Olivarius spot på hjernens funktion og kreativitet. Hertil hvad vi forstår ved kreativitet, og hvilke forudsætninger der skal til, for at vi kan arbejde kreativt og ikke mindst, hvordan man gennem ledelse (og selvledelse) kan skabe de bedste vilkår for kreativitet i en organisation. 

11:45-12:00 

Farvel og tak for denne gang

Opsamling og videregivelse af stafetten (”aben”) til Odense.  

Der bliver serveret Sandwich (med mulighed for to-go).

Kontakt

Trine Agnes Hjortshøj

Trine Agnes Hjortshøj

Specialist

Socialforvaltningen

Kontaktes vedrørende spørgsmål om betaling og overnatning.

Andreas Filip Borup Jensen

Andreas Filip Borup Jensen

Chefkonsulent og koordinator

Socialforvaltningen

Kontaktes vedrørende andre spørgsmål i forbindelse med 6-by konferencen 2026.