Skoledistrikterne til skoleåret 2025/2026 bliver nu opdateret

Børne- og Ungdomsudvalget har sit seneste møde behandlet en sag om at ændre i fire af byens 56 skoledistrikter. Der var enighed om tre af ændringer, i det fjerde tilfælde var der stemmelighed. Borgerrepræsentationen træffer den endelig afgørelse.

Byens skoledistrikter bliver løbende justeret i takt med, at befolkningssammensætningen ændrer sig i byen. Skoledistrikter er altså ikke nagelfast størrelse. 

Det er et greb, som kommunen kan bruge for blandt andet at sikre, at skolekapaciteten bliver brugt fornuftigt. Eksempelvis for at undgå, at der bliver overfyldt på en skole, og for elever på naboskolen. 

Når Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår skoledistriktsændringer, så sker det ud fra fire principper: kapacitetsudnyttelse, kontinuitet og transparens, sikre skoleveje og bred elevsammensætning.

Ændringerne vil ikke få betydning for børn, som allerede går på de pågældende skoler i dag. Samtidig er der indført søskendegaranti i København Kommune. Det betyder, at forældre har ret til at få deres børn indskrevet i en 0. klasse på en anden skole end distriktsskolen, hvis barnet har søskende på denne skole.

Det er Børne- og Ungdomsudvalget, der laver en indstilling til ændringer i distrikterne, inden Borgerrepræsentationen endeligt godkender de nye skoledistrikter.

På sit møde d. 14. august behandlede Børne- og Ungdomsudvalget fire mulige ændringer.

Ændringer foreslået skoleåret 2025/2026

  1. Rode 159 flyttes fra Rådmandsgades Skole til Nørre Fælled Skole og karré 14301C, 14404 og 14405 flyttes fra Rådmandsgades Skole til Guldberg Skole.
  2. Rode 371 og karré 37413C og 37415A flyttes fra Nordøstamager Skole til Lergravsparkens Skole,
  3. Karré 27921-27925 og karré 30714B flyttes fra Bellahøj Skole til Utterslev Skole,
  4. Rode 277 flyttes fra Brønshøj Skole til Bellahøj Skole.

Rådmandsgades Skole er firesporet. De kommende år viser prognoserne behov for et ekstra spor. Derfor forslag om at flytte en rode - en arealenhed - og tre karréer - en anden arealenhed - til henholdsvis Nørre Fælled Skole og Guldberg Skole for at sikre, at Rådmandsgades Skole kan rumme alle børn fra sit distrikt i fremtiden.

Samme udfordring gør sig gældende på Nordøstamager Skole, hvor den de kommende år ser frem til kapacitetsudfordringer. Derfor forslag om at flytte en rode og to karréer til Lergravsparkens Skoles distrikt.

I den tredje justering var forslaget at flytte en række karréer fra Bellahøj Skole til Utterslev Skole. Det betyder, at skolebørnene i fremtiden ikke ville skulle krydse Hareskovvej for at komme i skole. 

På Brønshøj Skole har man i en længere periode været tæt på at have kapacitetsudfordringer, dem har forvaltningen foreslået, at man løser ved at flytte en såkaldt rode til Bellahøjskoles distrikt. Til dette forslag var der stemmelighed. Det betyder, at forslaget bortfalder, så denne ikke vil anbefalet som en ændring i den videre politiske proces i Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen.

Inden skoledistriktsændringerne endeligt bliver vedtaget, så skal de behandles i både Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen. De behøver ikke følge anbefalingerne fra Børne- og Ungdomsudvalget.

Hvis man har børn, der skal starte i skole til skoleåret 2025/2026, så vil man i løbet af efteråret modtage brev med information om indskrivning til skole - samt hvilken skole man hører til.

Hvis du vil se dit skoledistrikt allerede nu (ændringerne vil ikke fremgå af kortet, før de er endeligt vedtaget): Skole og fritidsinstitution | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Læs mere om indskrivning til skole her: Skriv op til skole og fritidsinstitution | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Pressetelefon

Modtager ikke sms.