Orientering: Københavns Gokart Bane lukker til sommeren 2028
Lukningen skyldes, at hele området skal byudvikles til en ny bydel med plads til ca. 80.000 beboere og 45.000 arbejdspladser samt anlæg af ny metrolinje og en østlig ringvej.
Københavns Kommune overdrager sine grunde i området til By & Havn, der vil forestå byudviklingen, og Københavns Gokart Bane ligger på et af de arealer, der skal udvikles først. Den formelle overdragelse af ejerskabet til grunden forventes at ske ved ikrafttrædelse af anlægslov for metrolinje M5 ultimo 2026.
Gokartbanen kan anvendes frem til 1. juli 2028, hvorefter grunden skal fraflyttes og klargøres til byggemodning.
Københavns Gokart Bane drives af det kommunale Fritidscenter Amager Strand, der tilbyder børn og unge at gå i klub på gokartbanen, og som har andre fritidstilbud i området. Derudover deler fritidscenteret banen med andre brugere blandt andet lokale sportsforeninger, private kørere og andre gokartklubber.
Københavns Kommune har undersøgt, om der kan findes alternative placeringer til gokartbanen i København. Det har desværre ikke været muligt at finde en grund, der er stor nok, og hvor omgivelserne ikke vil blive generet af støjen fra en gokartbane.
Se Aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om: Byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm på Finansministeriets hjemmeside.
Kort om Københavns Gokart Bane
Københavns Gokart Bane har eksisteret siden 1964. Siden 2006 har Fritidscenter Amager Strand rådet over banen og grunden via en aftale med Københavns Ejendomme, der administrerer kommunens ejendomme.
50 børn mellem 10 og 18 år går i klub på gokartbanen, der er en del af det kommunale fritidstilbud. Banen deles med andre lokale aktører og samarbejdet er organiseret i et Baneråd.
Spørgsmål og svar om lukningen af Købebenhavns Gokart Bane
Kontakt
Pressekontakt til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Pressekontakt til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Pressetelefonen modtager ikke sms.
Pressekontakt vedrørende aftale om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm
Pressekontakt vedrørende aftale om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm
Økonomiforvaltningens presse. Pressetelefonen modtager ikke sms.
Øvrige henvendelser om Københavns Gokart Bane
Øvrige henvendelser om Københavns Gokart Bane
Koordineres af Børne- og Ungdomsforvaltningen