Asta Fonden manglede hænder: Afifo var den medarbejder, de havde brug for

Asta Fonden Rymarksvej manglede hænder, men havde ikke råd til en klassisk ansættelse. Med et løntilskudsforløb fik de en nøglemedarbejder i Afifo og mulighed for at skabe flere aktiviteter for borgere med funktionsnedsættelser.
Billede
På billedet ses Elisa Sievers, virksomhedskonsulent Københavns Erhvervshus (til højre), Anne Bjerre Schmidt, tilbudsleder hos Asta Fonden Rymarksvej (i midten) og Afifo (til venstre).
På billedet ses Elisa Sievers (til højre), Anne Bjerre Schmidt (i midten) og Afifo (til venstre).

Det kan være svært at få ambitioner og bemanding til at gå hånd i hånd. Det samme var tilfældet hos Asta Fonden Rymarksvej, et aktivitets- og samværstilbud for borgere med funktionsnedsættelser, der over en længere periode var ramt at sygefravær. Af den grund havde de ikke råd til at ansætte en ny medarbejder, men ville gerne gøre hverdagen rigere for borgerne. Flere aktiviteter. Mere liv. Og her viste det sig, at løsningen lå et helt andet sted: gennem et løntilskudsforløb.

I samarbejde med Københavns Erhvervshus og Jobcenter København fik de Afifo ind. Afifo havde en rygsæk med, som adskiller sig fra de flestes. Hun kom til Danmark som medfølgende ægtefælle, på flugt fra Somalia og taler kun lidt dansk. Men hendes engagement og lyst til at lære skinnede igennem fra første dag:

“Vi har fra start oplevet, at Afifo tager fat og har lyst til både arbejdet og os. Helt ærligt, det er et match made in heaven.”
Mille Nordstrand Hindborg
Direktør hos Asta Fonden
“Hun er vadet lige ind i hjerterne på både ansatte og borgere.”
Mille Nordstrand Hindborg
Direktør hos Asta Fonden

Afifo skabte ikke kun glæde på gangene og i stuerne, men frigav også tid til, at køkkenmedhjælperen kunne starte et madkursus for beboerne – en aktivitet, der tidligere ikke var ressourcer til.

Da løntilskudsperioden udløb, var der igen ressourcer til at ansætte, og der var derfor ingen tvivl: selvfølgelig skulle Afifo ansættes. Til fejringen stod kolleger og borgere klar til at hylde Afifo i ens Asta T-shirts.

“Jeg har aldrig fået så mange kram før – og jeg har sjældent været så rørt over en ansættelse.”
Mille Nordstrand Hindborg
Direktør hos Asta Fonden

Kontakt

Har du også brug for flere hænder, men ikke råd til en klassisk ansættelse?
Vi hjælper dig med at se mulighederne. Ring til os på 📞 33 66 33 33. 

Ansæt en medarbejder i løntilskud

Når du ansætter en medarbejder i en løntilskudsstilling, hjælper du en ledig med at komme ind på arbejdsmarkedet. Din virksomhed får et månedligt tilskud til den ansattes løn i den periode, medarbejderen er ansat.

Ordningen er fx god at bruge, hvis din virksomhed vil se, om medarbejderen passer ind på jeres arbejdsplads i forhold til en fremtidig ansættelse.

Få flere historier som denne i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Københavns Erhvervshus. Vi deler konkrete cases, der viser, hvordan virksomheder i København løser reelle udfordringer – fra rekruttering til ansættelsesordninger. Du får også invitationer til webinarer og arrangementer, der udvikler din virksomhed.