Bevillingsnævnets virke
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre by Lokaludvalg bemyndiger ham til at stille spørgsmålene om Bevillingsnævnets virke, der fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
Svar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen om Bevillingsnævnet
Formanden fik den 18. august 2018 svar fra Kultur- og Fritidsforvaltningen på lokaludvalgets spørgsmål om Bevillingsnævnets virke, som det vedtog i mødet den 14. juni 2018. Svaret giver anledning til yderligere spørgsmål.
Medlemsforslag fra Hannibal C. Holt
"Lokaludvalget stillet følgende spørgsmål:
Vil Bevillingsnævnet;
-
Redegøre for praksis omkring behandling af bevillingsansøgninger. Særligt hvilket juridisk grundlag afgørelserne baseres på.
-
Redegøre for, hvordan man i bevillingsnævnet fortolker Lighedsprincippet, og om dette vurderes til at veje tungere end Restaurationslovens bestemmelser.
-
Redegøre for i hvor mange tilfælde hhv. Lighedsprincippet, og Restaurationslovens § 12, har været lagt til grund for afgørelser om bevillingsansøgninger, i perioden 1. september 2017 til 1. september 2018.
Baggrund
Lighedsprincippet
Det er indtrykket, at ’Lighedsprincippet’ gennemgående bliver anvendt som et definitivt argument for, at det er meget svært for de folkevalgte at regulere antallet af bevillinger, og dermed byens udvikling.
Lighedsprincippet bliver tilsyneladende tolket som, at alle der søger en bevilling, skal have en bevilling. Hvis A får en bevilling, så skal B også have det. Man må jo ikke diskriminere.
Imidlertid er Lighedsprincippet ganske kompliceret. Kort opridset, så er det en grov forenkling, at den samme regel skal anvendes i alle tilfælde. Derimod betyder det, at lige skal behandles lige. I retlig forstand er det således afgørende, om der er tale om sammenlignelige situationer, eller om der foreligger en retlig relevant forskel.
Lighedsprincippet kan m.a.o. ikke anvendes automatisk. Den udstedende myndighed skal foretage en individuel vurdering.
I forhold til denne vurdering kan en myndighed ikke undsige sig de forpligtelser, myndigheden i øvrigt er underlagt. Det gælder oplagt hensynet til offentlig sundhed. Borgerrepræsentationen og Bevillingsnævnet, kan således ikke retfærdiggøre, at man udsætter borgerne for sundhedsrisiko med henvisning til, at man har gjort dette i alle tidligere tilfælde, hvor der er blevet ansøgt om tilladelse. At den nuværende tilstand er til skade for københavnerne, er veldokumenteret, og forhåbentlig ikke længere et spørgsmål til debat.
Restaurationsloven
Et andet helt konkret håndtag, der også giver Bevillingsnævnet rig mulighed for at styre og regulere udviklingen med bevillingstildelinger, er Restaurationsloven. I §12 står der at ”Bevillingsmyndigheden skal ved afgørelsen af, om alkoholbevilling vil kunne gives, iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige, ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn."
I §12, stk. 5, skærpes dette, med følgende; at der skal lægges vægt på ”serveringsstedets beliggenhed, hvorved der kan anlægges byplanmæssige betragtninger, således at der kan vises tilbageholdenhed med at give tilladelse til nyoprettede restaurationsvirksomheder i egentlige boligkvarterer eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af unge.
I §12, stk. 6 giver mulighed for at der, hvis der som følge af en for stærk lokal koncentration af restaurationsvirksomhed kan frygtes uforsvarlig drift eller andre ædrueligheds- eller ordensmæssige problemer, også kan trækkes i håndbremsen, så at sige.
Borgerrepræsentationen og bevillingsnævnet kan altså åbenbart, med afsæt i gældende lov, afvise en ansøgning med henvisning til dens forpligtelse til at beskytte beboernes velfærd og sundhed, dens pligt til at sørge for offentlig ædruelighed og ordentlighed, og byens generelle sammenhængskraft, og så i øvrigt henvise ansøger til retsligt at afprøve en afgørelse, hvis vedkommende er uenig."
Løsning
Formanden foreslår, at han bliver bemyndiget til at stille Kultur- og Fritidsforvaltningen de spørgsmål, som fremgår ovenfor.
Endvidere foreslår formanden, at han bliver bemyndiget til at stillet forvaltningen spørgsmål, der relaterer sig til forvaltningens svar af 18. august 2018, nemlig:
Ad svar nr 1 og nr. 3: Kan Bevillingsnævnet og/eller Borgerrepræsentationen ændre Bevillingsnævnets forretningsorden, så mest muligt om Bevillingsnævnets virke bliver tilgængeligt for offentligheden? Her henviser vi til Offentlighedslovens § 1:
"§ 1. Loven har til formål at sikre åbenhed hos myndigheder m.v. med henblik på navnlig at understøtte
1) informations- og ytringsfriheden,
2) borgernes deltagelse i demokratiet,
3) offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning,
4) mediernes formidling af informationer til offentligheden og
5) tilliden til den offentlige forvaltning."
Ad svar nr. 1: Tavshedspligt: Hvordan definerer forvaltningen "...væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. "? Udgangspunktet må være, at der for Bevillingsnævnets medlemmer og observatører ikke er tavshedspligt om Bevillingsnævnets virke, medmindre forvaltningen vurderer, at der i en sag er et væsentligt hensyn at tage til en offentlig eller privat interesse.
Ad svar nr. 4 og nr. 7: Hvordan kan en afgørelse i Bevillingsnævnet bliver sendt til en ansøger indenfor en uge efter mødet i Bevillingsnævnet, når referatet af mødet i Bevillingsnævnet først godkendes i det efterfølgende møde i Bevillingsnævnet? På hvilket grundlag sendes afgørelserne?
Ad svar nr. 6: Hvem kan træffe beslutningen om, at ændringsforslag og stemmeafgivningen i referater af Bevillingsnævnets møder skal offentliggøres?
Ad svar nr. 9: Kan Bevillingsnævnet og/eller Borgerrepræsentationen beslutte at ændre Bevillingsnævnets forretningsorden, så det bliver muligt for borgere at få foretræde for Bevillingsnævnet?
Økonomi
Intet.
Videre proces
Formanden stiller de besluttede spørgsmål til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Beslutning
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget tilkendegiver, at et kommende varsel om stop for nye nattilladelser i Middelalderbyen tillige skal omfatte et varsel om stop for nye nattilladelser i kvarterer, der støder op til Middelalderbyen, fx kvarteret mellem St. Kongensgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade og Gothersgade.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at formanden stiller følgende spørgsmål:
1) Hvem udarbejder og beslutter Bevillingsnævnets forretningsorden?
Begrundelse: Det er standard, at "bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden".
2) Tavshedspligten for medlemmerne af Bevillingsnævnet er fortolket yderst rigidt. Hvorfor er udgangspunktet ikke mere moderne: "hvor få punkter kan vi nøjes med er lukkede"? Begrundelse: I Borgerrepræsentationens - og vores - møder skal emnet for et lukket punkt (så det giver reel information om sagens karakter) fremgå af dagsordenen. Af de allerede modtagne svar fra Bevillingsnævnet fremgår det modsatte princip: Alt er hemmeligt, indtil noget andet er vedtaget. Har det været sådan altid, eller er det en praksis, der har udviklet sig sådan?
3) Hvilke lighedsprincipper ligger til grund for, at én af parterne, som også er observatør i Bevillingsnævnet afholder kursus for nye medlemmer?
4) Hvorfor kan Bevillingsnævnets referater ikke udsendes umiddelbart efter Bevillingsnævnets møder med en kort frist for indsigelser?
Begrundelse: Arbejdet med en evt. anke kan forhindres af, at initiativer til indsigelser først kan påbegyndes efter, at referatet er tilgængeligt mere end en måned efter mødets afholdelse. Dertil kommer, at midlertidige tilsagn og ugodkendte referater kan anses for en begunstigende forvaltningsakt, hvorfor indsigelser stilles dårligt.
Lokaludvalget bemyndigede formanden til at stille spørgsmålene om Bevillingsnævnets virke, der fremgår af løsningsafsnittet, samt de ovenfornævnte spørgsmål.
Endvidere bemyndigede lokaludvalget formanden til i henvendelsen at tilkendegive, at der ikke skal være undtagelser i et kommende varsel om stop for nye nattilladelser i Middelalderbyen og at et kommende varsel om stop for nye nattilladelser i Middelalderbyen tillige skal omfatte et varsel om stop for nye nattilladelser i kvarterer, der støder op til Middelalderbyen, fx kvarteret mellem St. Kongensgade, Dronningens Tværgade, Kronprinsessegade og Gothersgade.