Madvalg i vuggestue og børnehave

Hvert andet år stemmer forældrene i Københavns daginstitutioner om, hvorvidt der skal være fælles frokost i institutionen. Det kalder vi ”Madvalg”.

I alle daginstitutioner skal der afholdes madvalg hvert andet år på det samme tidspunkt. Det er bestemt af Dagtilbudsloven. 

Spørgsmål og svar om madvalget

Vis alle

Hvad er madvalget?

Madvalget er en afstemning i hver enkelt institution om, hvorvidt der skal være en fælles frokostordning for børnene.

Hvornår afholdes der madvalg?

Det afholdes madvalg hvert andet år og i samme periode i alle daginstitutioner. Dette er bestemt af Dagtilbudsloven. 

Hvornår gælder valgresultatet fra?

Madvalget afholdes i november/december, og resultatet træder i kraft den 1. juli det efterfølgende år og gælder to år frem.

Hvem kan stemme til madvalget?

Det kommer an på, om det er en kommunal institution eller en selvejende.

Kommunale institutioner

I alle kommunale institutioner er det forældrene, der skal stemme til madvalget. Et barn giver ret til én stemme pr. forældrepar.

Stemmer man ikke, tæller det som en ja-stemme. Det er bestemt af Dagtilbudsloven.

Selvejende institutioner

I de fleste selvejende institutioner er det bestyrelsen, der bestemmer, om der skal være fælles frokost. Spørg i dit barns daginstitution, hvordan valget foregår hos jer.

Hvilke måltider omfatter madvalget?

Fælles frokost i daginstitutionen er det måltid, forældrene stemmer om ved madvalget.

I alle daginstitutioner i Københavns Kommune får børnene morgenmad og mellemmåltider hver dag – uanset udfaldet af madvalget.

Hvad koster den fælles frokost?

Du kan se de aktuelle priser for en plads i vuggestue eller børnehave med eller uden frokost på siden med priser for børnepasning 0-18 år.

Madvalg 2024

Ved madvalget i 2024, skal forældre til børn i vuggestuer og børnehaver tage stilling til, om der skal være en fælles frokostordning i deres dagtilbud.

Fælles frokost - mere end bare mad

Video Url

Kontakt

Fagligt Center i Børne- og Ungdomsforvaltningen