Social- og sundhedshjælpere til dag-, aften- eller nattevagt i hjemmeplejen eller til plejehjem i København
Få frihed og fleksibilitet i dit arbejdsliv, mens du gør en meningsfuld forskel, når du hjælper ældre københavnere.
Lige nu har vi flest ledige stillinger i hjemmeplejen, hvor vi søger dygtige uddannede social- og sundhedshjælpere, som vil hjælpe med at give ældre en sund og værdig tilværelse i eget hjem. Du kan både være nyuddannet eller have mange års erfaring.
Vi har ledige stillinger over hele byen. Fra de hyggelige gader på Amager og de livlige områder omkring Indre By og Østerbro til de kulturelt rige kvarterer i Brønshøj og Nørrebro eller naturskønne områder i Valby, Vanløse eller Bispebjerg.
Det er nemt at komme på arbejde – uanset hvor du bor. Fra Rådhuspladsen er der kun 11 minutters cykeltur til Bispebjerg/Nørrebro og 15 minutter til Amager og Valby – vi matcher dine ønsker med de områder, der passer dig bedst. Angiv blot i ansøgningsskemaet, hvor du gerne vil arbejde. Der er flest ledige dagvagtstillinger, men du har også mulighed for at søge aften- og nattevagtstillinger.
SMS eller ring til vores Hotline på 30 50 32 52, hvis du vil høre mere. Vi er klar til at hjælpe dig med at finde det job, der passer lige til dig.
Vi tilbyder dig
- meningsfuld kontakt – vær en vigtig person i ældre borgeres hverdag og skab betydningsfulde relationer
- forudsigeligt arbejdsskema – arbejd fast i dagvagt eller i aftenvagt (med 7/7- eller 5/2-rul – de resterende timer planlægger vi sammen), der er også mulighed for nattevagt
- selvstændigt arbejde – nyd friheden, mens du cykler til borgernes hjem, du har ansvar for din egen rute, men dine kolleger er altid kun et opkald væk
- tværfagligt samarbejde – få mulighed for at udvikle dig sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og andre fagpersoner
Blandt opgaverne er
Du kommer til at varetage mange forskelligartede opgaver for de ældre borgere i København. Vi søger derfor dig, der har hjertet med i dit arbejde og ønsker at holde dig fagligt skarp, mens du udfører opgaver som
- personlig pleje og omsorg med blik for det enkelte menneskes behov og ressourcer
- hjælp og støtte til praktiske opgaver som rengøring, indkøb og tøjvask
- sikre gode rammer for hverdagens rutiner gennem en rehabiliterende tilgang
- vurdere almentilstanden og dokumentere det vigtige
- indgå i borgerforløb og være med til at skabe sammenhæng for den enkelte
Vi har inddelt hjemmeplejen i fem områder, der tilsammen understøtter alle ældre københavnere, som har brug for hjælp i kortere eller længere perioder af deres liv. I spørgeskemaet kan du vælge, hvilke områder, du ønsker at søge. Du har større mulighed for at komme til samtale, hvis du søger alle steder i byen. Der er muligheder i flere områder af byen
- Bispebjerg, Nørrebro, Nordvest og Emdrup (BIN)
- Indre By, Østerbro, Nordhavn og Christianshavn (IBØ)
- Amager (AMA)
- Valby, Kongens Enghave, Vesterbro og Sydhavn (VKV)
- Vanløse, Brønshøj-Husum og Tingbjerg (VBH)
Der er også ledige stillinger i forskellige vagtlag på plejehjem. Du kan læse mere om vores plejehjem ved at klikke på de enkelte plejehjem nedenfor
- Vanløse, Brønshøj-Husum og Tingbjerg
Bonderupgård, Damsøgaard, Egebo, Eilersminde, Hjortespring, Johannesgården, Pilehuset, Skjulhøjgård og Tingbjerghjemmet - Bispebjerg, Nørrebro, Nordvest og Emdrup
Aftensol, Bispebjerghjemmet, Håndværkerforeningens Plejehjem, Kastanjehusene, Klarahus, Lindehusene, Møllehuset, Slottet og Sølund - Indre By, Østerbro, Nordhavn og Christianshavn
Deborah Centret, Fælledgården, Klostergårdens Plejehjem, Kærbo, Nybodergården, Rosenborgcentret og Ryholtgård - Amager
Bomi-Parken, Hørgården, Peder Lykke Centret, Ørestad Plejecenter - Valby, Kongens Enghave, Vesterbro og Sydhavn
Absalonhus, Bryggergården, Dronning Ingrids Hjem, Huset William, Højdevang Songs Plejehjem, Langgadehus, Rundskuedagens Plejecenter, Solgaven Valby, Verdishave og Aalholmhjemmet
Der er få stillinger på plejehjem, og du kan derfor blive spurgt, om du er interesseret i at søge i hjemmeplejen, hvis det ikke er en stilling på plejehjem, som matcher dine ønsker.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til vores hotline på 30 50 32 52.
Søg via linket senest søndag den 17. maj 2026
Vi inviterer løbende til samtaler, og hvis der er et match, vil vi gerne ansætte dig, så snart du kan efter ansøgningsfristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.