Akademiker med politisk tæft, sans for koordination og gode samarbejdsevner til politisk team i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Trives du i krydsfeltet mellem faglighed og politik?
Motiveres du af at levere politisk betjening af høj kvalitet?
Er du god til at bevare overblikket, når der er mange forskellige deadlines?

Så er du måske vores kollega. Vi søger en politisk koordinator til sekretariatet i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, hvis fornemmeste opgave er bidrage til at betjene direktionen og politikerne i Teknik- og Miljøudvalget.

Om stillingen
Du bliver en del af politisk team i sekretariatet, som er bindeleddet mellem kollegaer i de faglige enheder i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden, på tværs af forvaltningen og kollegaer på rådhuset, som direkte betjener direktionen og politikerne i Teknik- og Miljøudvalget. I dagligdagen arbejdet du tæt sammen med vicedirektøren for Bygge-, Parkerings- og Miljømyndigheden om de politiske produkter.

I samarbejde med dygtige kollegaer i teamet skal du

  • bidrage til udviklingen af de processer, der udgør sekretariatets politiske betjening
  • sætte retning, skabe sammenhæng, kvalitetssikre og være medskribent på policy-produkter, herunder: politiske indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget, notater til direktionen og teknik- og miljøborgmesteren mv.
  • bidrage til udviklingen af de processer, der udgør sekretariatets politiske betjening mhp. at sikre fremdrift i den politiske betjening
  • koordinere og sikre fremdrift i den politiske betjening
  • kvalitetssikre politiske produkter sprogligt, fagligt, juridisk og politisk

Vi forventer, at du

  • skriver godt og kan formidle komplekse faglige dagsordener til forskellige modtagere, herunder borgere, politikere og internt i organisationen
  • er forberedt på en travl hverdag med mange simultane opgaver og prioriteter, der kan skifte
  • har erfaring med offentlig forvaltning (forståelse for det kommunalpolitiske system og den kommunale styrelse er en fordel)
  • har en naturlig sans for at skabe struktur og udvikle processer
  • har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau
  • er god til at samarbejde og møder din omverden med overskud og godt humør

Vi tilbyder

  • en udfordrende stilling med høj grad af selvstændigt handlerum og teamsamarbejde
  • muligheden for at arbejde med politisk betjening i en spændende organisation med høj politisk bevågenhed
  • en uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø

Lidt om os som arbejdsplads
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med næsten 45.000 medarbejdere, der hver dag arbejder for byens mange borgere. Bygge- Parkerings- og Miljømyndigheden har ansvar for mange væsentlige dagsordner i København, og vi har høje ambitioner i forhold til den politiske betjening. I afdelingens enheder har vi en høj faglighed inden for vores områder.

Drømmer du om en hverdag med stor fleksibilitet?
Du bliver en del af en levende arbejdsplads med dedikerede og tværfaglige, dygtige medarbejdere. Dine kollegaer er klar på at svare på dine spørgsmål og sparre med dig. Du bliver del af et uformelt arbejdsfællesskab med mulighed for at deltage i forskellige sociale og faglige arrangementer.

Sammen med os får du

  • en 37-timers arbejdsuge inklusive frokostpause, flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det
  • gode rammer for balance mellem privat- og arbejdsliv
  • mulighed for personlig og faglig kompetenceudvikling
  • en centralt beliggende arbejdsplads på Islands Brygge i København
  • en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere ansat i kommuner. Der vil lønmæssigt være tale om en fuldmægtigindplacering eller en indplacering som specialkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer samt forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Pensionsbidraget er pt. på 21 %. Stillingen er til besættelse den 1. august 2025.

Fik du ikke svar på det hele?
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Stina Siemsen på 40 22 78 39. Du kan også læse mere om Københavns Kommune her og om Teknik- og Miljøforvaltningen her.

Søg via linket senest søndag den 15. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 20. juni og eventuelle 2. samtaler finder sted tirsdag den 24. juni.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.