Vejprojekt i Lyngbyvejskvarteret på Østerbro
Anlægsarbejdet begynder i juni 2026, og vi forventer at være færdige i september 2027.
Lyngbyvejskvarteret når vi er færdige
I vejprojektet på Lyngbyvejskvarteret gør vi følgende:
- Fortov: På fortovet gensætter eller udskifter vi kantsten og lægger nye fliser.
- Vej: Vi renoverer kørebanen og afslutter med ny asfalt.
- Bump: Vi etablerer nye bump efter gældende regler og standarder.
- Træer og plantehuller: Vi udvider plantehuller, hvor det er muligt, så træerne kan få bedre plads til at gro.
-
Opholdszoner og legezoner: Lege- og opholdsgaden på Rudolph Berghs Gade bliver genetableret, så den lever op til de nyeste standarder.
Pladsen i starten af F. F. Ulriks Gade bevares og berøres ikke i dette projekt.
- Afvanding: Vi renoverer den eksisterende vejafvanding, så det sikres, at regnvand ledes korrekt væk fra fortov og vej.
- Overkørsler: Der etableres granitoverkørsler fra Engelstedsgade, Valdemar Holmers Gade og Rudolph Berghs Gade ud mod F. F. Ulriks Gade. Der bliver også etableret en for enden af F. F. Ulriks Gade mod H. P. Ørums Gade. Vi gør det for at forbedre trafiksikkerheden og tilgængeligheden.
Hvordan bliver du påvirket, imens vi arbejder?
Fold alle ud
Hvornår går vi i gang, og hvornår er vi færdige?
Vi begynder arbejdet i juni 2026 og forventer at være færdige i september 2027.
Dette er den foreløbige plan for rækkefølgen, vi renoverer vejene i:
- H. P. Ørums Gade
- Engelstedsgade
- Valdemar Holmers Gade
- Rudolph Berghs Gade
- F. F. Ulriks Gade
Bemærk der kan forekomme ændringer i tidsplanen. Ved væsentlige ændringer kontaktes berørte beboere via Digital post.
Adgang, trafik og parkering imens vi bygger om
Adgang, trafik og parkering imens vi bygger om
Imens vi arbejder på vejen, vil vi sikre os, at trafikken bliver afviklet bedst muligt. Vi kan dog ikke undgå, at arbejdet vil påvirke vejens beboere, erhvervsdrivende og ejere.
Adgang til ejendommene på vejen
Vi sikrer at der er adgang til ejendomme i hele perioden, så du kan komme til din opgang og port.
Vi spærrer fortov, når vi arbejder ud for indgange, og sørger for at fjerne afspærringen, når vi er færdige.
Biltrafik under anlægsarbejdet
Det vil være nødvendigt, at vi afspærrer og lukker en vejstrækning for trafik, imens vi arbejder. Bilister vil i denne periode blive henvist til en anden rute.
Parkeringspladser
I forbindelse med lukning af en vejstrækning, vil parkeringspladserne midlertidigt blive nedlagt.
Vi henviser derfor til, at bilister parkerer i nærområdet. Vi åbner for parkeringspladserne igen, så snart vi er færdige med at arbejde på vejen.
Gående og cyklister
Vi afspærrer løbende dele af fortovet. Der hvor vi afspærrer fortovet, vil fodgængere blive henvist til modsatte side af vejen. Det vil dog altid være muligt at tilgå sin ejendom.
BEMÆRK, at du ikke må låse cykel, barnevogn og lignende fast på de afspærringshegn, som vi sætter op i forbindelse med vejarbejdet.
Adgang for udrykningskøretøjer
Udrykningskøretøjer vil have adgang under hele anlægsperioden.
Hvilke gener vil du kunne opleve, hvis du bor på vejen?
Vi kan ikke undgå, at der vil være perioder med støj, støv og mindre plads på vejen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå for meget støj. Vi vil også sørge for, at der er sikker adgang til din ejendom, når du kommer som gående.
Som nabo til vejprojektet vil du løbende blive informeret via e-Boks om væsentlige ændringer.
Hvordan vil dit affald blive hentet?
Dit affald bliver afhentet, mens vi arbejder på vejen. Du kan dog opleve, at affaldsbeholderne bliver tømt på andre tidspunkter, eller bliver flyttet midlertidigt.
Ved lukning af en vejstrækning vil der blive etableret affaldsøer. Ved dem skal du i en kortere periode aflevere dit affald.
Du vil blive informeret løbende i e-Boks om affaldshåndteringen ved din ejendom.
Hvilke gener vil du kunne opleve, hvis du har forretning på vejen?
Forretningsdrivende får ikke erstatning for tabt økonomi under vejarbejdet.
Varelevering
Hvis din virksomhed har særlige behov i forhold til varelevering imens vi bygger, vil vi gerne være så vi imødekommende så muligt.
Tag gerne kontakt til os via vejgenopretning@kk.dk, så kan vi indgå i en dialog om hvad der er muligt.
Nævn gerne “Lyngbyvejskvarteret” i emnefeltet.
Hvad betyder det for dig, hvis du ejer ejendom på vejen?
Hvis du er ejer af ejendom, har du modtaget et brev via e-Boks, hvor der står, hvad du bør gøre, inden vi starter vores anlægsarbejde.
Du er velkommen til at kontakte os for at sikre koordinering af dit og vores arbejde, eller hvis du har spørgsmål, via vejgenopretning@kk.dk
Nævn gerne ”Lyngbyvejskvarteret” i emnefeltet.
Hvis du har hæk mod vejen
Hvis din hæk eller anden beplantning breder sig ud over fortovet, er det dit ansvar, at du får den klippet ind til egen grund. Vi har brug for pladsen, når vi udskifter fortovet.
Vær opmærksom på, at el-skabe, gadelamper med videre normalt står på offentligt vejareal. Er hækken groet udover en gadelampe, skal du klippe hækken, så den ikke omslutter gadelampen.
Hvis du er i tvivl, kan du se mere om dit ansvar på Grundejeres ansvar for vej og fortov på Grundejeres ansvar for vej og fortov | Københavns Kommunes (kk.dk)
Hvis vi laver skader, mens vi bygger om
Hvis du oplever, at din bygning eller andet får skader under vejprojektet, kan du oprette en skadesanmeldelse via Anmeld uheld på vej eller fortov | Københavns Kommunes (kk.dk)
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os via vejgenopretning@kk.dk – nævn gerne Lyngbyvejskvartere i emnefeltet.
Vi vil løbende holde beboere, erhvervsdrivende og ejere opdaterede via e-Boks.
Kontakt
Vejgenopretning
Islands Brygge 37