Om Borgerrepræsentationen
Om Borgerrepræsentationen
Fold alle ud
Forperson/forkvinde/formand, første og anden næstforperson/næstforkvinde/næstformand for Borgerrepræsentationen
Borgerrepræsentationens forperson/forkvinde/formand er overborgmesteren, som leder møderne i Borgerrepræsentationen. I starten af hver valgperiode vælges en første og en anden næstforperson/næstforkvinde/næstformand. De bistår overborgmesteren med afviklingen af møderne i Borgerrepræsentationen.
Antal medlemmer i Borgerrepræsentationen og stedfortrædere
Der er 55 medlemmer eller borgerrepræsentanter i Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentanterne har pligt til at varetage hvervet. Hvis et medlem er syg eller har andet lovligt forfald og derfor ikke kan deltage i et eller flere møder i Borgerrepræsentationen, bliver der indkaldt stedfortræder for medlemmet til mødet eller møderne i Borgerrepræsentationen.
Hvornår afholdes møderne i Borgerrepræsentationen?
Møderne i Borgerrepræsentationen afholdes normalt på en torsdag. Møderne er åbne for offentligheden, dog kan Borgerrepræsentationen behandle en sag for lukkede døre. Møderne starter som regel kl. 17.30, tjek mødeplanen.
Hvilke sager behandles i Borgerrepræsentationen og i udvalgene?
Under Borgerrepræsentationen ligger der syv politiske udvalg. Forpersoner/forkvinder/formænd for disse udvalg har titel af borgmester, og de leder møderne i udvalgene. Overborgmesteren er forperson/forkvinde/formand for Økonomiudvalget. De politiske udvalg behandler sager inden for hver deres fagområde. Nederst på siden finder du et link til de politiske udvalg.
De overordnede sager skal derimod behandles i Borgerrepræsentationen, og sagerne skal som udgangspunkt forberedes ved udvalgsbehandling. I Borgerrepræsentationen behandles derfor hovedsagelig sager, som forinden har været på dagsordenen i et eller flere af udvalgene. Medlemmerne kan også fremsætte medlemsforslag til behandling i Borgerrepræsentationen, og medlemmerne kan stille en forespørgsel til en fagborgmester. Forespørgsler skal besvares af fagborgmesteren på mødet i Borgerrepræsentationen, og her skal fagborgmesteren redegøre for det, som det pågældende medlem har bedt om. Læs mere om møderne i Borgerrepræsentationen.
Forretningsorden og billedvifte
Relateret information
Kontakt
Borgerrepræsentationens Sekretariat
Rådhuspladsen 1