Mødedato: 28.08.2019, kl. 18:30
Mødested: Oehlenschlægersgades Skole, Otto Busses Vej 43, 1. sal

Beslutning om høringssvar vedr. Kultur- og Fritidspolitikken

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om høringssvar vedr. Kultur- og Fritidspolitikken.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet vedr. Kultur- og Fritidspolitikken og beslutter høringssvar.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har Kultur- og Fritidspolitikken 2020-23 i høring. Fristen er 1. september.

De helt centrale begreber i Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023 er fællesskaber, faciliteter og synergier, idræt og bevægelse, børn og unge samt kultur.

Mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Kultur- og Fritidsforvaltningen er politikken en forventningsafstemning om, hvilken vej kultur- og fritidsområdet i København skal udvikle sig.

Høringsmaterialet ligger på bliv hørt: https://blivhoert.kk.dk/hoering/kultur-og-fritidspolitikken-2020-2023

Kultur, Fritid, Børne- og Ungeudvalget har behandlet planen og har lavet et udkast til høringssvar.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet og beslutter et høringssvar.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for lokaludvalget.

Videre proces

Sekretariatet indsender det endelige høringssvar via høringsportalen Bliv Hørt.

 

Beslutning

Høringssvaret blev drøftet. Thomas Nørskov og Malene Mørkbak Bruun blev bemyndiget til at tilpasse høringssvaret inden indsendelse.
Til top