Mødedato: 27.04.2022, kl. 18:30
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal lokale Dan 1758 København V

Orientering om årsplan 2022 samt ressourcer og arbejdsopgaver i sekretariatet.

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal orienteres om årsplan 2022 samt ressourcer og arbejdsopgaver i sekretariatet.

Indstilling

Formanden foreslår, 

at lokaludvalget tager orienteringen om Vesterbro Lokaludvalgs årsplan for 2022 samt sekretariatets medarbejdere og arbejdsopgaver til efterretning.

Problemstilling

Fællessekretariatet for Vesterbro- og Kgs. Enghave Lokaludvalg
Københavns Kommune er administrativt opdelt i 10 bydele, hvoraf Vesterbro og Kgs. Enghave defineret som én bydel. Da Lokaludvalgene i løbet af 2006-2009 blev nedsat, ønskede Kgs. Enghave/Vesterbro-bydel, udover Indre By/Christianshavn bydel, at have to lokaludvalg pga. af de to områders forskellighed. Ønsket blev imødekommet af Borgerrepræsentationen, så Vesterbro og Kgs. Enghave fik hver sit lokaludvalg, men under forudsætning af at de fik tildelt det samme lokaludvalgssekretariatsbudget som de andre 9 bydele. 

Vesterbro Lokaludvalg betjenes derfor af et fællessekretariatet for Vesterbro og Kgs. Enghave Lokaludvalg med 4 1/2 årsværk. Årsværkerne er fordelt på: Rikke Wesch, daglig leder og udvalgssekretær for Vesterbro Lokaludvalg; projekt- og miljømedarbejder, Marie Svan,  kommunikations- og puljemedarbejder for Kgs. Enghave, Katrine Dilling Holst; Projekt- og kommunikationsmedarbejder for Vesterbro, Katrine Dyrebye Clausen og udvalgssekretær for Kgs. Enghave Lokaludvalg, Anne Brøndum. Katrine Dilling Holst er deltidsansat. Hun arbejder halv tid i Vesterbro Kgs. Enghave og halv tid i Brønshøj-Husum lokaludvalgssekretariat.

Sekretariatet har to kontorer. Hovedkontoret er på Lyrskovgade 4, 2. sal på Vesterbro, hvor de fleste medarbejdere er placeret i et storrumskontor med Kulturanstalten for Vesterbro/Kgs. Enghave. Det lokale kontor i Kgs. Enghave befinder sig på Karens Minde.

Vedhæftet findes Årsplan for møder i Vesterbro Lokaludvalg. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i den måde, det tidligere Lokaludvalg var organiseret på. I takt med at det nuværende lokaludvalg organiserer sig og beslutter særlige fokusområder og egne projekter, justeres årsplanen og sendes ud med dagsordenen.

 

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg tog orienteringen til efterretning.

SOBE afholder møde d. 4. maj kl. 17.00 i stedet for d. 3. maj.

Til top