Mødedato: 24.02.2016, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, lokale 5, 1758 København V

Cykelkort 2016

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg og Kgs. Enghave Lokaludvalg lavede i 2011 et fælleskort cykelkort med ruter og tilhørende lydfiler, hvor der fortælles om udvalgte steder på ruterne.
Kortet er efterhånden ved at være forældet.

Tidligere beslutninger

Vesterbro Lokaludvalg besluttede på Lokaludvalgsmødet i november 2015 at bruge midler på genindspilning af lydfiler og tryk af revideret cykelkort. Kortet nåede imidlertid ikke at blive revideret til tryk inden årets udgang, og derfor skal Lokaludvalget på ny tage stilling til afsættelse af midler til tryk.
Lokaludvalget bad ved samme lejlighed sekretariatet om at undersøge mulighederne for at lave en app med ruterne, og forbedring af den elektroniske brug af ruter og lydfiler indgår nu i projektet.

Indstilling og beslutning

Formanden foreslår Vesterbro Lokaludvalg
  1. at beslutte tryk af Cykelkort 2016 og bevilge 10.000 kr. til projektet.

Problemstilling

Lokaludvalgets cykelkort fra 2011 er ved at være forældet, fordi der efterhånden er lavet flere cykelruter gennem byen og enkelte markerede steder ikke længere eksisterer.
Der blev i sommeren 2011 trykt 10.000 eksemplarer, hvoraf der skønnes at være 2.000-2.500 som endnu ikke er uddelt.
Sundhedshuset har delt en del ud og er stadig interesseret i at aftage flere. Derudover har vi uddelt dem til forskellige arrangementer.
Det er også muligt at downloade kortet fra Lokaludvalgets hjemmeside: http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/cykel-lyt-og-opdag/

Det nye kort vil være aktuelt i årene 2016-2018, og derfor vil det kun blive trykt i et oplag på 2.000. Kortene vil blive uddelt i forbindelse med indvielsen af den kommende cykelrute Havneringen, hvilket vil give kortet en langt større udbredelse fra starten.
Der vil også blive uddelt trykte kort til større uddannelsesinstitutioner og virksomheder på Vesterbro og i Kgs. Enghave.

Ruterne og de tilhørende lydfiler vil endvidere blive tilgængelige til direkte aflytning på Lokaludvalgets hjemmeside, ligesom Grøn Audiowalk http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/gron-audiowalk-pa-vesterbro/ og vil blive lagt som download via app-en Tales & Tours, som blandt andet bruges af Dansk Arkitektur Center. 
Derudover vil det forsøges at få henvisninger til kortet på så mange andre hjemmesider som muligt.

Kortet vil blive genlanceret i april 2017, når det års 'cykel-sæson' starter igen.

Se reviderede projektskabelon.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter tryk af Cykelkort 2016 og bevilger 10.000 kr. til projektet.

Økonomi

Lokaludvalget bevilger 10.000 kr. til projektet.

Midlerne tages fra lokaludvalget ikke disponerede puljemidler. Vesterbro Lokaludvalg har i 2016 1.505.000 kr. i puljemidler. Lokaludvalget besluttede på det ordinære møde i december at disponere 850.000 kr. af disse i Vesterbropuljen, hvorfra foreninger, borger m.v. kan ansøge om midler til projekter der gavner bydelen og/eller bydelens borgere.

Af de resterende 655.000 kr. har lokaludvalget disponeret 285.000 kr. i egne projekter, hvilket giver 370.000 kr. i ikke disponerede midler, hvorfra midlerne til dette projekt vil tages.

Beslutning

Sagen blev udsat til næste møde. Malene Mørkbak Bruun og Knud Holt Nielsen vil gerne komme med input og eventuelt udvide projektet.
Til top