Mødedato: 20.11.2019, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 3. sal, 1758 København V

Beslutning om indkøb af Filmudstyr

Se alle bilag
Vesterbro Lokaludvalg skal træffe beslutning om at indkøbe filmudstyr.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Vesterbro Lokaludvalg træffer beslutning om, om der skal indkøbes filmudstyr. Alternativer og økonomi er uddybet under løsning.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg anskaffer udstyr til at optage film/video, med det formål at skabe filmiske indslag, fortællinger, vidnesbyrd, dokumentationer om Vesterbro. Det kunne f.eks. være

  • Film om Vester Remisepark/Jernbanebyen

  • Projekter af/for unge fra bydelen

  • Beretning fra det sociale topmøde, fra Sidegadefest osv.

  • Filmiske blik på Enghave Plads ifm udviklingsprojekter

  • Spots til inspiration for bydelsplans-processen

  • Formidling af Træstubbens arbejde

  • Dokumentation af borgermøder

Det vil være lokaludvalgsmedlemmer, der skal stå for produktionen, som skal være indenfor rammerne af kommunal virksomhed, persondataloven, copyrightloven m.v.

Udstyret vil skulle bruges første gang i år til en undersøgelse af adfærd på Enghave Plads.

adm. bemærkning: Det skal undersøges, om lokaludvalget må låne udstyret ud til eksterne aktører. Det kan måske betragtes som konkurrenceforvridende virksomhed, hvis Vesterbro Lokaludvalg (Københavns Kommune), låner udstyr ud, som andre har en forretning med at udleje.

adm. bemærkning: Såfremt udstyret må lånes ud, skal der tages stilling til, hvordan udlånet skal håndteres, da det kan være ressourcekrævende at håndtere for fællessekretariatet, jf. bl.a. lokaludvalgets erfaringer med at låne ladcykler ud.

Projektbeskrivelse ligger som bilag.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg beslutter én af nedenstående tre muligheder:

  1. Vesterbro Lokaludvalg indkøber feriekameraet – budget op til 12.000
  2. Vesterbro Lokaludvalg indkøber videoformidleren – budget op til 21.000
  3. Vesterbro Lokaludvalg låner filmudstyr af de andre Lokaludvalg, når der er brug for det.

Økonomi

Besluttes på mødet

Videre proces

-

 

Beslutning

Vesterbro Lokaludvalg besluttede ved afstemning 11 for og 3 i mod at afsætte 21.000 kr. til at indkøbe kamera i indeværende budgetår.

 

Til top