Mødedato: 18.06.2025, kl. 18:00
Mødested: Ingerslevsgade 44

Orientering om nyt fra fagudvalg og arbejdsgrupper

Vesterbro Lokaludvalg orienteres på hvert ordinære møde om nyt fra arbejdsgrupper og fagudvalg. 

Indstilling

 

Forpersonen foreslår,
  1. at Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen ved forpersoner og tovholdere for de faste fagudvalg og arbejdsgrupper til efterretning med uddybende forklaring omkring situationen på Mændenes Hjem.

Problemstilling

Vesterbro Lokaludvalg har tre faste fagudvalg: Teknik- og Miljøudvalget, Social- og Beskæftigelsesudvalget, og Kultur, Fritid, Børne- og Ungeudvalget.

Derudover har lokaludvalget tre faste arbejdsgrupper: Netværksgruppen for Arbejdet med Otto Busses Vej, lokaludvalgets primære fokusområde de seneste år, en arbejdsgruppe vedrørende Enghave Plads, en arbejdsgruppe vedr. Vesterbro Passage samt en gruppe der arbejder med Lokaludvalgets borgerpanelundersøgelser.

Forpersonerne og tovholderne for udvalgene og arbejdsgrupperne orienterer mundtligt på mødet.

Lokaludvalgets fagudvalg og arbejdsgrupper er åbne og offentlige. Af lokaludvalgets kalender fremgår mødedatoer og lokaler.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg tager orienteringen ved forpersoner og tovholdere for de faste fagudvalg og arbejdsgrupper til efterretning. På indeværende møde vil der være en uddybende forklaring  omkring situationen på Mændenes Hjem.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

-

Til top