Mødedato: 18.06.2025, kl. 18:00
Mødested: Ingerslevsgade 44

B-sag: Godkendelse af høringssvar om Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Vesterbro Lokaludvalg godkender udkast til høringssvar.

Tidligere beslutninger

Indstilling

Forpersonen foreslår,

  1. At Vesterbro Lokaludvalg godkender TMUs udkast til høringssvar.

Problemstilling

Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger i Københavns Kommune. Udkastet er godkendt til høring i Teknik- og Miljøudvalget den 28. april og Økonomiudvalget den 6. maj 2025. Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 forventes at blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse den 18. september 2025.

Høringsfrist er d. 2. juli 2025.

Høringsmaterialet findes på Bliv Hørt: https://blivhoert.kk.dk/hearing/190

Udkast til Klimastrategi 2035 tager afsæt i pejlemærkerne for Københavns klimaindsats, der blev besluttet af Borgerrepræsentationen i september 2021, herunder et mål om klimapositivitet, en halvering af Københavns globale klimaaftryk og fra kommunens eget indkøb. Klimastrategi 2035 beskriver ambitionerne frem mod 2035 for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger, strategiens indsatsområder, omstillingsgreb samt investeringsbehov og fastlægger dermed rammen for klimaarbejdet i det næste årti. I løbet af strategiperioden udarbejdes i alt tre klimahandleplaner, der understøtter, at klimastrategien omsættes til handling og beskriver de initiativer, der skal igangsættes for at nå målene i Klimastrategi 2035. Den første Klimahandleplan dækker perioden 2026-2028.

Bilag til høringsmateriale er notat med beskrivelse af metoder for CO2-afgrænsning, -opgørelser og -effektvurderinger i Klimastrategien samt appendiks til den første klimahandleplan med oversigt over områder, kommunen allerede arbejder med inden for mobilitet, fødevarer, forbrugsprodukter, rejser og oplevelser samt tværgående og understøttende greb og notat med antagelser bag initiativerne i Klimahandleplanen 2026-2028.

Vesterbro Lokaludvalg sendte ikke et høringssvar i forbindelse med forbehandling af sagen.

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg godkender TMUs udkast til høringssvar, som omdeles på Lokaludvalgets møde.

Økonomi

-

Videre proces

Sekretariatet lægger lokaludvalgets høringssvar på Bliv Hørt-portalen.

Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 forventes at blive forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse den 18. september 2025.

 

Til top