Mødedato: 17.01.2018, kl. 18:00
Mødested: Lyrskovsgade 4, 1. sal, lokale 4, 1758 København V

Svar vedr. 10. klasses center flytning til Lyrskovgade

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller,

1) at Vesterbro Lokaludvalg modtager drøfter og vedtager svar vedr. 10. klasses center på Vesterbro

Problemstilling

På lokaludvalgets møde i december orienterede Børne- og Ungeforvaltningen, Kultur Syd og TRUST projektforslag vedr. 10. klasses center flytning fra Vesterbro Ny skole til Kulturhuset i Lyrskovgade.

Borgerrepræsentationen har i forbindelse med budgettet for 2018 besluttet, at muligheden for at flytte 10. klasserne fra Vesterbro Ny skole til Vesterbro Bibliotek og Kulturhus skal undersøges.

Baggrunden er, at Vesterbro Ny Skole er fyldt op, og der er stadig en kraftig vækst i befolkningen på Vesterbro.

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er overbeviste om, at et lokalefællesskab på Lyrskovsgade kan skabe værdi for både brugerne og 10. klasserne.

I løbet af efteråret og vinteren har forvaltningerne og rådgiverne fra TRUST (den valgte rådgive) været i dialog med 10. klasses centeret, personalet på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, de faste lejere, lokaludvalgssekretæren og forretningsudvalget. TRUST har udarbejdet et forslag på baggrund af de drøftelser, der har været.

På dialogmøder har der været rejst forskellige bekymringer og opmærksomhedspunkter ved projektet. Dog er der også mange positive overvejelser ved projektet. F.eks. ved at Lokalhistorisk Arkiv og Lokalhistorisk Arkiv i huset kan have samarbejdsprojekter med 10. klasserne.

Udover de langsigtede samarbejdsflader ses projektet som en mulighed for at få opgraderet huset, mødefaciliteter, indgange m.v.

På lokaludvalgsmødet i december blev forslaget drøftet og der blev stillet spørgsmålstegn ved lokalernes velegnethed som 10. klasses center, specielt grundet manglende muligheder for faglokaler og fysisk udfoldelse. Desuden blev der stillet spørgsmålstegn ved om der ville blive forringede muligheder for foreninger m.v. i kulturhuset.

På forretningsudvalgets møde d. 3. januar var Gunver Moll Biering, leder af 10. klasses centeret, på besøg. Gunver fortalte om 10. klassernes behov og hvorfor hun mener, det kan være en god løsning at lave 10. klasse center sammen med kulturhuset. Samspillet mellem elevernes undervisning og mulighederne for samarbejde med f.eks. Medieværkstedet vil kunne bibringe undervisningen noget praktisk, ligesom eleverne generelt ønsker en større kontakt til voksne, der ikke er deres lærere eller forældre. Kulturhuset ville også kunne hjælpe elever, der vil være projektmagere, i gang med projekter.

Forretningsudvalget spurgte ind til flere aspekter, f.eks. manglende faglokaler og idrætsfaciliteter. Gunver fortalte, at behovet for faglokaler ikke er så stort og at man vil kunne aftale brug på lokalområdets andre skoler. Der skal ikke undervises i idræt i 10. klasse, og erfaringen er, at eleverne bevæger sig ud over skolens område i frikvartererne.

Forretningsudvalget drøftede forslaget og har udarbejdet vedlagte udkast til svar.

Se i øvrigt vedlagte bilag

Løsning

Vesterbro Lokaludvalg drøfter og vedtager svar.

Videre proces

Efter endelig udarbejdelse af forslag forelægges det for Børne og Ungeudvalget d. 21. februar og Kultur- og Fritidsudvalget slut februar/start marts 2018. I den forbindelse vild er være en høringsproces

Hvis indstillingen går igennem begge udvalg søges der anlægsmidler i forbindelse med overførselssagen medio marts 2018

 

Beslutning

Det udsendte svar blev godkendt
Til top