Mødedato: 30.04.2026, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Beslutning om egne projekter

Vanløse Lokaludvalg skal afklare, om der fortsat er interesse for tre egne projekter besluttet i det afgåede lokaludvalg samt udpege medlemmer, der vil være projektansvarlige samt deltage i planlægning og gennemførelse af projekterne.

Tidligere beslutninger

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit møde den 20. november 2026 at afsætte puljemidler til gennemførsel af projekt "Repair Café Vanløse 2026".
Læs mere her - B-sag: Beslutning om Repair Café 2026 | Københavns Kommune

2. Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit møde den 22. januar 2026 at afsætte puljemidler til gennemførsel af projekt "Juletræ på Vanløse Torv 2026".
Læs mere her - Beslutning om projekt Juletræ på Vanløse Torv 2026 | Københavns Kommune

3. Vanløse Lokaludvalg besluttede på sit møde den 26. februar 2026 at afsætte puljemidler til projekt "Biodiversitetsarrangementer 2026".
Læs mere her - B-sag: Beslutning om biodiversitetsarrangementer 2026 | Københavns Kommune

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg tager mundtlig orientering i mødet om egne projekter til efterretning.
2. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Repair Café Vanløse 2026" og at udvalget finder  minimum to medlemmer som projektansvarlige.  
3. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Juletræ på Vanløse Torv 2026" og at udvalget  finder minimum to medlemmer som projektansvarlige samt yderligere to medlemmer til afvikling på dagen.  
4. at Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Biodiversitetsarrangementer 2026", og at udvalget finder minimum to medlemmer som projektansvarlige, som deltager i planlægning og afvikling på dagen. 

Problemstilling

Det afgåede lokaludvalg har besluttet og afsat 2026-puljemidler til 3 egne projekter. På dette møde skal det afklares, om der fortsat er interesse for projekterne, samt hvem der vil være tovholder og deltage i planlægning og gennemførelse af projekterne.

I forbindelse med beslutningen vil der være en mundtlig orientering fra sekretariatet om, hvad der ligger i et eget projekt og hvilke arbejdsopgaver der kan være forbundet med at være  projektansvarlig eller deltage i afviklingen.

Repair Café Vanløse 2026
Repair Café Vanløse har netop fejret 6-års fødselsdag og er pt. Københavns bedst reparerende Repair Café. Det er et bæredygtigt udviklingskoncept, hvor frivillige ildsjæle hjælper lokale borgere, så de selv kan reparere ødelagte genstande, som ellers ville være blevet smidt ud. Formålet er at reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling. Konceptet er i høj grad også med til at skabe fællesskab i bydelen og skaber stor synlighed omkring lokaludvalget og dets arbejde. Derfor er det væsentligt, at minimum to lokaludvalgsmedlemmer melder sig som projektansvarlige. 

Juletræ på Vanløse Torv 2026
Den årlige juletræsfest på Vanløse Torv er gennem mange år blevet arrangeret af Vanløse Lokaludvalg i samarbejde med Kronen Vanløse og de sidste par år også Vanløse Erhvervsforening. Juletræsfesten henvender sig primært til børnefamilier i Vanløse med ml. 350-500 deltagende hvert år, og med de mange deltagere skaber projektet god synlighed omkring lokaludvalget og dets arbejde samt grobund for nye netværk og samarbejder. Blandt andet derfor er det væsentligt, at flere lokaludvalgsmedlemmer prioriterer at deltage i afviklingen af arrangementet og repræsenterer lokaludvalget på dagen. 

Biodiversitetsarrangementer 2026
Lokaludvalget har i sin seneste bydelsplan blandt andet fokus på biodiversitet og et grønnere Vanløse. Derudover er det lokaludvalgets opgave at støtte og udvikle det lokale miljøarbejde ved bl.a. at inspirere og engagere borgere, skabe lokal interesse og dialog om væsentlige miljøspørgsmål, gennemføre egne miljøaktiviteter samt at være netværksskabende. 
Med biodiversitetsarrangementer tages der initiativ til at lave arrangementer hen over forår, sommer og sensommer i biodiversitetens tegn med det formål, at vi sammen får skabt et endnu grønnere og mere biodiverst Vanløse.
Der er kommet følgende forslag til arrangementer fra den tidligere temagruppe for Natur- og Miljø; Pindsvinetur, flagermustur, naturtur, sommerfugletur og plantebyttedag. 

Ønsker man at læse mere om de enkelte projekter, finder man link til de tidligere indstillinger under "Tidligere beslutninger".

Løsning

1. Vanløse Lokaludvalg tager mundtlig orientering i mødet om egne projekter til efterretning.
2. Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Repair Café Vanløse 2026" og at udvalget finder minimum to medlemmer som projektansvarlige.  
3. Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Juletræ på Vanløse Torv 2026" og at udvalget finder minimum to medlemmer som projektansvarlige samt yderligere to medlemmer til afvikling på dagen.  
4. Vanløse Lokaludvalg godkender projekt "Biodiversitetsarrangementer 2026", og at udvalget finder minimum to medlemmer som projektansvarlige, som deltager i planlægning og afvikling på dagen. 

Økonomi

Der er afsat:

- 15.000 kr. til projekt "Repair Café Vanløse 2026
- 77.000 kr. til projekt "Juletræ på Vanløse Torv 2026"
- 30.000 kr. til projekt "Biodiversitetsarrangementer 2026"

De enkelte budgetposter for hvert projekt fremgår af linket til indstillinger under "Tidligere beslutninger".

Videre proces

Hvis lokaludvalget godkender de 3 egne projekter, går sekretariatet i gang med planlægning i samarbejde med de ansvarlige lokaludvalgsmedlemmer. 

Til top