Mødedato: 25.06.2015, kl. 18:30
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Grønne projekter i efteråret - beslutning om brug af puljemidler

Se alle bilag
Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om at afsætte 57.500 kr. til afholdelse af grønne arrangementer i efteråret 2015.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller:

1. at Vanløse lokaludvalg drøfter og træffer beslutning om at afsætte 57.500 kr. af lokaludvalgets puljemidler til grønne projekter i efteråret.  

Problemstilling

Vanløse lokaludvalg har ansvaret for den lokale miljøopgave, som primært varetages af lokaludvalgets arbejdsgruppe for Natur og Miljø. 

Natur- og Miljøgruppen har ved deres sidste møde d. 9. juni 2015 truffet beslutning om at indstille følgende projekter til udmøntning i efteråret 2015. For uddybende beskrivelse, se projektbeskrivelsen for de enkelte projekter i bilag:


Damhustræf 13.9. kl. 13-16.


Formål: At understøtte de lokale foreninger og netværk, der arbejder frivilligt med natur og miljø i Vanløse bydel samt aktivt at involvere og informere Vanløses borgere om deres naturområde og skabe interesse for bydelens natur og dyreliv.

Indhold: Sejltur på søen ved Energi- og Vandværkstedet, Frømænd, Høslet, Tai Chi, Bilaug, Byg fuglekasser, Mød sejlklubben, Hundetræning, Fiskeklubben Strandkarpen, Lilleput fodbold, Heerup, skybrud og fremtidens Eng, supercykelsti mm.


Økonomi:

Frømænd

1000

Energi og Vandværksted

2500

Spis naturen v. Jørn

1000

Byg Fuglekasser

2500

Forplejning

2500

Materiale

1000

Annonce, flyers mm

4000

I alt:

14.500 kr.


Økologisk Høstmarked lørdag d. 19. september kl. 10-15.

 
Formål: At gøre det nemmere for vanløseborgere at handle mere miljømæssigt korrekt, ved at give dem mulighed for at møde økologiske og lokale producenter samt invitere videnspersoner, som kan informere om økologi og bæredygtig livsstil. 

Indhold: Berlinerboder med stadeholdere; økologiske grøntsager og produkter, lokale og grønne foreninger m.fl. 

Økonomi: 

Fragt af Berlinerboder

2.000 kr.

Honorar til oplægsholder

2.000 kr.

Annonce /flyers

4.000 kr.

Diverse

4.000 kr.

Forplejning

2.000 kr.

Æblepresse

4.500 kr.

I alt:

18.500 kr.


Fuglefolder – genoptryk 2.000 stk.


Formål: At fremme børn- og voksnes interesse for og forståelse af naturen, samt at fortsætte den langsigtede kampagne mod fodring af søens fugle og deraf følgende forurening af søen med tilførsel af unødigt kvælstof. Der er kun 200 fuglefoldere tilbage i kassen, og de er væk inden sommerferien.

Målgruppe: Alle besøgende i de grønne og blå områder.

Økonomi: 

Genoptryk på stenpapir

4.500 kr.


Byttemarked i august og november.


Formålet: At fremme direkte genbrug og øge forståelsen for bedre ressourceforbrug og glæden ved at give og få – omkostningsfrit og til fælles glæde. Byttemarked øger genbrug og forlænger produkters levetid.

Indhold: Byttemarkederne skal holdes hhv. i november, og på parkeringspladsen på Klitmøllervej (bag idrætsanlæg) i august måned, og involverer mange frivillige til at afholdelsen. Byttemarkeder tiltrækker mange mennesker, hvorfor man med fordel kunne indtænke borgerinddragelse – fx i etablering af nærgenbrugsstation/ agenda 21 mm.

Økonomi:
 

Forplejning

4.000 kr.

Flyers/plakater mm.

4.000 kr.

Materiale

2.000 kr.

I alt:

10.000 kr.


Naturture (sted og tid ikke fastlagt endnu).


Formål: At skabe interesse og forståelse for natur og natursammenhænge og på sigt at få de lokale borgere til at kære sig og engagere sig i deres nærområde. Derudover kan projektet være medvirkende til at skabe nye netværk til både borgere og foreninger i bydelen. 

Indhold: En invitation til alle Vanløses borgere om at komme ud i eksisterende naturområder i bydelen og (gen)opleve og lære noget om de nære naturområder.  

Økonomi: 

Forplejning og materialer mm.

8.000 kr.

Flyers/plakater mm.

2.000 kr.

I alt:

10.000 kr.

 

Løsning

Lokaludvalget drøfter og træffer beslutning om at afsætte 57.500 kr. til afholdelse af grønne arrangementer i efteråret 2015, jf. vedlagte projektbeskrivelser.

Økonomi

Vanløse lokaludvalg beslutter at afsætte 57.500 kr. til afholdelse af grønne projekter i efteråret 2015.

Videre proces

Natur- og Miljøgruppen står for at gennemføre projekterne.
/Bent Christensen

Beslutning

Vanløse lokaludvalg besluttede at afsætte 57.500 kr. til af lokaludvalgets puljemidler til grønne projekter i efteråret.  
Til top