Mødedato: 18.06.2026, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Meddelelser

Se alle bilag

Udviklingsplan for Grøndalen, Grøndalsengen og Femte Juni Plads godkendt
Miljø- og Trafikudvalget i Frederiksberg Kommune har behandlet udkast til udviklingsplan for Grøndalen, Grøndalsengen og Femte Juni Plads, samt hvidbog over indkomne høringssvar og udviklingsplanen er nu gældende. Hvidbog og udviklingsplanen fremgår af internetdagsordenen.
Når planen er grafisk opsat, vil den endelige udgave blive lagt på Frederiksberg Kommunes hjemmeside, hvorfra den kan downloades.

Nabobrev om Sallingvejprojektet
I løbet af sommeren starter arbejdet med at forny Sallingvej, Bellahøjvej og Brønshøjvej.
Projektet skal gøre området bedre rustet til fremtidens regn, forbedre trafiksikkerheden og skabe mere bynatur. Samtidig renoveres veje, fortov og cykelstier. 
Arbejdet begynder i sommeren 2026, og det forventes at være færdigt i 2029. Nabobrev fremgår af internetdagsordenen.

Lokaludvalgets aktiviteter i juni og august
Lørdag den 13. juni deltagelse i Vanløse på den 2.ende
Søndag den 14. juni og onsdag den 24. juni: Repair Café Vanløse
Torsdag den 18. juni: Ordinært lokaludvalgsmøde
Søndag den 9. august og onsdag den 26. august: Repair Café Vanløse
Torsdag den 27. august: Ordinært lokaludvalgsmøde
Søndag den 30. august: Damhustræf

Oversigt over foreløbige kommende dagsordenspunkter
Vedhæftet internetdagsorden er en oversigt over foreløbige dagsordenspunkter planlagt til kommende lokaludvalgsmøder. Vær venligst opmærksom på at planen kan ændres løbende.

Deadline for indmeldelse af punkter/projekter til næste LU-møde
Deadline for indmelding af punkter til lokaludvalgsmødet den 27. august 2026 er mandag den 17. august, Dagsorden forventes sendt ud den 21. august 2026.

Til top