Mødedato: 17.08.2023, kl. 19:00
Mødested: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse

Revideret høringssvar vedr. Natur og Miljøstation til budget 2024

Se alle bilag
Vanløse Lokaludvalg besluttede i punkt 2., godkendelse af dagsorden, at optage nyt punkt på dagsorden om revideret høringssvar vedr. Natur og Miljøstation til budget 2024.

Tidligere beslutninger

På Vanløse Lokaludvalgs møde den 27. april 2023 besluttede Vanløse Lokaludvalg at indmelde to ønsker til Københavns Kommunes Budget 2024.

Læs mere her: https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Vanl%C3%B8se%20Lokaludvalg/m…

 

 

 

 

Indstilling

Forpersonen indstiller,

1. at Vanløse Lokaludvalg beslutter at revidere teksten vedr. Natur- og Miljøstation til høringssvar for budget 2024 fra permanent projektering til ønske om midler til ny screening.

Problemstilling

Sekretariatet for Vanløse Lokaludvalg modtog fredag den 11. august 2023 mail fra Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF), hvoraf det fremgår, at de på baggrund af et fagligt notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) har valgt at annullere planlægning af Natur- og Miljøstation på Pumpehusgrunden. Børne og Ungdomsforvaltningen oplyser, at den videre proces nu ligger hos Teknik- og Miljøforvaltningen under udviklingsplanen for Damhussøen, Damhusengen og Krogebjergparken. Henvendelsen om annullering og det faglige notat er vedhæftet som bilag.

Fredag den 25. august er der møde med projektleder for udviklingsplanen m.fl. på Pumpehusgrunden med henblik på at gennemgå de konkrete forhold og drøfte mulige løsninger og tilpasninger. 

I sit nuværende budgetønske har Vanløse Lokaludvalg bl.a. ønsket midler til gennemførsel af en Natur- og Miljøstation på Pumpehusgrunden. Med Børne- og Ungdomsforvaltningens annullering af planlægningen, ønskes budgetønsket ændret til et ønske om midler til en ny screening af en Natur- og Miljøstation i en tilpasset form ift. de konkrete forhold.

Løsning

Vanløse Lokaludvalg beslutter at revidere teksten vedr. Natur- og Miljøstation til høringssvar for budget 2024 fra permanent projektering til ønske om midler til ny screening.

Økonomi

Indstillingen har ingen konsekvenser for Vanløse Lokaludvalgs puljemidler. 

Videre proces

Sekretariatet melder ændring af budgetønsket ind til forvaltningen inden høringsfristen.

/Jan Lindboe

Beslutning

1. Vanløse Lokaludvalg besluttede at revidere teksten vedr. Natur og Miljøstation til høringssvar for budget 2024 fra permanent projektering til ønske om midler til ny screening.

Alle politiske repræsentanter blev desuden opfordret til, at kontakte deres bagland på rådhuset forud for budgetforhandlingerne.

Til top